Annonce
Indland

Danskernes bekymring for indvandring har aldrig været højere

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Færre ønsker strammere udlændingepolitik, selv om bekymring over for indvandring aldrig har været højere.

Halvdelen af danskerne er bekymrede for indvandring. Bekymringen er steget markant siden 2011 og er i dag lige så høj som i det tidligere rekordår 1990.

Det viser en undersøgelse, Mandag Morgen har lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

- Halvdelen af befolkningen ser indvandring som en trussel. Det er markant højere, end det var i 2011, siger Jørgen Goul Andersen til Ritzau.

Undersøgelsen er lavet gennem 30 år. Forskere har stillet vælgerne det samme spørgsmål: Hvor enig elle uenig er du i synspunktet: Indvandringen truer vores nationale egenart.

Aldrig tidligere har en større andel erklæret sig enig. Det seneste højdepunkt for bekymringen over indvandrere blev målt i forbindelse med valget i 1990. I 2015 var der en næsten lige så stor, men ikke helt tilsvarende bekymring.

Danskernes bekymring er stigende, selv om antallet af asylansøgere er det laveste i ti år, flere indvandrere er kommet i job, og flere unge med indvandrerbaggrund får en uddannelse.

Men det har ikke fået danskerne til at se indvandring som en mindre trussel.

- Det kan dels skyldes, at alle de store partier har sagt, at indvandring er bekymrende, og dels at folk ikke synes, at integrationen er gået særlig godt, siger Jørgen Goul Andersen.

Undersøgelsen bygger på svar fra 5900 personer. Den viser også, at 27 procent ønsker en endnu strammere udlændinge- og asylpolitik.

33 procent mener, at stramningerne er passende. 28 procent mener, at stramningerne er gået for vidt.

Unge vælgere har et klart mere positivt syn på udlændinge og indvandring end ældre.

Det afspejler ifølge Christian Albrekt Larsen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, kløften mellem generationerne.

- De ældre er mere optaget af det nationale og det etniske end de unge, der er vokset op i en tid, hvor indvandrere er en naturlig del af hverdagen, siger Christian Albrekt Larsen til Mandag Morgen.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Mandag Morgens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

Annonce