Annonce
Danmark

De mest omtalte giftstof-forkortelser lige nu: Det skal du vide om 'the forever chemicals'

PFAS er en række fluorstoffer, hvoraf nogle er forbudte. PFOS, som er et af fluorstofferne i gruppen, har været forbudt siden 2011, fordi forskning viser, at det er farligt for både mennesker og dyr. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Du har sikkert hørt om PFOS og PFAS mere end én gang på det seneste. Men hvad er det egentlig for nogle stoffer - og hvorfor vækker de pludselig så stor bekymring blandt eksperter og politikere?

Forurening: Tidligere på ugen kunne Avisen Danmark i samarbejde med Radio4 afsløre, at Forsvaret gennem flere år har kendt til massive forureninger med PFAS-stoffer på landets flyvestationer - uden at bremse dem. Imens har de forurenende, giftige stoffer haft rig mulighed for at brede sig.

I USA kalder man stofferne 'the forever chemicals' med henvisning til deres meget langsommelige nedbrydningstid.

Men hvad er det egentlig for nogle stoffer, vi pludselig skal tale så meget om - og hvorfor er de farlige? Avisen Danmark giver dig her svar på de vigtigste spørgsmål om PFAS- og PFOS-stofferne.

Annonce

1 Hvad er PFAS?

PFAS (perfluorerede alkylsyreforbindelser) er en række forskellige typer flourstoffer, såkaldte perfluorerede stoffer.

Stofferne bruges blandt andet som slipmidler på eksempelvis non-stick-stegepander, overfladeaktive stoffer i emballage til blandt andet fødevarer, i maling, lak og klæbemidler, i tæpper og til imprægnering af tøj.

Nogle af stofferne er forbudte, men ikke alle. Det specifikke flourstof PFOS har været forbudt i flere år. Sidste år blev stoffet PFOA også forbudt at bruge, ligesom stoffer, der kan nedbrydes til PFOA blev forbudt.

Flourstoffet PFOA står sammen med flere andre langkædede fluorstoffer på EU's liste over særligt problematiske stoffer.

2 Hvad er PFOS?

PFOS (perfluoroktansulfonater) hører under gruppen PFAS og er et flourstof. Det er det konkrete stof i gruppen af PFAS-fluorstoffer, der har været mest omtalt i den seneste tid.

PFOS har den kemiske forbindelse C8F17SO2X, hvor x'et kan variere mellem en række forskellige forbindelser.

Stoffet er vand- og/eller fedtafvisende og er derfor tidligere blevet brugt i blandt andet brandskum og til imprægnering af eksempelvis regntøj.

I dag er det forbudt både at importere og sælge PFOS og kemiske produkter, der indeholder PFOS. Det har været forbudt siden 2011. Fem år tidligere blev stoffet forbudt i brandskum i Danmark, men indtil 2011 var det tilladt at bruge restlagre af brandskum med indhold af PFOS.

3 Hvor kommer stofferne fra?

PFAS-stofferne er industrielt fremstillede og kan ikke findes i naturlig form.

De fremstilles for at opnå en smuds-, vand- eller fedtafvisende effekt, så de kan bruges til eksempelvis imprægnering af tøj og emballage.

4 Hvorfor giver stofferne så store problemer?

PFOS er blevet forbudt, fordi stofferne er svært nedbrydelige og kan ophobes i miljøet og i fødekæden. Data viser, at halveringstiden i miljøet er 41 år for PFOS-stofferne. For PFOA-stofferne, som er en anden type fluorstof, der hører under PFAS-gruppen, er halveringstiden 92 år.

Efter at PFOS blev fundet i isbjørne på Arktis, opdagede man, at stoffet spreder sig og kan transporteres over lange afstande.

Stofferne tager altså både lang tid om at blive nedbrudt, og de kan transportere sig langt. Derfor kan forureningerne nemt blive omfattende og tage lang tid at få bugt med. Og når først stofferne er i naturen, kan de brede sig til bække og søer, hvor dyrene er, ligesom stofferne kan nå grundvandet.

5 Hvor farlige er stofferne?

Der er lavet omfattende forskning og dyreeksperimentelle undersøgelser af fluorstofferne - særligt af PFOS og PFOA.

Forskningen viser, at stofferne både er giftige for dyr og mennesker. Hvis de er i kroppen i større mængder, kan de give leverskader og påvirke nyrerne og immunsystemet, ligesom de kan være kræftfremkaldende. Desuden er de sat i forbindelse med øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser samt forhøjet blodtryk og kolesterolniveau.

En rapport fra Nordisk ministerråd anslog i 2019, at der årligt dør omkring 1000 personer i Norden på grund af den nuværende udsættelse for fluorstoffer. Samlet anslår rapporten, at udgifterne for fluorstoffernes effekter på vores sundhed i Norden løber op i mellem 2,8 og 4,6 milliarder euro årligt.

6 Er tandpasta også farligt?

Meget tandpasta indeholder også fluor. Det er dog en anden slags stof end PFAS-stofferne, og det er derfor ikke noget, man bør bekymre sig om i denne sammenhæng.

De problematiske fluorstoffer, der eksempelvis bruges til at gøre regntøj vandafvisende, er ikke de samme, som der findes i tandpasta.

Kilder: Miljøstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk Kemi og Ritzau

Annonce
Annonce
Aarhus For abonnenter

Moesgaard Museum beskyldes for at skæmme naturperle: - Det er jo ren Klondike med udsigtstårn og campingvogn

AGF For abonnenter

Stiften har været AGF-karaktererne igennem: Her er årets spiller, forårets profil og sæsonens bedste kamp i den rædderlige sæson

Alarm 112

To personer løb over for rødt for at nå bus: Begge blev kørt ned og sendt på skadestuen

Aarhus

Champagne kan nydes i enhver anledning: Interessen for mousserende vine er på vej frem

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Erhverv

Kommunen køber kæmpe ejendom i Viby for 34 mio. og har van(d)vittige planer for bygningerne

Sport For abonnenter

Se nedrykningsbraget fra 2. division: Middelfart kæmpede mod Brabrand

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Live Sport For abonnenter

Se landskampen her fra 18.15: Danmark møder Spanien i European Golden League

Kultur

Se video: Northsides nye vartegn har tabt pusten

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Byudvikling

Nu kan der bygges tæt i Sonnesgade - men byrådet løfter en pegefinger

Aarhus For abonnenter

Rift om pladserne: Kommunen slukker Aarhus-restaurants drøm om mere udeservering

Sport

Leverede comeback efter pausen: Langskud og scoring på direkte hjørne gav Brabrand første sejr i 11 kampe

Annonce