Annonce
Indland

Danskerne klar til opgør med husstandsomdelte reklamer

I dag skal man aktivt fravælge reklametryksager, hvis man ikke vil modtage dem. Den praksis resulterer i et stort ressourcespild. Ny undersøgelse viser, at danskerne er klar til et opgør med modellen.

Annonce

Det kan virke som hovedløst spild af ressourcer og CO2, når husstandsomdelte reklametryksager bliver slæbt direkte fra postkassen til papircontaineren. Ikke desto mindre sker det i mange danske familier hver eneste uge. Desuden er der også rigtig mange danskere, der modtager mange flere reklamer, end de får læst.

En ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for landets største trykkeri, LaserTryk.dk i Aarhus, viser, at et flertal af danskerne ønsker at komme papirspildet til livs. Således mener næsten 55 procent af de over 1000 adspurgte, at man kun skal have reklamer i postkassen, hvis man aktivt selv tilmelder sig - i modsætning til i dag, hvor man automatisk modtager reklamerne. 40 procent ønsker, at den nuværende model fortsætter.

»Undersøgelsen viser, at danskerne er mere end klar til at tage et opgør med den nuværende distributionsform, og derfor har vi også taget initiativ til en kampagne, hvor hovedbudskabet er, at man kun skal have reklametryksager i postkassen, hvis man selv beder om dem,« forklarer Anders Grønborg, der er direktør hos LaserTryk.dk.

Selvom Anders Grønborg med initiativet rammer sin egen branche på levebrødet, mener direktøren, at det er et nødvendigt opgør, som den grafiske sektor må tage med sig selv for en bæredygtig fremtid.

»Den grafiske branche bør bruge kræfterne på produkter, der skaber en værdi for deres kunder, frem for på varer som for store deles vedkommende alligevel bliver smidt ud. Umiddelbart kan det virke fristende for trykkerierne at få den ekstra omsætning, men med tiden vil annoncørerne måske tvivle på kvaliteten af reklametryksagerne, og det vil på langt sigt skade branchen,« siger Anders Grønborg.

Han hilser vi NejTak-ordningen velkommen, men mener stadig, at den rigtige løsning bør være, at man aktivt skal tilmelde sig de relevante reklamer.

»På den måde vinder miljøet, annoncørerne og trykkerierne,« mener Anders Grønborg.

Forbrugerordfører hos de Radikales Ida Auken (R) glæder sig over undersøgelsens resultater.

»Vi synes, det er en rigtig god ide at gøre det til et aktivt tilvalg både for forbrugerne og for miljøets skyld. Jeg vil gerne tage sagen op med erhvervs- og vækstministeren, og høre, om vi kan finde nogle løsninger. Det burde være sådan, at man i udgangspunktet slap for reklamer og så skulle sætte et skilt på sin postkasse, hvis man gerne vil have reklamer,« sige Ida Auken.

Men Venstres Jan E. Jørgensen (V) afviser en lovændring.

»Det er unødvendigt, når vi allerede har en velfungerende ordning, hvor forbrugeren kan vælge at få de reklamer, de gerne vil have og blive fri for dem, de ikke vil have. Vi lever i et land, hvor der er ytringsfrihed, og det gælder også kommerciel ytringsfrihed. Hvis ikke du kan komme i kontakt med forbrugerne, er det et problem. Derfor skal det som udgangspunkt være frit at henvende sig til forbrugerne, og hvis nogen så helst er fri, kan de tilmelde sig NejTak-ordningen. Der er ingen grund til, at vi skal lave en masse lovgivning, når markedet selv har fundet nogle rigtig gode løsninger,« siger han.

For Forbrugerrådet Tænk har det længe været en mærkesag at få ændret NejTak-ordningen til en JaTak-ordning.

»Det skal være forbrugerne selv, der bestemmer, hvad de får i deres postkasse også af hensyn til det ustyrlige papirspild, som reklametryksagerne er, og fordi den reklamekultur, vi har i Danmark, efter alt at dømme medvirker til, at vi betaler for meget for vores dagligvarer i forhold til andre europæiske lande,« siger Vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe.

Han mener, at hensynet til den kommercielle ytringfrihed må afvejes i forhold til forbrugernes selvbestemmelse, miljøhensynet og de høje priser, som forbrugerne udsættes for.

»For Forbrugerrådet Tænk er der ingen tvivl om, hvor den balance ender, og det er i sidste ende til fordel for en JaTak-ordning i stedet for en NejTak-ordning.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce