Annonce
AGF

David Nielsen efter 4-2-sejr: - Vores første halvleg var enestående

Alexander Munksgaard scorede til 3-1 da AGF besejrede Sønderjyske søndag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
AGFs cheftræner erkender, at holdet på trods af en stærk første halvleg kunne have smidt sejren i en anden halvleg mod Sønderjyske.

FODBOLD: For tre uger siden tabte AGF 3-4 til Silkeborg på hjemmebane og fik en lektion i, at du skal koncentrere dig i alle 90 minutter, hvis du skal vinde en fodboldkamp.

I anden halvleg af søndagens opgør mod Sønderjyske kunne man komme i tvivl om, hvorvidt spillerne havde forstået lærestregen. Men de endte med at hive en 4-2-sejr hjem.

Ikke mindst takket være en fremragende indsats i de første 45 minutter, hvor de scorede to mål og kunne havde scoret tre-fire mere.

- Vores første halvleg var enestående. Vi blev tilmed snydt for to straffespark, som det er helt ufatteligt, dommeren ikke kunne se. Men vi spillede godt, var målsøgende og effektive, sagde cheftræner David Nielsen efter kampen.

Er indsatsen i første halvleg noget af det bedste, I har spillet under dig?

- Jeg synes, jeg får det spørgsmål hver gang. Vi har også slået AaB 3-0 her, og det kan ikke være den bedste kamp hver gang. Man kan ikke måle den slags. Men det var godt i dag, det var en god kamp og en god start. Det blev vildt i anden halvleg, fordi de ikke havde noget at tabe. De gjorde ting taktisk, de aldrig har gjort før, og det skulle vi justere til. Deres desperation gjorde, at de fik scoret, men vi svarede godt igen - og det var mentalt stærkt, fordi det var sådan en kamp, vi sagtens kunne have smidt fra os.

- Vi spillede forrygende offensivt fodbold og slog Sønderjyske 4-2. Det skal ikke overstråles af, at de overmatchede os lidt i de første ti minutter af anden halvleg. Men jeg vil gerne have haft, at vi var kommet ud med lidt mere power end vi gjorde. Jeg er dog glad for at se, at vi kunne skrue op igen når det gjaldt.

Men fik du flaschback til Silkeborgkampen, hvor I tabte 3-4?

- Nej, det gjorde jeg ikke. Mod Silkeborg var vi meget dominerende og det var en helt ekstrem situation, at vi tabte. Sønderjyske kan altid gøre noget på dødbolde og med deres power, sagde David Nielsen.

Han glædede sig over, at AGF søndag viste, at de kan slå et fysisk stærkt mandskab mens de ugen forinden besejrede FC Nordsjællands små teknikere på kunstgræsset i Farum.

- Det er lidt ubehageligt at møde det bedste pasningshold i ligaen ugen inden du møder det mest tonsende hold. Det er to vidt forskellige ting. Men vi tacklede det rigtig fint. Vi kunne nemt være blevet for passive og dårlige på bolden i dag fordi vi lige har haft succes med at gøre dét, vi gjorde ovre i Nordsjælland. Det glæder mig, at vores angrebsspil bare klikkede i dag som det gjorde.

Annonce

Superliga, 16. runde

  • AGF – Sønderjyske 4-2 (2-0)
  • Mål: 1-0 Jon Dagur Thorsteinsson (6.), 2-0 Bror Blume (25.), 2-1 Christian Jakobsen (61.), 3-1 Alexander Munksgaard (65.), 3-2 Artem Dovbyk (68.), 4-2 Patrick Mortensen (69.)
  • AGF (4-1-4-1): William Eskelinen – Alexander Munksgaard, Niklas Backman, Sebastian Hausner, Casper Højer Nielsen – Nicolai Poulsen – Mustapha Bundu (Kevin Dicks, 81.), Bror Blume, Benjamin Hvidt (Zach Duncan, 65.), Jon Dagur Thorsteinsson (Jakob Ankersen, 65.) – Patrick Mortensen
  • Sønderjyske (4-1-4-1): Sebastian Mielitz – Alexander Bah (Jeppe Simonsen, 85.), Stefan Gartenmann (Isak Oli Olafsson, 85.), Kees Luijckx, Nicholas Marfelt – Eggert Jonsson – Rilwan Hassan, Christian Jakobsen, Mads Albæk (Artem Dovbyk, 46.), Marco Rojas – Mart Lieder
  • Advarsler: Nicholas Marfelt, Alexander Bah, Stefan Gartenmann, Sønderjyske
  • Dommer: Benjamin Willaume-Jantzen
  • Tilskuere: 6.291 på Ceres Park
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce