Annonce
Erhverv

Danske virksomheder opfinder som aldrig før

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danske virksomheder indsendte rekordmange patentansøgninger i 2018. Novozymes og Vestas lå i top.

Et enzym til at nedbryde døde cellerester i maven på en kylling, så den ikke behøver så meget foder.

Eller en algoritme, der dæmper svingningerne i en vindmølle, så tårnet kan bygges med lidt mindre stål.

Det er eksempler på produkter, som de to danske virksomheder Novozymes og Vestas har udviklet og fået patent på.

Og danske virksomheder er blandt de førende, når det kommer til at finde på nye produkter.

I 2018 søgte danske virksomheder 2390 patenter i Europa. Det er 14,4 procent flere end året før og samtidig det højeste antal nogensinde.

Det viser en rapport fra Den Europæiske Patentmyndighed (EPO), der er offentliggjort tirsdag. Danmark ligger nummer tre på listen efter Holland og Schweiz.

Ifølge Dansk Industri, der repræsenterer omkring 10.000 danske virksomheder, er det et udtryk for, at der bliver investeret tungt i at omsætte idéer til konkrete løsninger.

- Danske virksomheders innovation er rigtig høj. Danske virksomheder investerer rigtig mange penge i at være først med nye løsninger, siger chefkonsulent Lars Holm Nielsen.

- De største virksomheder bruger rigtig mange penge på forskning og udvikling, men der er også masser af små og mellemstore virksomheder, som er langt fremme i udviklingen af nye produkter, siger han.

Det er flere af Danmarks største virksomheder, som er de flittigste til at få nye idéer. Novozymes lå sidste år i toppen med 192 patentansøgninger med Vestas, Novo Nordisk og Oticon på pladserne efter.

Hos Novozymes betegner forskningsdirektør Claus Crone Fuglsang patenter som afgørende for, at selskabet bliver ved med at udvikle nye produkter.

- Novozymes er en virksomhed, der er drevet af innovation. Patenter gør, at man ved at udvikle og finde nye enzymer får et ledigt marked og en måde at opretholde en indtjening i en periode.

- Hvis man ikke havde patenter, gør teknologien, at det er nemt at kopiere vores produkter. Vi skal sikre os at få betaling for de udgifter, vi har lagt i forskning og udvikling, siger Claus Crone Fuglsang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce