Annonce
Indland

De Radikale vil opføre seks havmølleparker inden 2030

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I energiforliget aftalte Folketinget at bygge tre havmølleparker. Nu står partier i kø for at love flere.

I juni 2018 indgik hele Folketinget et energiforlig, hvori man blandt andet forpligtede sig til at bygge tre havmølleparker.

De nye parker skal være større end dem, man hidtil har bygget.

Hver af dem skal ifølge energiforliget producere mindst 800 MW, som er nok til at dække 800.000 husstandes elforbrug og dobbelt så meget, som den aktuelt største havmøllepark skaber.

Men det mener Morten Østergaard, formand for De Radikale, ikke er nok. Står det til ham, skal tre yderligere havmølleparker opsættes inden 2030 - altså seks i alt.

- Behovet er åbenlyst. Vi bygger datacentre i Danmark, som har brug for grøn strøm. Vi arbejder benhårdt på at få en million elbiler i Danmark, som alle får brug for grøn strøm, siger han.

De tre ekstra parker, Morten Østergaard foreslår, skal give 3000 MW fra vind oveni i det, energiforliget forpligter til inden 2030.

Formanden mener, at den kommercielle interesse i vedvarende energi fra Nordsøen er så stor, at Danmark med flere havmølleparker kan blive "eksportør af grøn energi".

Havmølleparkerne er blot en del af et bredere grønt energiudspil, som De Radikale vil offentliggøre lørdag.

Onsdag eftermiddag blev det klart, at hverken Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, eller statsminister Lars Løkke Rasmussen mener, at energiforligets tre havmølleparker er tilstrækkelige.

- Nu er det besluttet med tre havvindmølleparker, og vi foreslår, at der opføres to nye parker yderligere frem mod 2030. Det kan gøres uden statsstøtte til parkerne, sagde Mette Frederiksen onsdag.

Kort efter kom Lars Løkke Rasmussen med et lignende løfte med henvisning til, at man i energiforliget satte screeninger i gang, som skulle lokalisere de bedst mulige placeringer af op til 12 havmølleparker.

- Så ja, der vil blive bygget flere havvindmøller, slog han fast uden dog at sætte et konkret antal på.

Begge partiledere kom med deres udmeldinger fra en klimakonference afholdt af tænketanken Concito.

Regeringens udspil til forhandlingerne af energiforliget indeholdt én havmøllepark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce