Annonce
Aarhus

De lærer ikke dansk derhjemme: Andelen af skolestartere med brug for sprogstøtte er stigende i Aarhus

11 procent af de børn, der starter i 0. klasse i Aarhus Kommune efter sommerferien, taler ikke et alderssvarende dansk og får derfor brug for ekstra sprogstøtte. Andelen er moderat stigende, når man ser på udviklingen over de senere år. Billedet viser ikke børn, der modtager sprogstøtteundervisning Foto: Martin Ravn
Andelen af tosprogede børn med behov for sprogstøtte er stigende, og en del af dem må omplaceres til andre skoler. Det bekymrer rådmand Thomas Medom (SF), der vil styrke indsatsen over for skolestartere med dansk som andetsprog.

AARHUS: Efter sommerferien starter 3.030 børn i 0. klasse i de århusianske folkeskoler. Af dem er 332 så dårlige til dansk, at de skal have særlig sprogstøtte.

Det er børn, som måske nok er vokset op i Danmark, men hvor der ikke bliver talt dansk i hjemmet. I stedet begynder børnene typisk først at lære dansk, når de kommer i daginstitution.

Dermed er de allerede bagud på point i forhold til klassekammeraterne, når de sætter sig ved deres lille bord på første skoledag.

Annonce

Maks en femtedel

Oven i hatten får en del af dem ikke lov at starte på den lokale skole.

I Aarhus har byrådet nemlig besluttet, at der maksimalt må være 20 procent på en årgang med behov for sprogstøtte.

To ud af tre har brug for ekstra undervisning i dansk

I alt er 484 kommende skolestartere med dansk som andetsprog blevet sprogscreenet i år i Aarhus Kommune.

  • Heraf skal 26 børn (5,4 procent) starte i en såkaldt modtageklasse. Det er børn, som lige er kommet til Danmark (eksempelvis flygtningebørn) og derfor slet ikke kan dansk endnu.
  • 332 børn (68,6 procent) er så dårlige til dansk, at de får behov for sprogstøtte, når de starter i skole efter sommerferien.
  • De sidste 126 børn (26 procent) mestrer dansk så godt, at de kun har et lille/uvæsentligt behov for ekstra undervisning i dansk.

Det betyder i år, at 48 børn bliver henvist til en anden skole, og det sætter disse elever yderligere tilbage.

En undersøgelse fra TrygFondens Børneforskningscenter viste nemlig sidste år, at børn med dansk som andetsprog lærer og trives mindre, når de henvises til andre skoler frem for at blive på deres lokale skole.

Thomas Medoms (SF) forvaltning barsler med en undersøgelse, der skal kaste lys over, hvordan Aarhus Kommune bedre kan understøtte børn med dansk som andetsprog. Foto: Axel Schütt

- Det optimale ville være, at alle elever kunne gå på den lokale skole, hvor langt de fleste foretrækker at gå. Det giver de bedste muligheder for at få skole-, fritids- og familieliv til at hænge godt sammen, siger Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

Annonce

Behovet er stigende

Andelen af børn med behov for sprogstøtte er moderat stigende i Aarhus.

I skoleåret 2017/2018 var det 60,7 procent af de sprogscreenede børn, der havde behov for ekstra støtte.

For det kommende skoleår hedder andelen 68,6 procent.

Også andelen af børn, der må omplaceres til andre skoler for at holde niveauet af sprogstøttebørn under en femtedel på den enkelte skole, er stigende.

Hvornår har et barn dansk som andetsprog?

  • Hvis forældrene ikke har talt dansk til barnet fra fødslen - men i stedet eksempelvis arabisk eller tysk - så får barnet dette sprog som sit modersmål. Typisk begynder barnet så først at lære dansk, når det kommer i vuggestue eller børnehave.
  • Rækkefølgen er afgørende. Hvis barnet lærer dansk som sit sprog nummer to, altså efter det er begyndt at lære eksempelvis arabisk, så bliver dansk andetsprog.
  • Hvis barnets forældre derimod taler dansk med barnet fra fødslen, så får barnet dansk som sit naturlige modersmål.
  • Det gælder også, hvis kun ét af forældrene taler dansk til barnet. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis faderen er dansk og moderen er fra et andet land og ikke taler dansk. I så fald får barnet to modersmål, idet det lærer begge sprog samtidig. Denne form for tosprogethed vil i udgangspunktet ikke resultere i behov for sprogstøtte, når barnet kommer i skole.

For at bremse den negative udvikling har Børn og Unge iværksat en kortlægning som forventes færdig i juni 2021.

- Undersøgelsen skal give os nogle konkrete bud på, hvordan vi styrker indsatserne for børn med dansk som andetsprog, så de både trives, lærer og får den nødvendige sprogstøtte. Det skylder vi de børn, som ikke har et alderssvarende dansk, siger Thomas Medom.


Det er væsentligt, at vi i dialogen med børnenes forældre insisterer på, at de har et ansvar for at tage hånd om deres børns sproglige kompetencer.

Thomas Medom (SF), Børn og Unge-rådmand


Samtidig retter han en appel til forældre med udenlandsk baggrund om at prioritere deres børns danskkundskaber højere.

- Det er væsentligt, at vi i dialogen med børnenes forældre insisterer på, at de har et ansvar for at tage hånd om deres børns sproglige kompetencer. Forældrene har stor indflydelse på, om deres børn har et alderssvarende dansk. Derfor har jeg også en forventning om, at de derhjemme bedst muligt støtter børnene i sprogarbejdet, siger Thomas Medom.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Beboere frygter, at dødskørsel på Aarhus Ø vil koste liv: Vagter og afspærring af p-plads er i spil til at dæmpe uroen

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Et af Aarhus ældste værtshuse drives med trukket håndbremse: - Peter Gift har altid været et lidt pænere værtshus

Aarhus For abonnenter

Socialområdet skal videre efter en kæmpe begmand: - Nu må Aarhus prioritere mennesker før mursten og prestige

Annonce