Annonce
Aarhus

Østjyder i udlandet: Sådan oplever de corona-krisen

Avisen har talt med en række danskere, der bor eller lige nu opholder sig i udlandet, hvor de alle oplever corona-krisen tæt på.

AARHUS: Læs deres beretninger her:

Jens Jønsson, bor i Konya i Tyrkiet

Jens Jønsson har truffet sine egne sikkerhedsforstaltninger i Tyrkiet og går kun udenfor for at købe madvarer. Der er dermed heller ikke plads til fotos sammen med fans, som på dette billede. Privatfoto

- Det har været specielt i begyndelsen. Først var der en smittet, så var der fem og den seneste melding lød på 47, men jeg er ret sikker på, at det vil eksplodere hernede også. Indtil videre har de taget det stille og roligt. Sidste fredag lukkede de for skoler og institutioner og der er ikke så mange på gaden, når man er ude og handle, men det er nu meget almindeligt hernede, siger Jens Jønnson og tilføjer, at han indtil videre ikke er blevet pålagt nogle regler.

Han må dog ikke forlade Tyrkiet på grund af sin nuværende kontrakt.

- Jeg må ikke rejse udenlands på grund af min kontrakt. Men selvom der ikke er kommet nogle drastiske tiltag fra myndigheder, så har jeg selv taget konsekvensen og går ikke ud længere. Det passer jo formentlig ikke, at der kun er 47 officielt smittede, siger Jønsson, der lige nu har tre holdepunkter i sin daglige tilværelse. Konyaspors træningsanlæg, hans lejlighed og supermarkedet.

Der bliver stadig spillet kampe i den tyrkiske fodboldliga, men forventningen er, at den bliver indstillet, ligesom man har set andre steder i verden.

- Vores træningsanlæg ligger meget isoleret i forhold til resten af byen, så jeg er ikke så betænkelig i forhold til den del, siger Jønsson og fortsætter om livet i den tyrkiske by:

- Hvis du endelig skal være isoleret, så er Konya ikke det værste sted, for du ved, at du ikke går glip af noget alligevel. Jeg ser en del TV2 News for tiden for at følge situationen hjemme i Danmark. Jeg bliver jo ekstra påvirket af at se mit eget hjemland i den situation.

Efter interviewet med Jens Jønsson er den tyrkiske liga blevet indstillet på ubestemt tid.

Anders Iversen, feriegæst på Mauritius, bor til daglig i Stilling

Anders Iversen (i midten) er med sin familie på ferie på øen Mauritius, der ligger øst for Madagaskar. Familien rejser hjem fredag og går derefter i karantæne, eftersom hele verden nu betragtes som "rød" af de danske myndigheder. Privatfoto

- I onsdags blev der stukket en seddel ind under hoteldøren, at fra nu af blev der ikke længere lukket europæere ind i landet. Der tænkte vi, fuck, nu skal vi godt nok til at hjem.

Sådan fortæller 36-årige Anders Iversen fra Stilling, der med sin kæreste, deres to børn, samt sin far og søster lige nu er på Mauritius.

Familien har været på ferie i den lille, tropiske ø-stat i det Indiske Ocean i 14 dage, og selv om de har nydt ferien, så er udmeldingerne fra Danmark samtidig blevet fulgt nøje.

- Vi tog af sted, før krisen brød ud, og så fik vi ellers masser af beskeder fra venner og familie, efter statsministeren og udenrigsministeren holdt pressemøde i sidste uge og blandt andet opfordrede alle danskere til at komme hjem, fortæller Anders Iversen.

De undersøgte, hvorvidt de kunne komme hjem tidligere, men fra forsikringsselskabet lød budskabet, at så måtte de selv betale. Familien valgte at fortsætte den længe planlagte ferie, også fordi det lille land, Mauritius, slet ikke havde nogen smittede.

- Vi har intet set eller mærket her. Folk går ikke med masker eller noget. Men nu er de første tre smittetilfælde lige blevet offentliggjort, og det store resort, vi bor på, lukker ned på søndag, siger Anders Iversen, der ikke fortryder, at familien valgte at færdiggøre ferien:

- Vi har hele tiden holdt kontakt til vores rejseselskab og fået at vide, at vores fly 20. marts ville afgå planmæssigt, så nu flyver vi forhåbentlig hjem fredag aften, og så går vi alle sammen i 14 dages karantæne.

Kirsten Nørgaard Nielsen, bor i Anaheim Hills, Los Angeles, Californien, USA

Kirsten Nørgaard Nielsen har besøgt USA adskillige gange gennem 30 år og bor nu i Los Angeles. Privatfoto

- Det er først i denne uge, at man på nationalt niveau har indset alvoren. Sådan virker det på mig. Alle har fulgt udviklingen i Kina og Europa og var ikke i tvivl om, at der også var covid-19 her i USA, men i Washington DC virkede det, som om man var sikker på, at det aldrig ville gå galt her, og at tallene ville være begrænset, fordi man havde lukket grænserne.

- Selv er jeg bosat i Californien, hvor vi har haft mange sager i forhold til resten af landet. Det skyldes formentlig en kombination af de mange turister og befolkningstætheden. Da de første sager kom, gik guvernøren på tv og frarådede alle forsamlinger på 250 mennesker. Det er nu nede på 10 mennesker som i Danmark.

- En del private virksomheder er stadig åbne, men alle skoler og uddannelsesinstitutioner er lukket i foreløbig 14 dage. Det samme gælder biografer, sportsbegivenheder og koncerter og forlystelsesparker. Restauranterne er kun åbne for take-away.

- Jeg bor i Los Angeles, og oppe i San Francisco er man gået endnu hårdere til værks med en form for udgangsforbud for syv millioner mennesker. Alle skal blive hjemme på nær nødberedskab, ansatte i supermarkeder, banker og posthuse og den slags. I Las Vegas lukker man hoteller ned, da der er en markant nedgang.

- Nogle supermarkeder har indført den regel, at den første time er reserveret til borgere over 65 år, og selv om der kan herske mange meninger om amerikanere, så må jeg bare sige, at de generelt er helt fantastiske til at rykke sammen og hjælpe hinanden, når det gælder.

- Den næste bekymring sniger sig dog ind, og det er den økonomiske. Alle taler om recession. Ikke at den kommer, men at den allerede er her. I mange brancher sendes folk hjem uden løn, og bliver man pålagt karantæne på grund af smitte, så har mange ikke ret til løn under sygdom. Det er en katastrofe. En økonomisk katastrofe for folk. Derfor er der også lige nu stor fokus fra både statslige og føderale instanser på at få spændt en form for sikkerhedsnet ud under de berørte. Dog tilbyder mange virksomheder betalt sygdom til deres medarbejdere, selv om de ikke er pålagt det. Det største problem er nok fyringerne i især servicebranchen.

- For mit eget vedkommende tager jeg det meget roligt. Jeg har tag over hovedet, hamstrer ikke og skal nok overleve. Jeg føler mig rask og er ikke i risikogruppen. Min største udfordring er ventetiden på, at situationen skal blive bedre igen, så jeg er privilegeret. Dermed ikke sagt, at situationen ikke påvirker mig. Jeg har aldrig set LA - eller for den sags skyld USA - sådan her. Jeg er kommet her i mere end 30 år og kan virkelig mærke situationens alvor.

Efter interviewet med Kirsten Nørgaard Nielsener beboerne i Californien blevet bedt om at blive hjemme.

Inger Madsen, bor i Saffron Walden, Essex, Storbritannien

Inger Madsen føler ikke, at den britiske regering tager Corona-krisen tilstrækkeligt seriøst. Privatfoto

- Jeg har ikke tillid til den britiske regering. Det virker slet ikke, som om den tager udbruddet af coronavirus seriøst, siger Inger Madsen.

Som familieterapeut er hun sammen med børn og unge i sin konsultation.

- Og da man ikke har lukket skolerne, er jeg efterladt i en absurd situation. De sidder en masse børn sammen i et klasselokale. Men når de kommer til mig, skal vi begge vaske hænder og passe på. Det er jo dem, der risikerer at smitte mig, siger Inger Madsen.

Den britiske regering havde i lang tid en meget afslappet holdning til coronavirus.

- Længe var der ingen aflysninger. Lad os alle blive syge, så vi kan få det overstået, var holdningen, fortæller Inger Madsen.

- Mandag aften ville jeg i biografen, for det måtte vi jo godt. Men da jeg nåede frem, var biografen lukket. Det var pludselig gået op for regeringen, hvor alvorligt det her er, fortæller Inger Madsen.

Hun undrer sig over, at ingen tilsyneladende testet for coronavirus.

- Min datter, der bor hjemme, var forleden ude at spise med en veninde. I aftes fik hun en sms fra veninden. Hun havde fået ondt i halsen og var gået i seng. Jeg blev virkelig bekymret, for hvis min datter bliver smittet, kan jeg også blive smittet, og så kan jeg ikke passe mit arbejde. Heldigvis var veninden ikke smittet, siger Inger Madsen.

Hun har to andre døtre, der begge arbejder i London. Hos virksomheder, der tager smitterisikoen langt mere alvorligt, end den britiske regering gør.

De britiske skoler er lukkede fra på mandag. Interviewet blev lavet, inden den beslutning blev truffet.

Morten Krogh Andersen, arbejder for Systematic i Wellington, New Zealand

Morten Krogh Andersen har siden juni sidste år opholdt sig med sin familie i New Zealand, hvor han arbejder for Aarhus-firmaet Systematic. Privatfoto

- Det er mærkeligt at sidde på afstand og følge med i situationen derhjemme. Der er skørt og dystopisk. Her snakker vi også om corona - at man ikke må give hånd osv. - men vi er stadig på arbejde. Når jeg kører afsted om morgenen, er der stadig lige mange biler på motorvejen.

- Man begynder at lægge op til, at skolerne kan blive lukket. Onsdag skal der være en hjemmeundervisningsdag for at afprøve, hvordan det virker, men lad os se, om det kan vente helt til onsdag. Jeg forestiller mig, at det kan ske ret brat.

- Vi mærker mest nervøsitet i forhold til at følge med i Danmark og er lidt mere i kontakt med folk hjemme, blandt andet vores store datter. Vores største bekymring er, hvis en af vores forældre skulle blive syge, for det er ikke sikkert, at vi kan komme hjem. Mit visum udløber 30. juni, og hvis det havde været tættere på, var vi taget hjem nu. Men vi håber, det når at falde til ro, også fordi det bliver varmere.

- Her kommer der stille og roligt flere tiltag. Onsdag aften blev det meldt ud, at man maks. måtte være 100 mennesker forsamlet, og skolerne har lukket for indendørs sportsarrangementer. Regeringen har lukket grænserne for alle ikke herboende, så det snerper til.

Onsdag aften var status 28 coronasmittede. Der var kommet otte nye tilfælde bare i dag.

De seneste dage er folk begyndt at hamstre, og der har været nogle tomme hylder, men der er ikke panik. Grænserne stadig er åbne for godstransport som i Danmark, og der er derfor ikke udsigt til varemangel.

- Alle går og forventer at blive bedt om at arbejde hjemme. Lige nu er der ikke noget konkret påbud, men vi prøver ikke at være for mange på kontoret ad gangen og skiftes til at have hjemmearbejdsdage.

- Regeringen i New Zealand har været relativt hurtige til at reagere, når der er sket noget. F.eks. lukkede man hurtigt grænserne, da man opdagede, at der var en steward fra et fly, der havde trukket et spor af corona efter sig uden at vide det. Tidligere havde man indført 14 dages karantæne, for alle der rejste ind i landet. Det er en fordel for New Zealand at ligge langt væk fra alle andre. Det er nemt at overskue grænserne i forhold til ind- og udrejse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Overrasket af betjente: 44-årig smed revolver fra sig under flugtforsøg

Annonce