Annonce
Østjylland

De drømmer stort og grønt hos Auning varmeværk

Det skorter ikke på de grønne drømme og visioner hos (fra venstre) bestyrelsesformand Kaj Dahl Andersen og driftsleder Hans Jørgen Larsen fra Auning fjernvarmeværk, når de fortæller om fremtidsplanerne for den lokale energiforsyning. PR-foto

De første spadestik er taget til et nyt halmfyret varmeværk, der skal afløse det eksisterende, der er fra 1992.

Auning: Det skorter ikke på de grønne drømme og visioner, når driftsleder Hans Jørgen Larsen og bestyrelsesformand Kaj Dahl Andersen fra Auning fjernvarmeværk fortæller om fremtidsplanerne for den lokale energiforsyning. De første spadestik er taget til et nyt halmfyret varmeværk, der skal afløse det eksisterende fra 1992.

Kapaciteten kan ikke følge med længere til de godt 1.500 forbrugere, der får deres varme fra værket.

- Vi drømmer om at producere mere grøn energi til Norddjurs kommune og Auning, fortæller Kaj Dahl Andersen. Halmværket er CO2-neutralt, det lever op til de skærpede krav, der træder i kraft i 2025, og asken fra halmen kommer tilbage på marken som erstatning for kunstgødning.

Der er plads til 1.100 baller halm i halmladen. Et automatisk krananlæg henter én balle ad gangen, river den op og doserer den gradvist ind i fyret, hvor den afbrændes under kontrollerede forhold. Én halmballe giver to megawatt varme, og ni halmballer er, hvad der skal til at varme et standardhus på 130 kvadratmeter op om året - og omkring det halve for nye huse.

Annonce

Byggeri til 50 millioner kroner

Drømmescenariet for fremtiden hos Auning Varmeværk, der nu opfører et nyt halmfyret varmeværk, er, at marken ved siden af skal dækkes af 40.000 kvadratmeter solcellepaneler. Solen vil kunne dække 30 procent af værkets forbrug: energi fra solen i fire-fem sommermåneder og så halm resten af året.

- Det kan sagtens være realistisk inden for en tidsramme på måske 10 år, gerne suppleret med et træpillefyr, så vi kan skifte mellem de forskellige former, tilføjer driftsleder Hans Jørgen Larsen.

Tidsplanen for det aktuelle byggeri ser således ud:

September 2018: Rydning og byggemodning af grund.

Januar 2019: Montering af stålspær og betonelementer.

April 2019: Montage af kedel.

November 2019: Færdig bygning klar til test.

Pris: 50 millioner kroner.

Arkikon fra Grenaa har tegnet

Det er det lokale arkitekt- og ingeniørfirma, som faktisk er landets største indenfor varmeværker, Arkikon fra Grenaa, der har tegnet og projekteret varmeværket. Den store, træklædte bygning skal "svæve" på en underliggende base og indgå som en naturlig del af landskabet på kanten mellem by og land med lodrette linjer, som giver et flot skyggespil og reliefvirkning på facaden og får bygningen til at leve og ændre sig efter lysforholdene.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce