Annonce
Rejser

Dansker i Oman: - Man lykkes ved at integrere sig i lokalmiljøet

Muscat er ikke en storby i traditionel vestlig forstand, men en perlerække af småbyer, som tilsammen udgør hovedstadsområdet i Oman. Foto: Reiselykke.com/Mette Solberg Fjeldheim
Hun blev kendt, da hun medvirkede i Anders Aggers TV-serie på DR om Mellemøsten, men egentlig kom hun til sultanatet på en mission for den britiske hær. Rachael MacIver tager os med til sit Oman.

Fynboen Rachael MacIver kom til Oman på en toårig mission for den britiske hær, men har skabt sig et ry som dygtig fotograf og blev hængende i sultanatet. Her kan man opleve monumental arkitektur og strandture med kajaksejlads i hovedstaden Muscat, spise lokalt i asiatiske kvarterer og besøge bjergene og ørkenen i løbet af kort tid.

- Hvordan havnede du i Oman?

- Min mor var lidt af en hippie, som tog mig ud af skolen for at rejse rundt i Tunesien i lange perioder, og jeg er sikker på, at min forkærlighed for dadler og kameler stammer fra den tid. Tilbage i Danmark fik jeg en grafisk uddannelse og tog job på en lokalavis i Sverige, giftede mig og fik to børn. Efter nogle år føltes det lidt trangt, og jeg fik job i den britiske hær med udstationeringer i Tyskland, England, Nordirland og Kina. Jeg kom til Oman i 2004 på en mission for forsvarsministeriet – et ophold, som kun skulle vare to år, men her sidder jeg efter 15 år. Jeg er egentlig pensioneret fra mit job, som jeg ikke kan tale om, men har taget fotografi op som en hobby og blandt andet udgivet en bog, "Oman - Not All Black And White".

- Hvad gør landet til noget særligt?

- Oman har en naturmæssig diversitet, som gør, at man kan spise morgenmad i bjergene, nyde lunch ved en øde hvid sandstrand og se solnedgangen fra ørkenens klitter, alt sammen i løbet af én dag. Og som tusinder har sagt det før mig, er det folket, omanerne, som gør landet til noget særligt. Ikke kun for deres legendariske gæstfrihed, men også deres humor, venlighed og værdier.

- Hvordan lykkes man som expat (person, der er rejst til et andet land for at bo og arbejde i en længere periode, red.) i Oman?

- Jeg tror, at nøglen til at blive godt integreret er noget så simpelt som at melde sig ud af de typiske expatmiljøer. I stedet skal man engagere sig i sit lokalsamfund og vise interesse for deres dagligliv. Stil spørgsmål og vis vilje til at ville lære. Jeg går for eksempel på sprogkursus i øjeblikket, og det er møgsvært, men jeg prøver. Oman er et meget åbent samfund, og de lukker dig gerne ind, fordi de er meget stolte af deres kultur, og vil hellere end gerne dele den med dig.

- Hvordan er det at være fastboende udenlandsk kvinde?

- Som integrerede expats er vi generelt accepterede, men jeg fik forskellen mellem deres og vores vestlige kultur at mærke, da jeg blev skilt fra min britiske mand, mens vi begge boede her. Pludselig fik jeg en masse "brødre", fordi mænd ser det som en social pligt at passe på kvinder. Jeg blev opfattet som en, der stod i en sårbar situation, og jeg blev tilbudt hjælp med alt fra olietjek på bilen til det daglige måltid, mens de lokale kvinders reaktion mere var: "Okay, godt for dig, men vi må se at finde dig en ny mand".

- Hvordan er din oplevelse af Oman i det store perspektiv?

- Man kan se det på to måder: Et land, som bevæger sig fremad med stor hastighed for at finde sin niche i det 21. århundrede, eller et land, som vælger at være tro mod sine rødder og sin kulturarv. Du oplever måske en gammel mand, som går ude i naturen med en vandrestav, men tænker ikke over, at grunden til hans langsomme tempo er, at han har travlt med at bruge sin smartphone til at sende WhatsApp-beskeder til sin familie, som bor i Muscat i løbet af ugen. Det er ikke så sort og hvidt.

- Hvad viser du dine gæster fra Danmark?

