Annonce
Rejser

Dansker bosat i Beograd: - Det er en meget kulturel by

Der er altid en god café i nærheden. Foto: Privat
Beograd i Serbien overrasker med sin sydlandske stemning.

- Jeg havde ikke rigtig noget forhold til Beograd, inden jeg kom herned, og min familie havde lidt svært ved at forstå, at jeg af alle steder valgte Beograd.

Men byen blev en positiv overraskelse for Line Sofie Adser.

- Stemningen er meget sydlandsk, og folk lever på caféer, på gaden og i parkerne, hvor de gamle mænd spiller skak. Det hele bliver naturligvis nemmere af, at temperaturen selv i oktober og november er 20-25 grader.

- Det giver også en speciel stemning med de to floder Donau og Sava, der løber igennem byen.

- Beograd er en meget kulturel by. Der er masser af musik og ballet og meget kunst - både moderne og klassisk. Museum for Moderne Kunst genåbnede for to år siden efter en omfattende renovering.

- Man mærker også stadig indflydelsen fra det osmanniske rige og ikke mindst fra Rusland, både når det gælder kirker og kunst.

Annonce

Rådgiver i Beograd

Line Sofie Adser er 32 år og vokset op i Lyngby. Efter gymnasiet havde hun sin første store rejse - til New Zealand og Australien.

Hun har taget en bachelor i fødevarevidenskab og derefter specialiseret sig i naturressourcer.

I 2017 fik hun job i Bangladesh, hvor hun arbejdede for FN's fødevareprogram.

Nu arbejder hun for den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS i Beograd, hvor hun snart har været i halvandet år.

NIRAS er blandt andet rådgiver i forbindelse med EU's udviklingsprojekter.

Line bor i en lejlighed i Vračar-kvarteret tæt på centrum, men uden for Beograds gamle by.

Hun går ofte ud og spiser, men hun køber også tit mad på de lokaler markeder, hvor både stemningen og kvaliteten er høj.

Det viser jeg mine gæster

- Vi skal se det gamle fort Kalemegdan, hvor de to floder mødes.

- Der er en dejlig park omkring fortet og ned til floderne.

- Vi skal også se Sava-templet, der ligger i Vračar. En serbisk ortodoks kirke, der er på listen over verdens største kirkebygninger.

- Kirkerummet er stadig under ombygning, men man kan komme ned i kældrene, som allerede bruges til ceremonier.

- Vi skal nyde livet ved floderne, så vi skal ud til Zemun-kvarteret, der ligger ved Donau. Der er god udsigt over floden, og så ligger der rigtig gode fiskerestauranter langs med floden.

Mine udflugter

- Det er en god idé at tage op til vindistrikterne i Fruška Gora nord for Beograd og besøge en af de mange vingårde. Der er kun en times kørsel, men hvis man vil, er det let at finde overnatning.

Fra Fruška Gora er der ikke langt til Novi Sad, der blev ramt af NATO's bombardementer i 1999. Byen har også en ældre interessant historie - den eksisterede under både ungarsk, tyrkisk og østrigsk herredømme.

Livet leves udenfor - blandt andet i parkerne, hvor der altid er et spil skak i gang. Foto: Privat

Mine caféer og restauranter

- Jeg elsker serbernes krydrede version af kebab, cevabci, og så skal man prøve Ajvar - en krydret pesto baseret på røde peberfrugter.

- Serberne spiser meget fermenteret kål, masser af kød og et hav af forskellige fetaoste.

- På en serbisk restaurant ville jeg typisk vælge en platte med pølser, røget skinke og oste og til hovedret en gullasch eller måske en gryderet med vildt.

- Nede ved Beton Hala ved Donau er der masser af restauranter at vælge imellem - både serbiske og mere eksotiske.

- Jeg kan godt lide Toro på Karađorđeva 2 (hvor cruisebådene lægger til). Her serveres mexicansk mad med et serbisk tvist.

Telma på Mišarska 5 er en serbisk version af en tapasrestaurant. Der er jazz om mandagen, og hvis det er lunt, sidder man godt udenfor.

Skiltningen er tit dårlig, så man må spørge sig for for at finde restauranterne.

Fra Gardos-tårnet er der fin udsigt over Zemun og Beograd. Foto: Privat

Mine partybåde

- Nede på Donau og Sava ligger der cirka 30 partybåde med forskelligt design og forskellige musikgenrer.

- Der er også mange udendørs koncerter, blandt andet ved Kalemegdan-fortet og i den nyere del af Beograd.

- Hvis det handler om barer, kan jeg godt lide at komme på Monks, Knjeginje Zorke 71 i Vračar-kvarteret. De serverer gode øl - som i øvrigt er meget billigere end i Danmark.

Når man har besøg fra Danmark, skal man ned til floderne. Line Sofie Adser sammen med kæresten Andres og Vibeke Malmos. Foto: Privat

Det skal du passe på

- Der er ikke rygeforbud på restauranter, så alle damper løs. Der er ikke-rygerafdelinger, men det fungerer ikke altid lige godt.

- Det kræver spidse albuer at komme frem. Der er ingen køkultur. så hvis man ikke går ind i kampen og skubber igen, så er sporvognen kørt.

- Jeg går og cykler rundt i byen, for busser og sporvogne går nogle gange helt i stå. Men man er udsat som cyklist. Bilisterne er ikke vant til de tohjulede, så pas på.

Det giver en speciel stemning, at to floder løber igennem byen. Foto: Privat
Den imponerende Sava Moske. Foto: Privat
Der er altid liv og glade dage på de lokale markeder. Foto: Privat
Der er altid liv og glade dage på de lokale markeder. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce