Annonce
Østjylland

DBU rejser disciplinærsag efter voldsom U15-kamp

Bent Clausen er formand for DBU Jylland og næstformand i DBU. Han opfordrer til, at klubberne har et kodeks for, hvordan man opfører sig på og udenfor banen. Arkivfoto: Timo Battefeld
Langt de fleste fodboldkampe afvikles i god ro og orden, men 30-40 gange om året må DBUs disciplinærudvalg på arbejde. Nu ender en lokal ungdomskamp på udvalgets bord.

Helsted/Viborg: DBU´s uafhængige disciplinærudvalg skal nu se på en sag, hvor Helsted Fremad IF er den ene involverede part. Ved en U15 kamp i Viborg lørdag middag blev en spiller fra Viborg Eastside skadet på banen og måtte køres væk i ambulance. Derefter opstod der tumult på sidelinjen, hvor både trænere og forældre var involverede. Sagen har resulteret i politianmeldelser over hele forløbet mod Helsted Fremad IF.

- Vi har omkring 60.000 kampe om året, helt generelt. Og 30-40 af dem løber lidt af sporet, fortæller Bent Clausen, der er formand for DBU Jylland og næstformand i DBU.

- Der er tale om promiller, men én sag er naturligvis én sag for meget, understreger han.

DBU´s disciplinærudvalg får indberetninger fra de involverede parter, og træffer derefter en beslutning. Udvalget har forskellige sanktionsmuligheder, hvis medlemmerne mener, at regler er overtrådt. Blandt andet bøde og udelukkelse fra turneringer.

- Foreløbig afventer vi indberetningerne, siger Bent Clausen om den aktuelle sag.

Annonce

Husk respekten

Helt overordnet er det en god ide, at klubberne har et fast kodeks og retningslinjer for, hvordan man opfører sig, mener Bent Clausen.

- Det er også vigtigt, at det enkelte hold snakker om tingene.

- Engang imellem løber det løbsk, hvis man glemmer, hvordan man bør opføre sig. Og så skal der helst være mindst én, der kan holde hovedet koldt, siger han.

DBU lavede sidste år en undersøgelse af, hvordan vi opfører os, når vi står på sidelinjen til en fodboldkamp.

Undersøgelsen viste, at knap 40 procent af de adspurgte omkring børne- og ungdomskampe har oplevet forældre, der råber nedsættende til dommere under fodboldkampe. DBU og lokalunionerne har efterfølgende sat fokus på god opførsel til fodboldkampe med indsatsen "HUSK Respekten."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce