Annonce
Aarhus

DBU-formand: Aarhus skal bygge nyt nationalstadion nummer to

DBU-formand Jesper Møller mener, at Aarhus skal komme igang med at ombygge Ceres Park eller bygge nyt stadion, så byen får status af at have Danmaarks nationalstadion nummer to. DBU giver sin moralske støtte. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Dansk Boldspil-Unions formand, Jesper Møller, blander sig nu med et kraftigt indspark i stadiondebatten og opfordrer efter weekendens udsolgte AGF-opgør til at få bygget i Aarhus.

AARHUS: Det nationale fodboldforbund, DBUs, formand Jesper Møller, opfordrer Aarhus til hurtigst muligt at bygge et nyt, ægte fodboldstadion med plads til 25.000 tilskuere. Borgmester Jacob Bundsgaard (S) melder sig for første gang på banen i debatten og siger, at nu skal der findes en løsning.

Dansk Boldspil-Unions formand kommer med sin opbakning til et nyt stadion i Aarhus i forbindelse med, at DBU ønsker et nyt nationalstadion i København med plads til 50.000 tilskuere i stedet for Parken, som er utidsvarende og kun har plads til 38.000. Danmark skal have nye, moderne stadionfaciliteter her og nu, hvis større internationale fodboldkampe skal til landet. Det er her, at Aarhus kommer ind i billedet.

Jesper Møller mener, at Aarhus skal lægge jord til Danmarks nye nationalstadion nummer to med plads til 25.000 tilskuere.

- Jeg er ret imponeret over, at der var godt 22.000 tilskuere til AGFs kamp mod Silkeborg. Det var fantastisk med så mange mennesker og siger noget om potentialet i Aarhus. Som nordjyde kunne jeg foreslå, at Aalborg skulle have et nyt, stort stadion. Selv om både Aalborg og Odense er storbyer, så er Aarhus altså en rigtig storby, hvor et stadion med 25.000 tilskuere vil komme til sin ret, siger Jesper Møller, der for godt tre år siden luftede samme tanker om et nyt stadion i Aarhus.

- Jeg blev interviewet af Århus Stiftstidende i 2016, og jeg sagde nøjagtig det samme dengang. Siden er der ikke sket noget. Man må sige, det tager tid. Jeg synes, det er på tide at finde en løsning både for AGFs vedkommende, byens - og DBU og dermed hele fodbolddanmark, siger Jesper Møller.

Annonce

DBU kunne lægge administration i Aarhus

DBU-formandens ærinde er at sikre hele Danmark bedre stadionfaciliteter, så Danmark i fremtiden kan blive vært for eksempelvis EM- og VM-slutrunder for kvinder, Champions League finaler og ungdomsmesterskaber, som U21 Europamesterskabet, hvor Aarhus også var vært.

- Fire EM-slutrundekampe skal spilles i København i 2020, når mesterskabet er delt mellem flere lande. Da vi havde besøg af det europæiske fodboldforbund, UEFA, som skulle besigtige Parken op til slutrunden, var forbundet langt fra imponeret. Hvis slutrunden havde været i udbud, havde Danmark ikke fået nogle kampe. Tilskuerkapaciteten er for lille i forhold til for eksempel i Sverige og Ungarn, hvor man bygger nyt. Vi kan i Danmark vælge at slå op i banen og glemme alt om at få store fodboldoplevelser til landet. Eller, vi kan tage kampen op. Jeg mener, vi skal det sidste, og her er et nyt stadion i Aarhus en vælsentlig brik i det samlede billede, siger Jesper Møller.

Hvordan kan DBU bidrage til debatten om nyt stadion i Aarhus ud over sit gode navn og rygte? Kan forbundet også komme med kolde investeringer?

- DBUs anlægspolitik er delt op i tre søjler. Vi skal have et godt nationalstadion. Vi skal have gode træningsfaciliteter for alle. Vi skal samtidig have kontorfaciliteter. Man kan tænke sig, at en del af vores administration kunne have til huse i kontorfaciliteterne på et nyt stadion i Aarhus - eller for eksempel DBU Jylland. Det er strøtanker, men der findes jo altid modeller. Foreløbig skal vi have nye stor-stadions i Danmark op at stå, og Aarhus er lige stedet til et nummer to nationalstadion. Jeg synes, byen og AGF fortjener det. Akkurat, som DBU og fodbolddanmark vil have glæde af det, siger Jesper Møller.

Bundsgaard: Nu skal stadionplaner landes

Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), har ikke tidligere for alvor blandet sig i den hidsige stadiondebat. Han vil dog meget gerne have, at Aarhus bliver hjemby for nationalstadion nummer to i Danmark.

- Det vil betyde, at der kan komme nogle flere landskampe til Aarhus, og der er rigtig mange her, der holder af at tage til fodbold. Både når det gælder AGF og de andre klubber, der spiller her, men også landsholdet. Så det lyder spændende, siger borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard til dr.dk om DBU's stadionforslag.

- Der er en stor diskussion i Aarhus lige nu, og den skal landes, og der er det her et perspektiv, som spiller fint ind, siger Jacob Bundsgaard.

DBU-formand Jesper Møller mener, at Aarhus har hele grundlaget for at komme i sving - og tage en beslutning.

- Der er ingen tvivl om, at hvis AGF spiller med i toppen af ligaen, så er der jo masser af mennesker på stadion. Det viste søndagens kamp, og sådan er potentialet. At mine gamle studiekammerater så joker med, at de snart skal købe billetter til AGFs Champions League-finale i 2020, nu holdet ligger til slutspillet i Superligaen, er en anden sag, smiler juristen Jesper Møller.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Østjylland

Danmarks største lågekalender: 24 låger spredt over cirka 15 kvadratkilometer i Mols Bjerge

Annonce