Annonce
Alarm 112

Dansker idømmes fængsel i verdens største dopingsag

En dansk bagmand har erkendt at have smuglet anabole steroider til en værdi af 100 millioner kroner.

En tidligere dansk bodybuilder har under en retssag i London erklæret sig skyldig i ulovlig import af 16 ton anabole steroider til Storbritannien.

Det skriver Politiken.

Avisen beskriver sagens hovedperson, Jacob Sporon-Fiedler, som "hjernen bag verdens største dopingnetværk".

I sagen er han blevet idømt ti års fængsel. Dog har han kun udsigt til fem år og fire måneder i fængsel. Det skyldes blandt andet, at han har erkendt sin skyld og allerede har afsonet en periode med fodlænke.

Med dommen er der sat et foreløbigt punktum for mere end fem års efterforskning i Storbritanniens enhed mod organiseret kriminalitet, National Crime Agency (NCA).

- Jacob Sporon-Fiedler er formentlig den største kriminelle på det illegale dopingmarked – vi kender i hvert fald ingen større end ham, siger hovedefterforsker i sagen John McLaughlin til Politiken.

Formålet med indsmuglingen af anabole steroider var at sælge dem på det sorte marked til mennesker verden over, der ved at tage medicin kan skyde genvej til at få større muskler.

Jacob Sporon-Fiedlers forretning har ifølge NCA formentlig været langt større, end han er blevet dømt for i Storbritannien.

Den tidligere bodybuilder har base i Mumbai i Indien.

Af efterforskningen fremgår det, at han herfra har stået bag ulovlig handel med flere dopingmærker og -produkter.

Det giver ifølge Politiken anledning til at tro, at han har handlet med langt mere end de 16 ton steroider, der er sikre beviser for.

Blandt andet er danskeren sat i forbindelse med personer, der har drevet hemmelige laboratorier i Storbritannien med produktion af steroider til det, efterforskerne mener, løber op i 460 millioner kroner.

Den nu afsluttede sag tog sit afsæt i en beslaglæggelse af et større parti af anabole steroider i Heathrow Lufthavn i London i 2014.

Efterforskningen har afsløret et komplekst netværk, der har distribueret de ulovlige stoffer fra Indien, hvor produktionen er tilladt, videre til andre lande.

Foruden Jacob Sporon-Fiedlers er yderligere fire personer idømt fængselsstraffe på mellem to og seks år i samme sagskompleks.

Hos Anti Doping Danmark bemærker direktør Michael Ask, at sagen er et resultat af samarbejde mellem myndigheder i mindst 26 lande.

- Sagen viser, hvor langt vi kan nå, hvis kræfter på tværs af myndigheder og lande samarbejder.

- Det er nødvendigt, at vi tænker ud af siloerne ved denne type grænseoverskridende kriminalitet, hvor vi er oppe mod de store distributører af forbudte dopingstoffer, siger han i en pressemeddelelse.

Politiken skrev allerede i 2012 om Jacob Sporon-Fiedler, der syv år tidligere havde søsat virksomheden Alpha-Pharma og kort efter flyttede produktionen af medicin til Mumbai i Indien.

Hovedpersonen afviste dengang, at hans forretning havde et ulovligt formål.

/ritzau/

Annonce
Politikens artikel om dopingdom i London
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce