Annonce
Debat

De sagde: Aldrig mere skinner i Aarhus

Lars Svendsen, skribent og foredragsholder

Efter 12 års ævl og kævl i byrådet stod Sct. Clemens Bro færdig i 1884. Kun fordi byens mægtigste mand, "Kong Hans" alias købmand Hans Broge, kom på banen og med et gedigent økonomisk bidrag "tvang" byrådsmedlemmerne til at opføre den meget omdiskuterede luftbro over åen, kom der endelig gang i sagerne. Med broen fik man skabt den direkte forbindelse fra Banegården via Ryesgade, Søndergade og Sct. Clemens Torv til byens centrum på Store Torv.

Med ét åbnede Aarhus sig mod syd. Opførelsen af Sct. Clemens Bro og Bruuns Bro skabte Frederiksbjerg-kvarteret, som med årene voksede helt ud til skovbrynet ved Marselisborg-skovene. Indtil da havde Aarhus været centreret omkring Store Torv og Lille Torv med fløje ud ad Vestergade og Mejlgade, og med Latinerkvarteret placeret dér imellem.

Det sydligste var Sct. Clemens Torv, som grænsede op til den naturlige barriere: Aarhus Å. På den anden side af denne var der kun marker indtil Søndergade i 1854 og Ryesgade i 1872 blev anlagt. Men først i 1884, da Sct. Clemens Bro kom til, skete der for alvor noget med byudviklingen sydover.

Denne nye ubrudte forbindelsesvej mellem Banegården og midtbyen, som også i raskt tempo udviklede sig til byens nye hovedstrøg, skulle der fra første færd gøres noget særligt ud af. Samtidig med byggeriet af Clemens Broen anlagde man derfor en sporvognsrute, som skulle gå fra netop Banegården til Store Torv. Møjsommeligt nedgravede man skinner på Banegårdspladsen, i Ryesgade, i Søndergade, over den nye bro, på Sct. Clemens Torv og endelig på Store Torv. Vupti, så havde man en fast forbindelse - en hestetrukken sporvognslinje, forstås.

Men den kom aldrig helt op at ringe. Den eneste klokkeklang, der hørtes, var kuskens ringen, når nogen stod i vejen på skinnerne. Ruten var for kort, og det gik alt for langsomt. Det gamle øg foran vognen luntede af sted, og blandt århusianerne morede man sig med, at ældre gangbesværede, stokkebrugende fruentimmere kunne tilbagelægge ruten hurtigere end den hestetrukne sporvogn.

For en sjælden gangs skyld var både politikerne og byens borgere enige: Nu var dét så prøvet, og derfor skulle vi aldrig nogensinde mere have skinner i Aarhus' gader!

Kun 11 år fik denne sporvognslinje. For få passagerer og for store drifts- og vedligeholdelsesudgifter gjorde, at man allerede i 1895 lukkede og slukkede. Skinnerne blev gravet op igen og sendt til skrot - og for en sjælden gangs skyld var både politikerne og byens borgere enige: Nu var dét så prøvet, og derfor skulle vi aldrig nogensinde mere have skinner i Aarhus' gader!

Men man har et standpunkt, til man ta'r et nyt. Da Aarhus seks-syv år efter - i begyndelsen af 1900-tallet - fik elektricitet, opstod lysten til igen at få en sporvognsrute. Nu uden hest, men med fremdrift ved hjælp af strøm.

Man påbegyndte det omfattende arbejde med at nedlægge skinner i byens gader. Igen blev der lagt spor gennem Strøget, men nu med væsentlige forlængelser i begge ender af ruten - og med strømkabler fastgjort i husfacaderne på størstedelen af strækningen.

Den 7. juli 1904 kunne Aarhus Sporveje indvie sporvognsruten fra Dalgas Avenue, videre ad Hans Broges Gade, M.P. Bruuns Gade, Banegårdspladsen, Ryesgade, Søndergade, Sct. Clemens Bro og -Torv, Store Torv, Lille Torv, Guldsmedgade, Nørregade, Knudrisgade til Østbanetorvet. Senere gravede man igen, da ruten blev forlænget op ad Skovvejen, Trøjborgvej, Tordenskjoldsgade til endestationen ved Marienlund. I 1935 blev der gravet endnu flere skinner ned, da man fik rute 2, som gik fra Banegårdspladsen ad Banegårdsgade og Frederiks Allé til Harald Jensens Plads. Få år efter blev denne rute forlænget helt ud til Kongsvang.

Århusianerne elskede for så vidt deres sporvogne, men 67 år efter starten kunne alle godt se, at det var blevet nogle gamle, utidssvarende skrammelkasser. De moderne tider var ikke længere til faste spor - de mere fleksible bybusser skulle tage over. Søndag 7. november 1971 kørte sporvognene den sidste paradetur gennem byens gader.

Dagen efter begyndte det store arbejde med igen at fjerne skinnerne. Byens gader blev atter gravet op. Enkelte steder smed man asfalt ovenpå sporene, men de fleste steder blev de gravet op, og igen kørte man jernet til skrot.

For anden gang i byens historie var både politikerne og borgerne enige: Nu vi så have lært det. Aldrig nogensinde mere skinner i Aarhus' gader!

Annonce
Aarhus For abonnenter

Ramt af Parkinson: Marianne og Peter bokser for at forlænge livskvaliteten

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
AGF

Tingager er for tiden ude i kulden i AGF: - Jeg har ikke været god nok, men det er jeg nu

Byudvikling For abonnenter

Beboerprotester hjalp: Fem lokalområder skal alligevel ikke have nye parcelhuse

Debat

Rambøll efterlyser handling: Aarhus Kommune kan tage hårdere fat i klimaindsatsen

Debat

Stiften mener: Tillykke til DIF og Michael Laudrup, men hvad skal vi bruge kåringen til?

Aarhus

Politiker beskyldes for sexchikane: Nu trækker han sig

Aarhus For abonnenter

Fra rundkørsel til cafétorv: Filmfotograf fra Frederiksbjerg vil skabe sydlandsk stemning på central kirkeplads

Debat

På kant: Tre forudsætninger for debatten om muslimer

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aarhus

Ville være endt som asfalt: Stine laver møbler af overskudsmarmor fra stenproduktionen

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Alarm 112

Voldsom brand i villa: Overetagen er helt væk

Aarhus For abonnenter

Pludselig en dag startede Banedanmark den store motorsav:  - Nu er det som at have et tog kørende i baghaven

Alarm 112

Fodgænger ramt af bil i område med stort biltræf

Annonce