Annonce
Erhverv

Danskerne skeptiske over for køb af dagligvarer på nettet

<p>Ifølge en undersøgelse fra Eniro Danmark er antallet af danskere, der foretrækker at købe dagligvarer på nettet stort set uændret over de seneste år, og tallet ligger lavt på otte procent. På billedet ses Stefan Plenge, adm. direktør for Nemlig.com</p>

Antallet af forbrugere, der foretrækker at købe dagligvarer på nettet, har stort set ligget på samme niveau i en årrække. Det viser ny undersøgelse.

Når danskerne skal have fyldt op med mælk, bananer, rugbrød og andre dagligvarer, fortrækker langt de fleste stadig at gå i fysiske butikker for at købe ind.

Annonce

Ifølge en undersøgelse fra Eniro Danmark er antallet af danskere, der foretrækker at købe dagligvarer på nettet stort set uændret over de seneste år, og tallet ligger lavt på otte procent.

Tallet er ifølge Eniros undersøgelse stort set uændret siden 2012, hvor syv procent foretrak at købe ind i et online-supermarked.

»Det er overraskende, at udviklingen ikke går hurtigere. Jeg tror, at mange havde regnet med, at der på nuværende tidspunkt ville være en større gruppe danskere, som købte deres dagligvarer på nettet, og at flere og flere ville komme til hvert år. Men vi kan se i vores undersøgelse, at et flertal fortsat helst vil se varerne, inden de køber dem, og at de fleste stadig bedst kan lide at handle i en fysisk butik,« siger Allan Jakobsen, administrerende direktør i Eniro Danmark.

I 2015 har kun 16 procent af danskerne prøvet at købe dagligvarer på nettet mod 13 procent året før. Over halvdelen af de, der har prøvet at købe dagligvarer på nettet, svarer i undersøgelsen, at det kun sker sjældent.

Det er ikke kun Eniros undersøgelse, som viser beskedne tal inden for handel med dagligvarer på nettet.

Retail Institute Scandinavia er i en analyse af danskernes erfaringer med online-supermarkeder også kommet frem til, at kun otte procent regelmæssigt handler dagligvarer på nettet.

Mest udbredt i hovedstaden

Af begge analyser fremgår det, at især forbrugere i hovedstadsområdet har skiftet turene til de fysiske supermarkeder ud med klik på nettet.

Eniros undersøgelse viser, at 24 procent af københavnerne har forsøgt sig med dagligvarehandel på nettet, mens det til sammenligning ikke er mere end 12 procent af nordjyderne og otte procent af vestjyderne, der har prøvet at fylde indkøbskurven online.

»Det er lidt af et paradoks. Tætheden af supermarkeder i og omkring København er jo enorm, og alligevel er det her, flest køber dagligvarer på nettet. Der er selvfølgelig flest netbutikker, der leverer i hovedstads­området, men i resten af landet er der altså også flere muligheder for at handle online,« siger Allan Jakobsen.

De største aktører på markedet for dagligvarehandel på nettet er Nemlig.com, Irma.dk, Superbest.dk og Osuma. Derudover sælger Årstiderne, Skagenfood og Gris og Ko udvalgte dagligvarer online.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears har en amerikaner i overskud

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce