Annonce
Indland

Danske studerende bliver hjemme hele deres studietid

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

12 procent af de danske studerende tager på studieophold i udlandet. Det er færre end i Sverige og Finland.

Størstedelen af de studerende på en videregående uddannelse foretrækker at læse hjemme på dansk jord.

Det viser en rapport fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

OECD er den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation.

Opgørelsen viser, at 12 procent af danske studerende, som har afsluttet deres uddannelse, har læst i udlandet mindst et semester.

I Finland ligger andelen på 22 procent, og i Sverige ligger den på 14 procent.

- Hvis man har mod på det, synes jeg, man skal tage ud i verden. Det giver en masse nye faglige og sociale perspektiver, som er gode at få med i bagagen, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Andelen af danske studerende, som tager en hel uddannelse i udlandet, er mindre end i nabolandene. I Danmark drejer det sig om to procent af de studerende, hvor det i Sverige og Finland er fire procent.

Som studerende kan man få støtte til et studieophold i udlandet gennem for eksempel EU's uddannelsesprogram Erasmus+ eller Nordplus, som er Nordisk Ministerråds mobilitets- og netværksprogram.

Erasmus+ uddeler knap 270 millioner kroner i år til blandt andet projekter mellem institutioner og organisationer i Danmark og de europæiske lande.

Nordplus har et årligt budget på 68 millioner kroner.

- Der er rigtig gode muligheder for at få støtte til at læse i udlandet, hvad enten man vil tage en hel uddannelse eller et enkelt semester.

- Faktisk bliver der løbende afsat flere penge til Erasmus+ programmet, så endnu flere studerende kan komme ud i verden, siger uddannelses- og forskningsminister.

OECD udarbejder hvert år statistik og analyser på uddannelsesområdet for alle OECD-landene.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce