Annonce
Indland

Database med gratis domme kommer først i 2021

Domstolsstyrelsen har skrevet kontrakt med nyt firma om domsdatabase. Projektet lader vente på sig.

Det er snart fem år siden, at Domstolsstyrelsen meldte ud, at en offentlig tilgængelig database over afsagte domme, var på trapperne. Dengang lød løftet, at databasen ville gå i luften allerede året efter, i 2015.

Men sådan skulle det ikke gå. Og nu ser det ud til, at tidsplanen skrider igen.

Onsdag oplyser Domstolsstyrelsen på sin hjemmeside, at databasen først ventes klar i første halvår af 2021.

Domstolsstyrelsen har netop skrevet kontrakt med en ny leverandør, som skal levere den tekniske løsning til databasen. Det er firmaet Netcompany, som skal stå for at bygge databasen.

Tilbage i juni 2018 valgte Domstolsstyrelsen at udtræde af en kontrakt med firmaet Schultz, som tre måneder forinden var blevet valgt som leverandør.

Men det viste sig, at firmaet og styrelsen ikke var helt på bølgelængde, med hensyn til hvad databasen skulle kunne. Derfor blev kontrakten ophævet, og et nyt udbud sat i søen. Med forsinkelse til følge.

Formålet med databasen er at gøre en række domme med offentlig interesse i både civile sager og straffesager frit tilgængelige - dog i anonymiseret form.

I dag kan man få aktindsigt i domme ved at henvende sig til den ret, der har afsagt dommen. En udskrift koster 175 kroner.

Dog kan man ikke umiddelbart få aktindsigt i straffesager, der er over et år gamle, medmindre man er journalist eller forsker.

Den nye domsdatabase vil, når den går i luften, i første omgang blive opdateret løbende med domme i civile sager. Siden vil den også blive opdateret med domme i straffesager.

Langt de fleste sager ved landets domstole er straffesager.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce