x
Annonce
Erhverv

Danske pensionsselskaber stopper investeringer i skattely

Gary Hershorn/Reuters
En række pensionsselskaber afstår fra nye investeringer i skattelyet Caymanøerne efter EU-sortlistning.

Når danskernes pensionspenge skal investeres i infrastruktur, ejendomme og skove, sker det indimellem i selskaber med adresse på Caymanøerne.

Annonce

Men nu vil en lang række pensionsselskaber stoppe med nye investeringer. Det skriver Information.

Det sker, efter at EU i tirsdags besluttet at sætte øgruppen på sin sorte liste over skattely.

Informations rundspørge omfatter 11 danske pensionsselskaber.

Ti selskaber oplyser, at de fremover vil afholde sig fra at foretage nye investeringer i for eksempel infrastruktur, ejendomme og skove via selskaber, der har adresse på Caymanøerne. Danica Pension meddeler, at man vil tage sagen op til genovervejelse.

- Så længe EU mener, at Cayman skal være blacklistet, vil vi ikke lave nye investeringer der, siger ATP's skattechef, Lars Toft, til Information.

Det er et åbent spørgsmål, hvor længe Caymanøerne vil stå opført på EU’s sortliste.

Tidligere har det eksempelvis affødt kritik, at Bermuda blev taget af listen efter bare nogle få måneder.

Men foreløbig får tiltaget mærkbar betydning for pensionsselskabernes måde at investere på. For ligesom andre investorer har de benyttet sig af Caymanøerne i stor stil. Eksempelvis havde ATP i 2019 investeret omkring 23,6 milliarder kroner i selskaber i øgruppen.

På linje med andre pensionsselskaber understreger ATP over for Information, at de ikke har haft nogen skattemæssig fordel af at investere gennem øerne, men har gjort det, fordi "mange internationale fonde vælger at placere sig her".

Ikke desto mindre får pensionsselskaberne kritiske ord med på vejen fra organisationen Oxfam IBIS.

Den henviser til, at Caymanøerne er nummer ét på listen over skattely hos organisationen Tax Justice Networks.

- Kriterierne på EU's skattelyliste er alt for svage. For det første undtager man en række europæiske lande på listen - herunder Luxembourg - der er kendt som et skattely, siger Christian Hallum, der er er skattespecialist hos Oxfam Ibis.

- Desuden er lande med en selskabskat på nul procent ikke nødvendigvis på listen, fordi det i sig selv ikke er nok for EU. Det gør listen slap, siger han til Ritzau.

ATP's skattechef, Lars Toft, afviser, at pensionsselskabet skulle have gjort noget forkert ved tidligere at have investeret gennem Caymanøerne.

- Det væsentlige for os er, at vi ikke indgår i investeringsstrukturer, der gør brug af aggressiv skatteplanlægning. EU-listen er bare en af de mange faktorer, vi kigger på, siger han til Information.

Ingen af de pensionsselskaber, Information har været i kontakt med, ønsker på nuværende tidspunkt at skille sig af med deres eksisterende investeringer.

Flere peger på, at det vil give store tab for pensionsopsparerne at sælge investeringerne.

/ritzau/

Link til artikel på Information
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce