Annonce
Aarhus

De første huse skyder op i ny type forstadsby

Starten på en ny by på bakken. Nye er så småt ved at vokse frem. De første af de planlagte 15.000-20.000 beboere flytter ind 1. august. Foto: Axel Schütt

Nye ved Elev skal huse 15.000-20.000 indbyggere om 30 år, hvis det står til skaberen af den nye by, Jørn Tækker. 1. august flytter de første beboere ind i en by, der får egen dagligvarebutik, når de første 200 huse er beboet - og egen skole i 2022.

AARHUS: Lige nu er det mest mudder, marker, maskiner, der arbejder sig gennem bunker af jord og sand, og håndværkere, der inde og ude har travlt med at gøre de allerførste huse færdige til den nye bys allerførste indbyggere.

Rom blev ikke bygget på én dag, siger man. Det bliver den nye by Nye ved Elev mellem Lisbjerg og Lystrup bestemt heller ikke. Der vil gå år - mange år - før den er bygget færdig og huser et sted mellem 15.000 og 20.000 indbyggere.

- Mit mål er, at vi kommer til at aflevere omkring 300 huse om året i de kommende 30 år, siger Jørn Tækker, der i 10 år har trippet for at komme i gang med at realisere sin version af en bæredygtig, moderne forstadsby på bakken ned mod Egå Engsø.

Annonce
Sådan tager allerførste del af Nye, der nu er under opførelse, sig ud i arkitekternes streg. Illustration: Tækker Group

- Det er vores forhåbning, at vi med Nye kan tiltrække mange af de yngre børnefamilier, der ellers i stort omfang vælger at flytte ud af Aarhus Kommune og til nabokommunerne

Jørn Tækker, manden bag Nye
Starten på en ny by på bakken. Nye er så småt ved at vokse frem. De første af de planlagte 15.000-20.000 beboere flytter ind 1. august. Foto: Axel Schütt

Flere huse i pipelinen

Nu er den første lille del af første etapes 650 boliger skudt op af jorden helt deroppe på bakken, hvor Elev slutter. Omkring 25 huse, der skal stå klar til indflytning 1. august.

- Vi bygger på cirka 60 huse nu. Omkring halvdelen er færdige 1. august, resten 1. januar næste år.

- Derudover projekterer vi på godt 50 boliger, som vi går i gang med at bygge til foråret og yderligere omkring 150 boliger, som vi starter på i løbet af efteråret, siger Jørn Tækker.

Husene her skal lige beklædes med sort træ, før de for alvor begynder at ligne den første lille stump af den nye by, Nye. Foto: Axel Schütt

Uden hække og private haver

Han står selv bag planlægningen af den nye by, og foreløbig er det også ham selv, der får bygget husene, der har lidt karakter af række- og parcelhuse, men som er uden villahaver og høje hække. I stedet er de grønne områder mellem husene og kvartererne fællesarealer. Fællesskab er et vigtigt element i visionen om Nye.

Husene i første etape er tegnet af en række forskellige, anerkendte arkitektfirmaer: Loop, Aart, Cebra, BIG, C.F. Møller, Dorte Mandrup Architects og Friis og Moltke, der hver især bidrager med hustyper samlet i klynger.

- Det er vores forhåbning, at vi med Nye kan tiltrække mange af de yngre børnefamilier, der ellers i stort omfang vælger at flytte ud af Aarhus Kommune og til nabokommunerne, siger Jørn Tækker.

Skole fra 2022

Allerede i første etape er der tænkt såvel daginstitution som dagligvarebutik ind i planerne. Mere om dagligvarerne senere.

Først springer vi lige lidt frem i tiden. Byrådet tror så meget på Nye, at det har sat penge af til, at der kan blive bygget en skole i den nye by. Den skal efter planen stå klar til skolestart efter sommerferien i 2022 og erstatte Elev Skole. I forbindelse med skolen skal der også være daginstitution.

- Så lige nu arbejder vi på forslag til lokalplan for anden etape, der udover skolen kommer til at indeholde små 2.000 boliger, siger Jørn Tækker og fortsætter:

- Derudover er vi i gang med at revidere helhedsplanen for hele den nye by, der fuldt udbygget vil have 15.000-20.000 indbyggere.

Jørn Tækker har påtaget sig lidt af en opgave med at skabe en moderne og bæredygtig forstadsby på markerne ved Elev. Om alt går vel, er han færdig med sin by om 30 år. Foto: Kim Haugaard

Butik Tækker

Og så tilbage til dagligvarebutikken:

- Inden bolig nummer 200 er indflyttet, åbner der en dagligvarebutik i Nye. Den laver jeg selv. Vi er i gang med at udvikle konceptet. Det bliver en butik med fokus på økologi og på mindst muligt emballage. Ikke en helsekostbutik, men det skal være en butik, hvor man kan købe ind med hjertet, uden at det er dyrt og besværligt, siger Jørn Tækker og fortsætter:

- Hvor for eksempel SuperBrugsen har 12.000 - 15.000 varenumre, skal vi ikke have flere end 2.000. I stedet for at have otte forskellige slags toiletpapir at vælge mellem, skal der kun være to forskellige slags.

Inspirationen til butikskonceptet har Jørn Tækker hentet fra en butikskæde i Holland, og han udelukker ikke, at butikken i Nye bliver starten på en kæde af butikker her i landet.

Delebiler og letbane

Helt i tråd med den bæredygtige tankegang kommer der fra starten en delebilordning - WeMoove - i Nye.

- Vi har lige købt de første to hybridbiler. De står klar, når det første beboere flytter ind 1. august. Meningen er, at vi fortsætter med at brede delebilordningen ud i takt med, at Nye vokser, siger Jørn Tækker.

Og hvis delebilerne er booket, kan Nye-beboerne tage letbanen, når den på et tidspunkt åbner på strækningen til Grenaa. Ved den lejlighed bliver også Nye koblet på letbanen med et stop på strækningen mellem Lystrup og Lisbjerg. Fra Nye er den forventede køretid 10 minutter til Skejby Sygehus og 25 minutter til Dokk1.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce