Annonce
Østjylland

Traditionen tro under Randers Festuge: 1200 pensionister til kæmpe kaffebord

1000 liter kaffe og 50 liter the. Det var status fra Beredskab Langvang, som stod for kaffebrygningen, da de pakkede sammen. Næsten præcis de 1200 pensionister, som der var dækket op til, tog imod invitationen fra Randers Kommune til pensionistkaffebord i Randers Arena. Foto: Annelene Petersen
Der blev ikke danset. Men der var ikke desto mindre fest i Arena Randers, da 1200 pensionister spiste morgenkaffe og talte ørerne af hinanden. Som bagtæppe kunne de nyde Randers Kammerorkester pyntet med Dario Campeottos smukke tenor.

RANDERS: Dario Campeotto er 80 år. Det var en hel del af deltagerne ved Randers Festuges årlige pensionistkaffebord i Arena Randers også. Og også nogle af de frivillige.

En af dem er Lissi Meilstrup. Hun er 84 år og er for omtrent tiende gang frivillig ved det store arrangement. Sammen med omkring 50 andre af samme slags mødte hun op klokken 7 tirsdag morgen for at dække op til de forventede 1200 gæster til gratisarrangementet. Derfor ringede vækkeuret allerede klokken 6.

- Lige da jeg skulle op, tænkte jeg, om jeg ikke snart skulle stoppe, siger hun med et grin og fortsætter straks:

- Men det er faktisk alligevel så hyggeligt, når man lige kommer igang.

Alle de frivillige er aktive medlemmer fra byens seniorforeninger. For Lissi Meilstrups vedkommende er det Ældresagen. Hun nyder at servicere de mange deltagere i det store arrangement.

- Det er nok mit omsorgsgen, der kommer i funktion, siger hun.

Annonce
Det er så dejligt, at Randers Kommune arrangerer det her. Og at der er plads til alle her - uanset handicap.

Frivillig og formand for Kræftens Bekæmpelse i Randers, Ingrid Rasmussen

Må tysse en smule på hyggen

Bag arrangementet står kommunen. Men Bilka og Føtex Dytmærsken samt Beredskab Langvang har med sponsorater af mad og drikkevarer samt mandskab og udstyr til kaffebrygning været med til at holde kuvertpriserne lave.

Fra scenen synger Dario Campeotto "You are always on my mind." Nogle af deltagerne nyder musikken, mens andre har mere travlt med at få talt med sidemanden. Som akkompagnement har den modne stjerne Randers Kammerorkester, ledet af David Riddell.

Hyggen når så store højder, at David Riddell må tysse en smule på den glade forsamling, inden orkestret spiller en følelsesfuld instrumental version af "Forelsket i København".

En af de andre frivillige er Ingrid Rasmussen. Hun er 76 år og kræftfri på 14. år. Derfor er det da også via Kræftens Bekæmpelse og Stafet for Livet, at hun er involveret i arrangementet. Hun er formand for begge foreninger og er derudover også medlem af St. Georgs Gildet. Desværre har væskeansamling på grund af lymfødem i armene som følge af kræftbehandlingen betydet, at hun kun med besvær kan bruge sine hænder. Det lader hun dog ikke komme i vejen for sin frivillighed.

- Jeg taler med folk og spreder god stemning. Det er den måde, jeg kan være frivillig på, forklarer Ingrid Rasmussen.

- Det er så dejligt, at Randers Kommune arrangerer det her. Og at der er plads til alle her - uanset handicap, siger hun, før hun skynder sig videre til næste snak.

I pausen udtrækker konferencier Peter Westphael fra Randers Egnsteater gevinster på deltagernumrene. De mange lokale sponsorer har et lydhørt og gevinstparat publikum. Men så snart udtrækningen er slut, går samtalen igang igen. Strikketøj eller ternede skjorter, sprudlende farver eller neutrale, kørestol eller let til bens. Uanset seniortype danner pensionistkaffebordet under Randers Festuge et fantastisk fundament for fællesskab og samtale.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce