Annonce
AGF

David Nielsen efter nulløsning: - Det havde været en tung uge, hvis vi havde tabt

Nicolai Poulsen blev udvist i slutningen af kampen, da han modtog sit andet gule kort. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Nicolai Poulsen følte sig hårdt behandlet af dommeren efter to gule kort i udekampen mod Sønderjyske.

FODBOLD: Mandag satte AGF punktum for en sæsonstart med fire udekampe i fem kampe.

Det ene point de fik ud af 0-0-kampen i Sønderjyske fordobler sæsontotalen. Og det var vigtigt for cheftræner David Nielsen, at hans hold ikke tabte for fjerde gang i træk.

- Vi ville gerne have haft mere end det ene point, og det tror jeg, alle kunne se. Vi spiste os godt ind i kampen. Jeg hæfter mig ved, at vi fik sat en jernstang ned i de tabte kampe, der er gået forud. Det havde været en tung uge at komme igennem, hvis vi havde tabt. Jeg så nogle spillere, der ikke var bange for at gå ud og spille, og det er vigtigt.

- Vi har haft et brutalt startprogram med udekampe mod de hold, vi gerne slå. Derudover har vi mødt FC København og FC Midtjylland. Og når man kommer lidt skævt fra start i sådan et program kan det godt være svært at finde sine ben. Vi er ikke bange for at sige, hvis vi ikke er tilfredse. Vi kunne alle sammen godt se, at det ikke ville være godt, hvis vi blev ved med at tabe, og derfor var det stærkt af spillerne at levere som de gjorde i dag. Vi ville gerne have vundet kampen med de chancer, vi skabte i anden halvleg, sagde David Nielsen.

Han så Mustapha Bundu ramme stolpen med kampens største chance syv minutter før tid.

Annonce

Poulsen udvist

I kampens døende sekunder modtog Nicolai Poulsen sit andet gule kort.

Han stod i vejen i en Sønderjyske-kontra og det taktesrede dommer Morten Krogh til en advarsel.

- Jeg synes, det var en tynd udvisning. Den første advarsel var helt på sin plads, men nummer to synes jeg er på grænsen til det pinlige. Så den er jeg bestemt ikke enig i, men det er jo ikke mig, der bestemmer,

Men du ramte ham vel i duellen?

- Ja, men jeg ved ikke, om man bare skal flytte sig, når der kommer en løbende. Det har jeg i hvert fald ikke tænkt mig at gøre fremover heller. Den slags frispark blev lavet 100 gange i kampen, og jeg synes, det er helt unødvendigt med det gule kort, sagde Nicolai Poulsen.

Midtbanespilleren er dermed ikke med når AGF møder AC Horsens på mandag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce