Annonce
Sport

De frivillige ildsjæle bliver sjældent hyldet, men Lars Gormsen kommer man ikke udenom: Var i 35 år indbegrebet af klubliv og fremdrift i IHF

Lars Gormsen var i over 35 år omdrejningspunkt i IHF. Han døde for få måneder siden. Foto: Jørn Deleuran
Lars Gormsen var altmuligmanden i IHF. Han var spiller, træner, holdleder, chauffør, banekridter, PR-ansvarlig, formand - og socialt omdrejningspunkt. Der er ikke mange af hans slags tilbage ude i klubberne. Han gik bort for få måneder siden. Her et portræt af en af Aarhus' mest respekterede idrætsledere.

FODBOLD: De fleste idrætsklubber har deres ildsjæle. Eller har haft.

De der frivillige ledere, trænere eller meget aktive forældre, der altid er der, kitter det hele sammen, socialt, organisatorisk, får nettene repareret, boldene pumpet, handlet ind til sæsonopstartens obligatoriske aspargessuppe, arrangerer loppemarkeder og bingo, får brandvæsenet til at komme til sæsonafslutningen og sprøjte vand på ungerne. Alt det der.

De er uundværlige – der ville groft skåret ud ikke være en Kasper Dolberg eller Mikkel Hansen eller Anders Antonsen uden dem – men det er sjældent, at de får den hæder, de i bund og grund fortjener. I den brede offentlighed, væk fra cafeteria-saftevand og skimmelsvamp-ramte boldrum.

Annonce

Lars Gormsen var et af de her klubmennesker. For han er her ikke mere. En århusiansk idrætslegende, der forlod denne verden 19. juni. Han blev kun 57 år.

I mere end 35 år bandt han tingene sammen i IHF (Idrætsforeningen Hasle-Fuglebakken), i og omkring klubhuset på Jernaldervej 7 i det vestlige Aarhus. Lars Gormsen var mere eller mindre IHF. Spiller, træner, formand, altmuligmand. Han var ankeret, som en af de kilder, avisen har talt med, formulerer det.

- Han havde altid et håndtryk klar, altid et svar på dine spørgsmål, også på ting, han ikke vidste noget som helst om, og så ville han bare alle det bedste. Klubhuset var vores fristed, og mine holdkammerater og jeg glædede os altid til at komme derop inden træning, og det var fordi, Lars var der og fik alle til at føle sig velkommen, som en del af et fællesskab, fortæller David Nørgaard-Zachariassen, der næsten har levet et helt liv i IHF som ungdomsspiller, seniorspiller og senere som frivillig leder. En klub, der altid har haft en stærk social profil. Der var plads til høj og lav, skæve typer, ballademagerne.

Det sørgede Lars Gormsen for.

- Alle vidste, hvem han var. For han var der bare, altid. Og så kunne han snakke med alle.  Du kunne ikke undgå at falde i snak med ham, når du var i klubhuset eller på vej over til banerne, for han havde altid en bemærkning, en historie, et spørgsmål eller et godt råd.

Lars Gormsen var passioneret omkring selv de mindste detaljer. Også layoutet til klubtøjet havde han fingrene i. Privatfoto.

Turen i Toyota'en

Lad os tage en anekdote, som måske på allerbedste vis fortæller, hvem han var, og hvad han ofrede for at få tingene til at hænge sammen:

Vi er tilbage i begyndelsen af 1990’erne, og klubbens junior-mesterrækkehold i fodbold skal på udebanetur til Sønderjylland. Det er en lang tur, men også en vigtig kamp, for IHF har efter en række svære år endelig igen fået stablet et mesterrækkemandskab på benene.

Så i Lars Gormsens hoved er det altafgørende, at man stiller med det stærkeste hold overhovedet.

En af de unge er startet på efterskole i det nordjyske, omkring Aalborg, og Lars Gormsen er i sin egenskab som formand for fodboldafdelingen indstillet på at gå langt – eller rettere: køre langt – for at få knægten med. Så han låner sig til en bil, en afdanket Toyota, kører denne tidlige morgenstund mod Aalborg, henter drengen, og så går turen ellers sydpå til Sønderjylland. Der er godt 300 kilometer mellem de to punkter.

Efter opgøret sætter Gormsen atter Toyota’en i gear, kører mod nord, igen forbi Aarhus, og får drengen afleveret på efterskolen.

Så er der jo lige en køretur hjemover at slutte dagen af på, men det bliver alligevel for meget for formanden, der inden han når Jernaldervej, falder i søvn bag rattet, kører galt og totalskader bilen.

Han slipper forholdsvis uskadt efter de i alt næsten 900 kilometer bag rattet, men som han senere pointerede: Det vigtigste var, at knægten fik mulighed for at spille den kamp.

IHFs førstehold fra 1988. Lars Gormsen sidder på hug på nederste række som nummer to fra venstre. Foto: IHF Arkiv
Annonce

Har betydet alt for klubben

Lars Gormsen var faktisk slet ikke fra Aarhus, flyttede til byen fra sjællandske Fløng – beliggende midt imellem Roskilde og Høje-Taastrup - i 1983, da han skulle læse statskundskab på Aarhus Universitet.

Men han blev hurtigt århusianer, integreret, og det via fodbolden, da han straks meldte sig ind i IHF, i første omgang som spiller, men snart kastede den energiske unge mand sig også over trænergerningen i klubbens ungdomsafdeling. Han blev tilmed også i en periode cheftræner for klubbens hold i Jyllandsserien.

Han havde jo ikke nogen familie, så IHF var hans ét og alt. De børn, han aldrig selv havde fået, havde han i IHF. Og det var på alle årgange. Alle vidste, hvem Lars Gormsen var, for han boede jo nærmest på Jernaldervej 7. Sådan var det bare. Han var der altid.

Michael Graff, formand, IHF

Siden røg han også ind over bestyrelsesarbejde, der manglede hænder, han blev formand for fodboldafdelingen, siden for hovedafdelingen, indtil han i 2018 trak sig tilbage, da han flyttede tilbage til Sjælland.

Undervejs var han også idemanden bag fusionen KFUMs Boldklub Århus og IHF, hvorfor klubbens fodboldafdeling i 2008 blev til Fuglebakken KFUM Århus.

Henrik Hvid fulgtes med Lars Gormsen i alle årene i IHF. De meldte sig ind i klubben samme dag. Blev venner, holdkammerater, drivkræfter.

- Vi trådte jo nærmest ind ad døren til klubhuset samtidigt. Og derfra kørte vi parløb på mange forskellige områder i klubben. Og jeg må bare sige, at han har betydet alt for IHF. Han gik til enhver tid forrest. Han interesserede sig ikke kun for sin egen del, men for alt og alle. Det gjorde ham til noget helt specielt, siger Henrik Hvid.

Annonce

Et økonomisk morads

Vi skal lige have lidt forhistorie på plads. Det er nemlig ikke helt uvæsentligt.

Op igennem 1970’erne var IHF (indtil 1974 Fuglebakken, hvorefter de fusionerede med Hasle Boldklub, red.) en markant faktor på den århusianske fodboldscene, og i hele ni sæsoner i træk var de at finde i den næstbedste række, 2. division, hvor det blev til flere drabelige opgør med lokalrivalerne fra AGF foran mere end 20.000 tilskuere.

Fodboldkoryfæer som Lars Bastrup, Kim Sander og Kristen Nygaard rendte alle rundt i Fuglebakken-trøjen, men netop overgangen til professionel fodbold i 1978 ramte hårdt i IHF, projektet kuldsejlede, og I 1980 rykkede IHF ud af divisionerne. Klubben endte næstsidst i 3. division med 22 point for 30 kampe, røg ned i Danmarksserien, siden meget længere ned i serierækkerne, og de har aldrig været oppe på divisionsniveau igen.

Og det var i dette økonomiske rod, en klub med hjertet revet ud, at Lars Gormsen og Henrik Hvid snørede støvlerne.

- Han var en kæmpe saltvandsindsprøjtning til en klub, der havde det rigtig svært, ja, IHF var på hælene dengang på alle fronter. Økonomien haltede, førsteholdet rykkede fra 2. division ned i serie 1. Lars var en mand, dengang ung mand, der satte ting i gang, tog initiativ, så han var et friskt pust. Klubben livede op, medlemmene kom tilbage, lyder det fra Henrik Hvid.

- Han var et samlingspunkt for alle i klubben. Alle kunne lide Lars. Han stod fadder, da vi selv havde barnedåb, og han involverede sig i det hele taget i alle andres liv. Jeg husker en dag, hvor han nåede at møde op til to forskellige konfirmationer hos ungdomsspillere. Han havde aldrig fri, husker han.

Og her skal det måske lige indskydes, at Lars Gormsen ved siden af sit virke i klubben passede et fuldtidsjob som beskæftigelseschef i forskellige kommuner, og også var aktiv rent politisk.

- Han havde jo ikke nogen familie, så IHF var hans ét og alt. De børn, han aldrig selv havde fået, havde han i IHF. Og det var på alle årgange. Alle vidste, hvem Lars Gormsen var, for han boede jo nærmest på Jernaldervej 7. Sådan var det bare. Han var der altid. Det var efter klokken 16 på hverdage og så ellers i weekenderne, fortæller Michael Graff, der overtog formandsposten i hovedafdelingen, da Lars Gormsen valgte at stoppe i 2018.

- Han interesserede sig vildt meget for andre mennesker, og ville gå langt for at få alle til at føle sig godt tilpas. Han var en mand, der spurgte til, hvordan det gik derhjemme, store som små, men han lyttede også til svaret. Det er langt fra alle, der gør det. Og derfor kunne han også huske, hvad folk havde fortalt ham, når han mødte dem igen, siger Michael Graff.

- Han havde ikke store armbevægelser, og derfor er der måske også mange, der ikke ved, hvem han var. Men indenfor fodboldens verden, foreningslivet, vidste folk godt, hvem Lars Gormsen var.

Annonce

Hæder fra Stiften

9. december 1990 trådte Lars Gormsen for en sjælden gangs skyld frem i en slags rampelys.

Her figurerede han på et billede i Århus Stiftstidende som den glade modtager af avisens arrangementsfad under rubrikken ”Den sjoveste måde at tjene penge på”.

I sommeren 1990 var det således ottende gang, at IHF havde stået bag ungdomsfodboldstævnet IHF Cup ”med ikke færre end 2000 drenge som deltagere”, som avisen skrev.

Dengang var pigefodbold slet ikke lige så stort, som det er i dag, men det er en helt anden historie.

I priskomiteens begrundelse for valget af IHF og Gormsen lød det blandt andet:

- Vi har valgt IHF som modtager af fadet for at give de mange frivillige ledere et lille klap på skulderen for den store indsats, der ligger bag et så stort arrangement. Klubben var en af de første, der bukkede under for pengefodboldens lyksaligheder herhjemme. Men trods mange vanskeligheder i årene derefter, og selvom turen i år er gået til Jyllandsserien for det bedste seniorhold, har IHF bevaret fordums klubliv og klubfølelse. Det illustreres blandt andet af, at IHF åbenbart uden problemer får godt et halvt hundrede frivillige ledere i sving hvert år for at afvikle stævnet.

IHF Cup sendte årligt omkring 50.000 kroner ned i klubkassen. Men han fandt også andre veje til at klubben kunne få råd til plastre til de store økonomiske sår.

- Om det var loppemarked, banko eller hvad vi nu kunne finde på. Det var ofte ham, der kom på ideerne, men han fulgte også op på dem, mødte op, når der var brug for hænder. Han var første mand ind, sidste mand, der gik hjem. Jeg fatter ikke, hvor han fik den energi fra, siger Michael Graff.

Annonce

Bugnende biceps

Og hvorfor er det så vigtigt at fortælle historien om Gormsen?

Kammeraten Henrik Hvid kommer med et bud:

- Der findes ikke så mange af hans slags mere. Og det kan mærkes. Der er slet ikke det samme liv i klubhusene mere. Folk har ikke tid. De spiller, klæder om og kører hjem. For 20-30 år siden begyndte klubhuset på hverdage jo langsomt at blive fyldt op fra klokken 16.00. Sådan er det ikke længere. Der er helt dødt rundt omkring, og det er fordi, at der bliver færre og færre ildsjæle, som er i klubben og tegner klubben. Det er ærgerligt, men tiderne skifter.

