Annonce
Sport

Databeskyttelseslov holder FCK fra at melde ud om skader

Anders Kjærbye/ Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Wind og N'Doye er ude i måneder. FCK fortæller ikke om skaderne. Det må klubben ikke ifølge en lov fra 2018.

Superligaklubben FC København har i denne uge meldt først Dame N'Doye og siden Jonas Wind ude i flere måneder med skader.

Men hvad er der galt med de to angribere?

Det er uklart. Eneste udmelding er, at Wind fik et vrid til træning, men FCK vil ikke oplyse, hvilket vrid der er tale om.

- Vi oplyser ikke diagnosen af hensyn til GPDR-regler, oplyser pressechef Jes Mortensen i et svar på Twitter til et spørgsmål om, hvilket vrid der er tale om.

Og fodboldklubber skal da også passe på med at dele oplysninger omkring spillere med offentligheden, efter at der 25. maj sidste år blev vedtaget en ny databeskyttelseslov i EU.

Klubber og trænere risikerer at blive straffet med bøder, hvis de bryder loven.

Og da loven også har til hensigt at straffe globale virksomheder er der lagt op til, at de værste overtrædelser kan blive straffet med op til fire procent af omsætningen - altså bøder i millionklassen.

Eventuelle udmeldinger om en skadet fodboldspiller vil dog formentlig blive straffet langt mildere, men hvor mildt eller hvor voldsomt, det er stadig meget uklart.

Databeskyttelsesloven betyder blandt andet at:

* Fodboldklubber ikke længere må offentliggøre detaljer omkring en spillers skade, medmindre de får samtykke fra spilleren. Det skyldes, at det er personfølsomme oplysninger.

* Fodboldklubber må gerne oplyse, at en spiller er skadet og den længde, som spillerens forventes at være ukampdygtig.

* Databeskyttelsesloven kan ikke omgås ved at lave tilføjelser i en spillerkontrakt.

* Som udgangspunkt klager man på egne vegne, men man kan få andre til at repræsentere sig gennem en fuldmagt. Datatilsynet kan dog også starte en sag op af egen drift.

* Fodboldklubberne risikerer bøder, hvis de overtræder loven. EU har lagt op til, at grove overtrædelser kan koste fire procent af omsætningen. Bødeniveauet er dog stadig meget usikkert.

* Datatilsynet er tilsynsmyndighed på området og behandler klager. I behandlingen af en sag høres de forskellige parter, og med udgangspunkt i loven træffes en afgørelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Læserbrev

Læserbrev: Kampen og forståelsen for de 1000 flere sygeplejersker har været en lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Vejen til de "1000 flere sygeplejersker" har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding m.h.b. på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte for at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav, der blev rejst, fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver 7. nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget, som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker nå de samme opgaver på 38 minutter, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De "1000 flere sygeplejersker" bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt, at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har bl.a. affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over- og merarbejde og udbetalt sjette ferieuge svarende til over 100 millioner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug, for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde og vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion, med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over- og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce