Annonce
Danmark

Seks nedslag i uenighederne: Datacentre giver få job og koster i havvindmøller

Energiforbruget fra bare et enkelt datacenter svarer til fire procent af Danmarks samlede elforbrug, og dermed udløser hvert nyt datacenter en park af havvindmøller. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Politikerne har besluttet, at 55 procent af dansk energi skal være vedvarende i 2030, og de nye datacentre udfordrer den målsætning og det danske elnet. Klimarådet og Datacenter Industrien har hver sit syn på de strømslugende centre, som rummer vores billeder og e-mails.

Elforbrug: Hvert nyt datacenter fylder godt med byggepladser på størrelse med 170 parcelhusgrunde, et par tusinde arbejdspladser i byggeperioden og derefter også forbruget af energi til de tusindvis af servere, som rummer vores facebook-opdateringer, emails og billeder i den digitale sky.

Kun i Vestdanmark er energiforsyningen dimensioneret til nye datacentre uden at sætte forsyningssikkerheden og stabilitet over styr, så tech-virksomhedernes informationslagre sætter infrastrukturen i Danmark på en prøve og vil ifølge Klimarådet påvirke hver danskers økonomi mange år frem. Omvendt mener brancheorganisationer, at de vil styrke dansk eksport og fremme grøn omstilling.

Annonce

1 Prisen er nye havvindmøller

Hvert nyt datacenter koster nyopførte vindmøller i dansk farvand. Folketingets partier besluttede med energiaftalen fra 2018, at Danmark i 2030 skal være forsynet med 55 procent vedvarende energi. Energiforbruget fra bare et enkelt datacenter svarer til fire procent af Danmarks samlede elforbrug, og dermed udløser hvert nyt datacenter en park af havvindmøller. Klimarådet vurderer i sin seneste analyse fra april, at datacentrene om 10 år vil have øget Danmarks elforbrug med 17 procent.

2 En udgift på 400 millioner om året

Datacentrene koster det danske samfund dyrt ifølge Klimarådets analyse, fordi vedvarende energi i 2030 stadig vil være dyrere end konventionelt produceret energi. Datacentrene betaler godt nok elpris, tariffer og elafgift for den strøm, de bruger. Men der er ifølge Klimarådets analyse stadig en ubetalt regning hvert år, som i 2030 når op på 400 millioner kroner i et scenarie. I et andet scenarie med færre datacentre bliver regningen 100 millioner kroner - i et tredje med flere centre lander udgiften på en halv milliard kroner om året.

3 Stor usikkerhed i prognosen

Apples aflysning af sit datacenter i Aabenraa og Facebooks nedadvendte tommel til projektet i Esbjerg giver store udsving i prognosen for energiforbruget de næste år. Konsulentfirmaet Cowi har for Energistyrelsen vurderet, at datacentrenes forbrug i 2030 kan spænde fra omkring 1 TWh til hele 10 TWh ( en terawatt-time er en million megawatt-timer, så det er rigtigt meget).

4 Kæmpe investering - få faste arbejdspladser

Facebooks datacenter i Odense giver i daglig drift 150 arbejdspladser til området. I byggeperioden dog job til omkring 2000 mennesker. Apples center ved Viborg giver også 150 faste arbejdspladser fra alt fra ingeniører til gartnere. Investeringen for tech-virksomheden er dog omkring seks milliarder kroner. Facebooks datacenter i Odense står i flere hundrede millioner dollars.

5 En løsning i grøn omstilling

Interesseorganisationen Data Industrien deler ikke Klimarådets bekymringer og mener ikke, at datacentrene stjæler grøn strøm. Ifølge direktør Henrik Hansen (som også er erhvervsdirektør i Viborgegnens Erhvervsråd) er det en bagvendt logik og svarer til at beskylde elbiler for det samme. "Men de skulle jo netop gerne aftage en masse grøn strøm i fremtiden. Datacentre er en del af løsningen og ikke et problem for den grønne omstilling. De er med til at lægge solid bund under de kæmpestore investeringer i vedvarende energi, ” argumenterer Henrik Hansen på foreningens hjemmeside.

Også Dansk Energi bakker op om den argumentation, hvor branchechef Kristine Grunnet ønsker flere centre i Danmark netop, fordi vindkraft fra Nordsøen kan dække vores energiforbrug 10 gange. Desuden vil tech-virksomhederne være med til at finansiere grøn energi, argumenterer hun.

6 Datacentre giver ny eksport

Ifølge Datacenter Industrien giver Apples og Facebooks nye centre Danmark store fordele med en ny vækstindustri med mulighed for eksport at grøn, dansk teknologi. Og det er med datacentre som med produktion af kød, at vi i Danmark kan producere mere klimavenligt end i andre lande.

“Vi bruger allesammen mere data, så der vil komme flere datacentre uanset hvad. I Danmark kan vi så udvikle dem med bæredygtig drift fremfor at drive dem med et kulkraftværk i andre lande. Her er også et potentiale, der kan sammenlignes med det danske eksporteventyr for vindmøller”, lyder argumentationen fra Henrik Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce