Annonce
Sport

Danske speedwaykørere går glip af medaljer i par-VM

Sportxpress/Ritzau Scanpix
Danmark kæmpede længe med om muligheden for medalje, men en tyvstart af Leon Madsen gjorde det svært i par-VM.

De danske speedwaykørere måtte søndag sande, at det ikke blev til medaljer ved par-VM i russiske Togliatti.

I Danmarks sidste heat skulle der hentes tilstrækkeligt med point mod Australien, men Leon Madsens andenplads og Niels-Kristian Iversens fjerdeplads var ikke nok til at sikre en semifinaleplads.

Danmark sluttede på fjerdepladsen, mens Australien tog tredjepladsen efter semifinalenederlag til Rusland, som i finalen genvandt VM-guldet med sejr over Polen.

Par-VM afløste i 2018 hold-VM, og finalen blev kørt over to dage lørdag og søndag med deltagelse af Danmark, Tyskland, Australien, Polen, Sverige, Storbritannien og værtsnationen Rusland.

Danskerne skulle forsøge at revanchere sig fra en skidt indledning lørdag, hvor kørerne dog fik kæmpet sig tilbage, så Danmark stadig var inde i billedet til medaljer søndag.

Udgangspunktet var, at Danmark lå nummer fire med 19 point efter Australien, Rusland og Polen med henholdsvis 23, 22 og 21 point.

Bedste nation gik direkte i finalen, mens nummer to og tre kørte om at nå i semifinalen, og det løb var kørt for Danmark med 37 point efter seks starter.

Niels-Kristian Iversen slog sig i et styrt lørdag og kørte ikke mere derefter, men han var i sadlen søndag og hentede et point i første danske start mod Tyskland.

Leon Madsen sikrede tre point, og det holdt danskerne inde i kampen. U21-kører Frederik Jakobsen blev bragt i spil mod Storbritannien, der lå sidst. Her var kravet fem danske point, og det sørgede Leon Madsen og Jakobsen for.

Frederik Jakobsen kørte igen mod russerne og sluttede efter Emil Sayfutdinov med Leon Madsen på tredjepladsen.

Det var tæt mellem Polen, Australien, Sverige og Danmark om anden- og tredjepladsen efter Rusland, inden Danmark kørte mod Polen.

Leon Madsen tyvstartede mod polakkerne i Danmarks fjerde start og blev udelukket, og det var en gigantisk streg i regningen for det danske håb om at køre sig til medaljer efter et svensk comeback søndag.

Frederik Jakobsen hentede et point, og danskerne var stadig med i ræset om en semifinaleplads, men så hentede Australien fem point ligesom Polen mod danskerne, og det så svært ud.

Iversen var tilbage mod Sverige, hvor Fredrik Lindgren sejrede, men Danmark hentede tre point med Madsens andenplads og Iversens tredjeplads, men Madsens to point mod Australien betød, at Danmark var færdig inden semifinalen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce