Annonce
Danmark

Danskere: Ligestilling? - Det har vi da

I bestræbelserne for ligestilling har ligeløn været et kampområde og er det stadig. For fagforeningen Djøf handler det nu optjening af pensionsmidler. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Mange danskere tror, at kampen for ligestilling mellem kønnene er vundet. Det er den bare ikke, fastslår Djøf og professor.

Ligestilling: Er mænd og kvinder blevet så lige, at det ikke rigtigt giver nogen mening at kæmpe videre for ligestilling?

I en undersøgelse fra Megafon erklærer et flertal af danskerne sig i hvert fald enige i, at kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Selv blandt kvinderne er der 38 procent, der er enige i formuleringen om, at kønskampen nu er gået for vidt.

Undersøgelsen er foretaget af Megafon for akademikernes fagforening, Djøf. Men det overrasker fagforeningens formand, Henning Thiesen, at så mange danskere mener, at kønskampen bør stoppe nu:

- Det kommer bag på mig, må jeg indrømme. For i Djøf har vi den opfattelse, at der er langt igen, før der er reel ligestilling mellem mænd og kvinder og mellem piger og drenge, siger formanden.

Han håber ikke, at lige så mange af hans egne medlemmer som mener, at kønskampen er et overstået kapitel.

Djøf har indført kønskvoter i sine bestyrelser og har arbejdet for at få Folketingets medlemmer til at underskrive et ligestillingsløfte. Der er dog kun 74 af af Folketingets 179 medlemmer som har skrevet under.

Annonce

Undersøgelsen kort

Megafon har for Djøf spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, om de er "enige", "uenige" eller "hverken eller" i følgende budskab: "Kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt".

43 procent var enige i det udsagn, mens 36 procent var uenige.

Blandt mændene var 48 procent enige, og kun 30 procent var uenige.

Blandt kvinderne var 38 procent enige i udsagnet, mens 42 procent var uenige.

Kilde: Djøf/Megafon

Kommer ikke ud af stedet

Når kun 74 af Folketingets medlemmer har skrevet under på jeres ligestillingsløfte, så kan det vel ikke undre, at mange almindelige danskere også tænker, at den kønskamp gider vi ikke høre mere om?

- Den pointe kan du godt have. Men så meget desto vigtigere er det, at vi holder fast i den her debat. Det er efter min mening en samfundsopgave, som alle må være med til at løfte.

Rent lovgivningsmæssigt er der vel også lighed mellem kønnene, så måske tænker folk, at kvinderne bare må gå ud og tage den ret, de har?

- Ja der kunne jo godt aflejre den mening hos folk, at det nok er på plads, for det har vi snakket om de sidste 40-50 år. Og det er rigtigt, at vi har snakket meget om det, men vi er ikke kommet så frygtelig meget ud af stedet, siger Henning Thiesen.

- Vi halter langt efter vores nordiske naboer på det her område. Hvis vi for eksempel kigger på, hvordan kvinderne er repræsenteret i ledelserne i både den offentlige og private sektor, så ligger Danmark på en 95. plads i en international undersøgelse. Det her viser bare, at der er lang vej igen, siger Henning Thiesen.

Den danske mentalitet

Pernille Tanggaard Andersen er ikke så overrasket over, at ligestillingskampen er lidt lunken blandt danskerne. Hun er sociolog, professor ved Syddansk Universitet og har forsket i ligestilling på arbejdsmarkedet:

- Det passer meget godt med den forestilling, vi ved, der er i befolkningen. Den går på, at vi har arbejdet med ligestilling i mange år, og nu er de problemer med uligheder løst, siger hun men bakker Djøf op i, at der bestemt ikke er ligestilling på det danske arbejdsmarked:

- Der er stadig rigtig mange problemer, barrierer og slagsmål at tage i forhold til lighed mellem kønnene. Men det er som om, det passer dårligt med den danske mentalitet at gå ind og regulere med eksempelvis kvoter, som man gør med succes i andre nordiske lande. I Danmark er det nogle andre fortællinger, der løber. De går på, at det skal man ikke blande sig i, det er folks eget ansvar, det skal være den mest kvalificerede og det løser sig selv. Det mudrer billedet, så det ikke bliver tydeligt, at der stadig er ulighed i mange sammenhænge, siger hun.

Danskernes holdning til ligestillingskampen indgår i en større undersøgelse om danskernes holdninger og politiske præferencer. 1127 svarpersoner medvirker i Megafons undersøgelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Annonce