David Nørgaard-Zachariassen kastede sig, inspireret af den nu afdøde klublegende,  selv over det frivillige arbejde i klubben. Det havde jo gjort en forskel for ham som knægt at have en person i klubben, som viste vejen. Det var ikke nødvendigvis altid lige sportsligt.

- Det første han lærte mig, var at lave en "Gormsen". Når jeg som dreng så ham spille på klubbens seniorhold, kunne man hver gang, der kom en bold ned mod forsvaret, være sikker på, at han rakte armen i vejret og kaldte en offside. Hver gang. Om der så ikke var skyggen af offside, gjorde han det.

- Og han kunne gøre det med en sådan overbevisning, at dommerne tit røg på den og fløjtede. Der var så også en del gange, hvor der ikke blev fløjtet, så det var altid enten eller. Det var en "Gormsen". Vi jokede med, at han måtte rende rundt med lidt af en biceps, når nu han brugte den arm så meget i kampene.

Annonce

En plovmand i baglommen

Lad os slutte af med endnu en anekdote:

Lars Gormsen trak sig i 2018 som formand for hovedafdelingen i IHF, da han endelig havde indfriet sit overordnede mål: At gøre klubben gældsfri.

- Klubben havde jo et kæmpe økonomisk efterslæb på grund af, at den havde involveret sig i professionel fodbold i sin tid, hvilket ikke var gået så godt. Så da Lars blev formand for fodboldafdelingen, blev det hans erklærede mål at gøre klubben gældfri. Det lykkedes han med. Han havde samme mål, da han gik over og blev hovedafdelingens formand, husker Michael Graff.

Så da der på generalforsamlingen blev præsenteret et regnskab, der viste, at gælden nu var barberet ned på 499 danske kroner, hev Lars Gormsen en plovmand, altså en 500 kroneseddel op af baglommen, viftede med den og klaskede den demonstrativt ned på bordet.

Han havde lukket hullet. Og for en gangs skyld forstod den ydmyge idrætsleder da at iscenesætte sig selv.

Det manglede da også bare.

Og som Michael Graff siger:

- Lars var Lars. Gormsen var Gormsen. Der bliver aldrig én som ham igen.

Men IHF og fodboldklubben Fuglebakken KFUM Århus lever videre uden ham. Fodboldholdet er i dag at finde i Danmarksserien. Måske er de på vej tilbage til divisionerne?

Det kan de så, hvis det sker en dag, i høj grad takke manden fra Fløng for.

Annonce
Aarhus

Tag kandidattesten her

Aarhus For abonnenter

Her vil byrådet skabe vild natur: Men hov - naturen her er allerede vild

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Byudvikling

Mads var en af de første, der flyttede til Nye: - Ringede man efter en taxa, ringede de tilbage og var sure - ingen GPS kunne finde os

Norddjurs For abonnenter

Lige lovlig liberal: Østjysk LA-formand snød statskassen for 500.000 kroner

Sport

Aarhus United smed solid føring på få minutter: - Nu laver vi kun en lille overraskelse ved at tage et point

Aarhus

Kendt fiskehandel får sur smiley for rengøring: - Det gør kraftedeme ondt

Aarhus

Ugens corona-tal: Smitten stiger på landsplan, men Aarhus ligger stadig lavt

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Er det her Østjyllands næste Michelin-stjerne? Derfor er svaret lige nu, nej

Sport

For to år siden blev Thor erklæret håndboldinvalid: I dag er han stamspiller i Skanderborg Aarhus

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Værs'go, nu kan du købe din nye bolig: Skåde-villa sætter prisrekord i Aarhus

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Aarhus

Menneskelort flyder fortsat i Riis Skov: Nu vil kommunen sætte endnu større skilte op for at stoppe skovskidning

Aarhus For abonnenter

Brandmand ramt af kræft og blodpropper: - Det er ufatteligt, at jeg ikke kan blive undersøgt for PFOS-forgiftning

Aarhus

Panik blandt byrådskandidater: Valgplakater skal op lørdag, men de kan ikke tåle vand - sådan er det jo, siger producent

Annonce