Annonce
Aarhus

Danske kræftceller i rummet

Arkivfoto: Esben Salling/Scanpix

Der er danske menneskeceller om bord på raketten, der mandag sætter kurs mod den internationale rumstation, ISS. Forskere vil undersøge, om vægtløshed indvirker på kræft.

Kan nøglen til at kurere kræft findes i rummet?

Annonce

Det spørgsmål vil et hold forskere fra Aarhus Universitet forsøge at få svar på, når de mandag sender omkring seks millioner kræftceller ud i universet om bord på et amerikansk rumfartøj.

Danske kræftceller i rummet

  • Det amerikanske rumskib SpaceX Dragon bliver affyret fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida, USA mandag klokken 22.58 dansk tid.
  • Om bord på rumskibet er omkring seks millioner kræftceller, udsendt af rumforskere fra Aarhus Universitet.
  • Under hele missionen befinder cellerne sig i små dyrkningskamre. De sendes tilbage til jorden efter 30 dage.
  • Forskergruppen har tidligere haft kræftceller med det kinesiske rumfartøj Shenzhou 8 i 2011. Forsøget bygger videre på resultaterne herfra.
  • Forskningen foregår i samarbejde med et tysk forskerhold fra universitet Otto von Guericke i Tyskland.
  • Forsøget udføres i tæt samarbejde med det tyske rumagentur DLR samt virksomheder Astrium og Nanoracks, som har leveret udstyr til projektet.
  • Forsøget er finansieret af DLR, mens NASA finansierer SpaceX-missionen.
KILDE: AARHUS UNIVERSITET

Fartøjet har kurs mod den internationale rumstation, ISS, hvor kræftcellerne skal opbevares, så man kan finde ud af, hvordan de reagerer på vægtløshed. Tidligere forsøg har vist, at flere kræftceller dør, når de er vægtløse, end når de er påvirket af tyngdekraften, fortæller Daniela Grimm, professor i rummedicin ved Aarhus Universitet.

»Cellernes ophold i rummet skal hjælpe os til at forstå den mekanisme, som aktiverer celledøden ved vægtløshed. Vi ved, at den udløses af proteiner, men vi mangler viden om hvilke. Kan vi finde frem til det, kan det bruges til udvikling af nye lægemidler til kræftbehandling,« forklarer hun i en pressemeddelelse.

Cellerne, der stammer fra en patient med aggressiv kræft i skjoldbruskkirtlen, vil opholde sig på rumstationen i en måned. Herefter sendes de retur til jorden i en kapsel, der falder ned i Stillehavet ud for Californiens kyst.

Forskerne skal herefter bruge omkring et år på at finde ud af, hvad opholdet i rummet har betydet for kræftcellerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce