Annonce
Sport

Dansker tog VM-titel i Le Mans: Det er virkelig stort

Jean-Francois Monier/Ritzau Scanpix
Michael Christensen måtte igennem op- og nedture i Le Mans på vejen til VM-titlen i langdistanceløb.

Vejen til verdensmesterskabet i langdistanceløb var ikke nem, da danske Michael Christensen sammen med fransk Kévin Estre søndag sikrede sig VM-titlen i GTE-klassen med en tiendeplads i Le Mans.

Den dansk-franske duo, der under Le Mans havde selskab af belgiske Laurens Vanthoor, startede i syvende position, men fik sig langsomt kæmpet sig frem og lå i et par omgange forrest i GTE Pro-klassen i det prestigefyldte løb.

Men lørdag nat betød en defekt udstødning, at de tre køreres Porsche måtte tage et længere pitstop, og så røg bilen ned i placeringerne.

Det hele endte med en tiendeplads, som dog var nok til at sikre VM-titlen for Christensen og Estre, der har kørt sammen i hele VM-serien.

- Det er svært at sætte ord på. Det er virkelig stort det her.

- Vi var helt nede i kulkælderen i nat. Det var en fejl, vi aldrig havde set før hos Porsche, så det var ikke noget, vi kunne forhindre, siger Michael Christensen i en pressemeddelelse.

Danskeren gik sammen med Estre ind til Le Mans, der var sæsonens sidste løb i VM-serien, med en komfortabel føring i jagten på verdensmesterskabet.

Risikoen for at tabe det hele på gulvet var dog også til stede.

- Fra at have en reel mulighed for at vinde løbet, blev det til et job, der bare skulle udføres. Så vi var langt nede, men at stå nu og kalde sig verdensmester er virkelig fantastisk, siger Michael Christensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce