Annonce
Udland

Danskernes syn på migration har ændret sig siden september

Federico Scoppa/Ritzau Scanpix
En undersøgelse viser et fald i andelen af danskere, der ønsker migration på dagsorden til EU-parlamentsvalg.

Andelen af danskere, der mener, at migration skal være på dagsorden under den kommende valgkamp til europarlamentsvalget i maj, er faldet med 14 procentpoint siden september.

Det viser en ny undersøgelse fra Eurobarometer, hvori 27.966 EU-borgere fra 15 år og opefter er blevet interviewet om EU og det kommende valg. 1049 danskere har deltaget.

I undersøgelsen sammenligner Eurobarometer de nye resultater med tal fra dets forrige rundspørge i september.

41 procent af de adspurgte danskere mener, at migration skal prioriteres i valgkampen - hvilket er under EU-gennemsnittet på 44 procent. Samtidig er faldet i interesse for migration siden september størst i Danmark.

Størstedelen - 68 procent - af de adspurgte danskere mener, at klimaforandringer bør have en central plads i EU-valgkampen.

På tværs af EU-landene har klimaforandringer siden september overhalet migration og anses nu som det fjerdevigtigste emne, kandidaterne bør tage op i maj.

Økonomi og vækst, ungdomsarbejdsløshed og kampen mod terror er de tre vigtigste temaer ifølge de 27 medlemslandes borgere.

I undersøgelsen er der desuden blevet spurgt til, hvor sikker man er på at stemme til det kommende parlamentsvalg.

Der er blot fire lande, hvor mere end halvdelen siger, at de med al sandsynlighed vil stemme. Her ligger Danmark i top med Holland, Sverige og Belgien.

I undersøgelsen kædes det sammen med, at 80 procent af danskerne mener, at deres stemme bliver hørt i EU. Det gælder kun 51 procent, når man ser på unionen som helhed.

Når de selv skal forklare deres grundlag for at stemme, nævner 62 procent af danskerne, at det er ens pligt som borger.

Ved det seneste EU-parlamentsvalg i 2014 var det dog kun 56,3 procent af danskerne, der smed en stemmeseddel i urnen.

Eurobarometerundersøgelsen er den sidste af sin slags, inden parlamentsvalget løber af stablen 23. til 26. maj.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce