Annonce
Indland

Danske skoleelever er blevet dårligere til naturfag

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Skoleelever klarer sig dårligere i naturfag end i 2015, mens læsning og matematik er på niveau med tidligere.

De danske skoleelever klarer sig ringere i naturfag end tidligere, og drengene er gået mere tilbage end pigerne.

Det viser Pisa-undersøgelsen, der tester skoleelevers færdigheder og offentliggøres hvert tredje år.

Undersøgelsen giver ikke nogen årsag til, at skoleeleverne er gået tilbage i naturfag, der dækker over fysik, kemi, biologi og geografi.

Trods tilbagegangen ligger de danske skoleelever fortsat over gennemsnittet i naturfag i OECD, der består af 35 lande.

Det samme gør sig gældende i læsning og matematik. I læsning og matematik er udviklingen nogenlunde stabil for danske elever samlet set sammenlignet med 2015.

Drengene er gået tilbage i matematik, mens pigerne er blevet bedre til at regne.

- Det er positivt, at danske elever nu for anden gang i træk ligger over OECD-gennemsnittet i alle tre domæner, siger seniorforsker i Vive Vibeke Tornhøj Christensen, der er projektleder for Pisa i Danmark.

- Dog lægger tilbagegangen i naturfag naturligt op til at se på, hvordan man bedst varetager naturfag i den danske undervisning, siger hun i en skriftlig kommentar.

Selv om Danmark ligger over gennemsnittet i OECD, er omkring hver sjette elev kategoriset som meget svag læser. Andelen har stort været uændret siden 2009.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er glad for de overordnede resultater.

Men hun er bekymret for faldet i naturfag og antallet af svage læsere.

- Vi skal ikke glemme, at en ud af seks forlader skolen uden tilstrækkelige læsekompetencer, så selv om de overordnede tal ser gode ud, så dækker de over store udfordringer for det danske skolevæsen.

- Jeg er bekymret over det fald, vi ser i naturfag. Det bliver vi nødt til at se nærmere på. De kompetencer, eleverne ikke får i skolen, risikerer de at mangle resten af livet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil i en skriftlig kommentar.

Pisa er en OECD-undersøgelse, der sammenligner skoleelevers resultater i alle medlemslandene samt en række "partnerlande".

Det er 15-årige elever, der bliver testet. I denne omgang er det 7657 unge i Danmark fordelt på 344 skoler, der har deltaget i undersøgelsen.

/ritzau/

Annonce
Link til Pisa-undersøgelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce