Debutpladen fra Peter H. og Michael Lund kredser om sortsyn, melankoli og tvivl på verden og egne evner.
Mange musikelskere - denne anmelder inklusiv - ærgrede sig, da brødre-duoen Olesen-Olesen, alias Peter H. og Henrik Olesen, i 2007 gik hver til sit efter at have begået flere dansksprogede (tæt på) mesterværker som »Hårdnakket idyl« og »Anonyme melankolikere«.
Siden bruddet har førstnævnte allieret sig med multiinstrumentalisten Michael Lund, og de to herrers anstrengelser i øvelokalet har nu udmøntet sig i bandnavnet »De efterladte« og debutskiven »Traditionen utro«.
Femten skæringer, der - ikke mindst på grund Peter H. Olesens umiskendelige, dybe stemme - umiddelbart lægger sig tæt op af stilen i Olesen-Olesen, hvilket man også kan sige om tekstuniverset, der stadigvæk kredser om sortsyn, melankoli og tvivl på verden og egne evner.
Peter H. Olesen er en blændende sangskriver, der via sin konstante leg med sprogets muligheder aldrig keder den opmærksomme lytter, selvom emnevalget til de enkelte sange ikke varierer meget.
Men der er noget på hjerte i hver eneste linie. Pladen indledes med de to fremragende »Sangen selv« og »Nedenom og hjem« - og efter disse to perler - tænker der hurtigt i retning af rigtig mange stjerner.
Desværre holdes det høje niveau ikke helt i mål, men alt i alt er det en yderst positiv oplevelse atter at være i selskab med Olesen, selvom den ene halvdel mangler.
Er Udkommet - Melodika/Target