Annonce
Erhverv

Danske virksomheder kan gøre EU's grønne drømme til virkelighed

Tine Roed, direktør i Dansk Industri. Pr-foto

Når EU-Kommissionen om mindre end to uger tager hul på en ny politisk sæson, vil klimaet stå højt på dagsordenen. Den nye formand, Ursula von der Leyen, har givet EU-Kommissionen 100 dage til at fremlægge et forslag til en klimaplan, den såkaldte Green Deal for Europe, der skal sætte retningen for, hvordan EU kan sænke CO2-udledningerne med 50-55 pct. i 2030 og blive den første klimaneutrale region i 2050.

I dag er Europa den tredjestørste udleder af drivhusgasser i verden efter Kina og USA. Inden for EU rangerer Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Polen og Spanien højest på listen over de lande, der belaster klimaet mest. Danmarks udledninger udgør i dag 0,1 pct. af de samlede globale udledninger.

Omstillingen af EU’s energiforsyning er en kerneopgave. I Danmark er vi kommet langt, men i andre europæiske lande er eksempelvis kul stadig den primære energikilde. På EU-niveau udgør energiforsyningen ca. 30 pct. af de samlede udledninger. Til sammenligning udgør udledningerne fra industrien omkring 20 pct. og transport det samme.

Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal bekæmpe klimaforandringer, kræver det en gennemgribende omlægning af alle sektorer i Europa. Vi skal fortsætte udfasningen af fossile energikilder til fordel for mere vedvarende energi. Også når vi taler om energieffektivisering, er der stadig et stort uudnyttet potentiale. Danske virksomheder er verdensmestre i at udvikle bæredygtige løsninger. Hvis vi formår at få danske styrkepositioner i spil internationalt, kan EU’s New Green Deal altså blive en god deal for Danmark.

Selv om det politiske maskinrum i EU er en kompleks størrelse, er budskabet fra Bruxelles meget klart og simpelt: Vi skal reagere på klimaforandringer, og vi skal gøre det nu. Det vil være et historisk skridt i den rigtige retning, og det flugter godt med danske klimamål.

Når beslutningstagerne i EU i løbet af de kommende måneder skal finde midlerne, der skal hellige målet, kan de passende skele til Danmark for inspiration.

DI har som de første fremlagt et konkret og realistisk bud på, hvordan vi kan indfri den danske regerings mål om 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Vores klimaplan består af 31 tiltag, der er finansieret krone for krone. Og vi har desuden anvist en grøn kurs, der kan gennemføres, uden at det koster økonomisk vækst, arbejdspladser og velfærd.

Der er brug for en lignende plan på EU-niveau. På den storpolitiske scene skal der være fokus på energieffektiviseringer, vedvarende energi, bæredygtig ressourceanvendelse, industriværdikæder, forsyningsstrukturer og meget mere. Mange tror fejlagtigt, at grøn vækst kun kan ske, hvis vi går på kompromis med økonomisk vækst. Men sådan ser jeg det ikke - tværtimod.

Der er talrige eksempler på virksomheder med et stærkt, bæredygtigt dna i Danmark. Når eksempelvis Vestas i Ringkøbing-Skjern eller Grundfos i Bjerringbro har medvind på det globale marked, er det med til at sikre grøn udvikling samt arbejdspladser og vækst.

Klimaforandringer kender ikke til landegrænser, og derfor skal løsninger findes i samarbejde på tværs af grænser. Det har vi de bedste forudsætninger i EU for at få til at ske. Det indre marked er EU’s helt store vækstmotor, der gør det muligt for danske virksomheder at afsætte grønne løsninger til blandt andet Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Polen og Spanien. Med andre ord kræver klimakampen ikke blot handling, men også mere handel i EU.

Annonce

Når beslutningstagerne i EU i løbet af de kommende måneder skal finde midlerne, der skal hellige målet, kan de passende skele til Danmark for inspiration.

FILE PHOTO: The coal power plant "Staudinger" by energy company Uniper is photographed during sunrise in Grosskrotzenburg, 30km outside Frankfurt, Germany, February 13, 2019. REUTERS/Kai Pfaffenbach/File Photo
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce