Annonce
Sport

Dansker blev bedste ikke-afrikaner ved VM: - Det kunne ikke have været bedre

Anna Emilie Møller løb bedre end alle havde turde håbe og sluttede VM som nummer 15. Foto: Lars Møller/IAAF World Cross Country Championships
Anna Emilie Møller løb et klogt VM og sluttede på 15.-pladsen. Den bedste placering i 35 år, og muligvis den største præstation nogensinde. Det var virkelig fedt med alle tilskuerne, sagde hun efter løbet.

LØB: Ved VM i Cross ved Moesgaard Museum stod Anna Emilie Møller for dagens bedste danske resultat. Den 21-årige løber krydsede målstregen som nummer 15 og blev dermed den bedste ikke afrikanske løber i sin række. En langt højere placering, end hun havde turde håbe på.

- Jeg er sindssygt tilfreds. Det kunne ikke være bedre. Det er så fedt. Og jeg ender med at overhale, de kenyanere som jeg havde ligget og kæmpet med, sagde Anna Emilie Møller storsmilende efter løbet.

Til dagligt går hun på college i England, hvor hun træner som en professionel. Derovre er hun i træningsgruppe med skolens drenge, så hun er sikker på, at hun bliver presset maksimalt til træningerne.

I løbet valgte hun at lægge en smule konservativt ud for sidenhen at kunne overhale nogle af dem, der måske var startet for hurtigt. Den taktik så ud til at virke.

- Jeg plejer altid at lade være med at lægge for hårdt ud. Det er aldrig sjovt at ende med at gå ned til sidst. Jeg prøvede at lægge fornuftigt ud, men det var svært, fordi vi startede med at løbe op ad bakken, sagde Anne Emilie Møller.

- Som regel er jeg god til at mærke min krop – at løbe fornuftigt. Men det var bare rigtig svært i det her løb, fordi ruten var så hård. Men det virkede til at gå mere ud over nogle af de andre, sagde hun.

Hvis man ikke vidste, hvor Anna Emilie Møller var på ruten skulle man bare slå lytte-lapperne ud og høre efter. For som hun kom rundt på ruten spredte der sig en høj jubel, der kun blev større som hun arbejdede sig frem i feltet. Et lydbillede hun lagde mærke til.

- Det var virkelig fedt med alle tilskuerne. Arrangørerne har gjort et fantastisk arbejde og virkeligt fået stablet et fremragende løb på benene, sluttede Anna Emilie Møller.

Det er den bedste danske placering i ved et VM i cross siden 1981, hvor Dorthe Rasmussen blev nummer 11. Dengang var der ingen afrikanske løbere med, og derfor er Anna Emilie Møllers præstation muligvis den største danske ved VM i cross nogensinde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce