Annonce
Erhverv

Danskerne skeptiske over for køb af dagligvarer på nettet

<p>Ifølge en undersøgelse fra Eniro Danmark er antallet af danskere, der foretrækker at købe dagligvarer på nettet stort set uændret over de seneste år, og tallet ligger lavt på otte procent. På billedet ses Stefan Plenge, adm. direktør for Nemlig.com</p>

Antallet af forbrugere, der foretrækker at købe dagligvarer på nettet, har stort set ligget på samme niveau i en årrække. Det viser ny undersøgelse.

Når danskerne skal have fyldt op med mælk, bananer, rugbrød og andre dagligvarer, fortrækker langt de fleste stadig at gå i fysiske butikker for at købe ind.

Annonce

Ifølge en undersøgelse fra Eniro Danmark er antallet af danskere, der foretrækker at købe dagligvarer på nettet stort set uændret over de seneste år, og tallet ligger lavt på otte procent.

Tallet er ifølge Eniros undersøgelse stort set uændret siden 2012, hvor syv procent foretrak at købe ind i et online-supermarked.

»Det er overraskende, at udviklingen ikke går hurtigere. Jeg tror, at mange havde regnet med, at der på nuværende tidspunkt ville være en større gruppe danskere, som købte deres dagligvarer på nettet, og at flere og flere ville komme til hvert år. Men vi kan se i vores undersøgelse, at et flertal fortsat helst vil se varerne, inden de køber dem, og at de fleste stadig bedst kan lide at handle i en fysisk butik,« siger Allan Jakobsen, administrerende direktør i Eniro Danmark.

I 2015 har kun 16 procent af danskerne prøvet at købe dagligvarer på nettet mod 13 procent året før. Over halvdelen af de, der har prøvet at købe dagligvarer på nettet, svarer i undersøgelsen, at det kun sker sjældent.

Det er ikke kun Eniros undersøgelse, som viser beskedne tal inden for handel med dagligvarer på nettet.

Retail Institute Scandinavia er i en analyse af danskernes erfaringer med online-supermarkeder også kommet frem til, at kun otte procent regelmæssigt handler dagligvarer på nettet.

Mest udbredt i hovedstaden

Af begge analyser fremgår det, at især forbrugere i hovedstadsområdet har skiftet turene til de fysiske supermarkeder ud med klik på nettet.

Eniros undersøgelse viser, at 24 procent af københavnerne har forsøgt sig med dagligvarehandel på nettet, mens det til sammenligning ikke er mere end 12 procent af nordjyderne og otte procent af vestjyderne, der har prøvet at fylde indkøbskurven online.

»Det er lidt af et paradoks. Tætheden af supermarkeder i og omkring København er jo enorm, og alligevel er det her, flest køber dagligvarer på nettet. Der er selvfølgelig flest netbutikker, der leverer i hovedstads­området, men i resten af landet er der altså også flere muligheder for at handle online,« siger Allan Jakobsen.

De største aktører på markedet for dagligvarehandel på nettet er Nemlig.com, Irma.dk, Superbest.dk og Osuma. Derudover sælger Årstiderne, Skagenfood og Gris og Ko udvalgte dagligvarer online.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Højbjerg topper fortsat Badmintonligaen

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce