Annonce
Danmark

Danskere: Ligestilling? - Det har vi da

I bestræbelserne for ligestilling har ligeløn været et kampområde og er det stadig. For fagforeningen Djøf handler det nu optjening af pensionsmidler. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Mange danskere tror, at kampen for ligestilling mellem kønnene er vundet. Det er den bare ikke, fastslår Djøf og professor.

Ligestilling: Er mænd og kvinder blevet så lige, at det ikke rigtigt giver nogen mening at kæmpe videre for ligestilling?

I en undersøgelse fra Megafon erklærer et flertal af danskerne sig i hvert fald enige i, at kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Selv blandt kvinderne er der 38 procent, der er enige i formuleringen om, at kønskampen nu er gået for vidt.

Undersøgelsen er foretaget af Megafon for akademikernes fagforening, Djøf. Men det overrasker fagforeningens formand, Henning Thiesen, at så mange danskere mener, at kønskampen bør stoppe nu:

- Det kommer bag på mig, må jeg indrømme. For i Djøf har vi den opfattelse, at der er langt igen, før der er reel ligestilling mellem mænd og kvinder og mellem piger og drenge, siger formanden.

Han håber ikke, at lige så mange af hans egne medlemmer som mener, at kønskampen er et overstået kapitel.

Djøf har indført kønskvoter i sine bestyrelser og har arbejdet for at få Folketingets medlemmer til at underskrive et ligestillingsløfte. Der er dog kun 74 af af Folketingets 179 medlemmer som har skrevet under.

Annonce

Undersøgelsen kort

Megafon har for Djøf spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, om de er "enige", "uenige" eller "hverken eller" i følgende budskab: "Kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt".

43 procent var enige i det udsagn, mens 36 procent var uenige.

Blandt mændene var 48 procent enige, og kun 30 procent var uenige.

Blandt kvinderne var 38 procent enige i udsagnet, mens 42 procent var uenige.

Kilde: Djøf/Megafon

Kommer ikke ud af stedet

Når kun 74 af Folketingets medlemmer har skrevet under på jeres ligestillingsløfte, så kan det vel ikke undre, at mange almindelige danskere også tænker, at den kønskamp gider vi ikke høre mere om?

- Den pointe kan du godt have. Men så meget desto vigtigere er det, at vi holder fast i den her debat. Det er efter min mening en samfundsopgave, som alle må være med til at løfte.

Rent lovgivningsmæssigt er der vel også lighed mellem kønnene, så måske tænker folk, at kvinderne bare må gå ud og tage den ret, de har?

- Ja der kunne jo godt aflejre den mening hos folk, at det nok er på plads, for det har vi snakket om de sidste 40-50 år. Og det er rigtigt, at vi har snakket meget om det, men vi er ikke kommet så frygtelig meget ud af stedet, siger Henning Thiesen.

- Vi halter langt efter vores nordiske naboer på det her område. Hvis vi for eksempel kigger på, hvordan kvinderne er repræsenteret i ledelserne i både den offentlige og private sektor, så ligger Danmark på en 95. plads i en international undersøgelse. Det her viser bare, at der er lang vej igen, siger Henning Thiesen.

Den danske mentalitet

Pernille Tanggaard Andersen er ikke så overrasket over, at ligestillingskampen er lidt lunken blandt danskerne. Hun er sociolog, professor ved Syddansk Universitet og har forsket i ligestilling på arbejdsmarkedet:

- Det passer meget godt med den forestilling, vi ved, der er i befolkningen. Den går på, at vi har arbejdet med ligestilling i mange år, og nu er de problemer med uligheder løst, siger hun men bakker Djøf op i, at der bestemt ikke er ligestilling på det danske arbejdsmarked:

- Der er stadig rigtig mange problemer, barrierer og slagsmål at tage i forhold til lighed mellem kønnene. Men det er som om, det passer dårligt med den danske mentalitet at gå ind og regulere med eksempelvis kvoter, som man gør med succes i andre nordiske lande. I Danmark er det nogle andre fortællinger, der løber. De går på, at det skal man ikke blande sig i, det er folks eget ansvar, det skal være den mest kvalificerede og det løser sig selv. Det mudrer billedet, så det ikke bliver tydeligt, at der stadig er ulighed i mange sammenhænge, siger hun.

Danskernes holdning til ligestillingskampen indgår i en større undersøgelse om danskernes holdninger og politiske præferencer. 1127 svarpersoner medvirker i Megafons undersøgelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Stjernedrys over århusianske galopfolk

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];