- Det, de bedst kan lide ved Muscat, er strandene. Shatti al Qurum er der, hvor folk mere kommer for at være sammen end egentlig svømme, fordi der er en masse kaffebarer, både lokale selvstændige og store kæder som Costas og Starbucks. Her er også et lille sted, hvor man kan leje havkajakker til en solnedgangssejlads. På tredjedagen har gæsterne som regel fået rigeligt med sol, og så tager vi sightseeingruten til nationalmuseet, som fortæller alt om landets historie – helt fra de første bosættelser for to millioner år siden.

- Har du et hemmeligt sted?

- Det må være min landsby, Qantab, 10 minutters kørsel fra parlamentet, hvor der ligger strande, som ikke er lige så overrendte, og hvor man kan opleve havskildpadder gå i land og lægge æg. Det er netop roen her og i de tilstødende bjerge, som gør mig taknemmelig for at bo her.

Har du fået en lokal livret?

- Fish Molly, som er store rejer eller lokal hvid fisk i kokossauce med cashewnødder og grøn chili, serveret med citronris og friskbagt paratha – brød, som man dypper i saucen. Fisken er så mør, at man kan tygge den med øjenvipperne, som min danske bedstemor fra Thurø ville sige.

- Hvad har du lært af at bo i Oman?

- Det er okay at elske sit land og sine landsmænd og -kvinder, ligesom det er okay at være stolt af sine rødder. Hvis du føler dig sikker på, at du er lige dér, hvor du hører hjemme, behøver du ikke føle dig truet af andre mennesker, deres kultur eller levemåde. Du behøver ikke holde offentlige sammenkomster for at minde dig selv og andre om, at I er dem overlegne, eller tale nedsættende om andre for at få det bedre med dig selv. En stærk identitet og tilhørsforhold er nøglen til tolerance af andre mennesker.

Annonce

Rachael MacIver

55 år.

Bor i Oman.

Fotograf.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det bliver ved og ved…

I den nyeste spareplan i Aarhus på socialområdet fortsætter den nedadgående spiral med fornyet styrke. Høringsmaterialet slår fast, at der er gennemført mindst 20 procent besparelser over de seneste 10 år. Samtidig er det også en kendsgerning, at der på området for voksne med handicap eksempelvis er kommet 10-20 procent flere borgere med behov for støtte og hjælp. Det hænger ikke sammen! Lad os antage, at der kom 10 procent flere opgaver i borgmesterens afdeling, 10 procent flere børn og unge, 10 procent flere ældre osv. Ville svaret fra byrådet så være, at løsningen var at lave en besparelse på 20 procent? Næppe! Det vil det selvfølgelig ikke, fordi de opgaverne er vigtige – de mennesker, der skal modtage ydelserne fra kommunen, er vigtige. Anderledes ser det ud på det sociale område. Logikken er simpelthen en anden, ikke særlig logisk, men alligevel. Siden 2009 har der været den ene besparelse efter den anden, hvad enten det har været Aarhus Kommunes egne besparelser, eller det har været kommunerne i Midtjylland, der sammen har besluttet dem. Vi overdriver ikke, når vi siger, at det er mindst 20 procent, der er besparet i de forgangne 10 år. Det betyder selvfølgelig noget. Det betyder dårligere livskvalitet for de mennesker, der kunne have fået en ordentlig hjælp. Det betyder et langt dårligere arbejdsmiljø for de socialpædagoger, der skal levere et fagligt kvalificeret stykke arbejde. Man kan bare se på sygefraværets stigning i det seneste år. Jeg er desværre ikke overrasket. Det betyder også, at den store gennemstrømning af medarbejdere vil fortsætte og tage til, fordi det helt enkelt er umulige arbejdsvilkår, byrådet tilbyder sine medarbejdere. Manglende tilbud, kvalitet, evne til at leve op til krav fra socialtilsyn og andre, der vurderer kvaliteten på området. Så det ville klæde byrådet at behandle det sociale område som alle andre. Nemlig, at flere opgaver ikke udløser sparekrav, tværtimod. Byrådet er byråd for ALLE borgere i Aarhus! Det ville klæde byrådet at leve op til denne forpligtigelse.

Byudvikling

Politikere til 450 debatlystne århusianere til borgermøde: Aarhus vokser, om vi vil det eller ej

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Østjylland

Se kampflyene over Aarhus: F16-fly i formation markerede jubilæum

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];