Annonce
Aarhus

De skulle have kørt med Letbanen, nu kører de Berlingo

Erstatningsbusserne er håbløse tidsmæssigt for dem i Mørke, mener Lars Hoff-Lund, der derfor har holdt liv i sin gamle Berlingo. Foto: Axel Schütt

Mens pendlerne venter på Letbanen fra Aarhus til Odder og Grenaa, har flere af dem købt bil. Nogle af dem overvejer at beholde bilen - også når Letbanen kommer.

AARHUS: Turen til arbejde tog omkring 20 minutter med nærbanen for Anita Juelsgaard Vang. Hun bor i Mårslet og arbejder i Aarhus C. Men da man lukkede nærbanen og indsatte erstatningsbusserne, blev turen forlænget, så det tog hende 45 minutter at nå frem.

- Det var en kæmpe forringelse med erstatningsbusserne, når man var vant til toget. Vi har altid kunnet nøjes med en bil, men med busafgangene kunne jeg simpelthen ikke nå at hente min søn i SFO i Mårslet, siger Anita Juelsgaard Vang.

Derfor leasede hun en lille Peugeot som bil nummer to.

Udgangspunktet var egentlig, at det skulle være en midlertidig løsning, og at de skulle af med den igen, når Letbanen begyndte at køre. Men eftersom Letbanen endnu ikke kører, har de stadig bilen, og Anita Juelsgaard Vang har efterhånden svært ved at forestille sig en hverdag uden.

Annonce

Hør journalist Ole Christensen fortælle om letbanen her

Har du spørgsmål eller kommentarer til Ole? Så kan han kontaktes på olch@stiften.dk
Lars Hoff-Lund og Jakob Rauff Baungaard kører begge i Berlingoer ind til Aarhus, fordi letbanen ikke kører endnu. Et nødvendigt onde, mener Jakob. Foto: Axel Schütt

En Berlingo var et nødvendigt onde

Så selvom planen egentlig var at vende tilbage til kun at have en bil, har bil nummer to pludselig givet dem en vis fleksibilitet, der bliver svær at undvære, forklarer Anita Juelsgaard Vang.

De længere rejsetider og få afgange, der har givet bøvl for Anita og hendes familie, har også påvirket andre i oplandet. Passagererne på den anden side af Aarhus mod Grenaa har oplevet samme problem.

Jakob Rauff Baungaard, der bor i Mørke, har ligeledes været nødt til at finde en anden løsning end busserne og den manglende Letbane:

- Jeg startede med at tage erstatningsbussen. Men vi opdagede hurtigt at vores hverdag simpelthen ikke hang sammen, når man bruger over to en halv time om dagen på at sidde i en bus, Jakob Rauff Baungaard, der til dagligt arbejder i Aarhus C.

Derfor købte han og hans kone bil nummer to.

En Berlingo.

- Det var virkelig af nød, vi købte bilen. Et onde på alle måder. De fleste ved godt, at man ikke køber en Berlingo for sjov, det gør man kun, hvis man er yderst presset, siger Jakob Rauff Baungaard med et grin.

Men med erstatningsbusserne tager det over fem kvarter at komme til Aarhus fra Mørke, modsat nærbanen der kun tog 38 minutter - altså dobbelt så lang tid, forklarer han.

Berlingoen skrottes, når Letbanen kører

På Kohalen i Aarhus står der to identiske Berlingo'er fra Mørke parkeret. Den ene er Jakobs egen, den anden er Lars'.

Lars Hoff-Lund, der også bor i Mørke, har holdt sin gamle Berlingo kunstigt i live med flere reparationer i næsten to år, fordi Letbanen ikke kører.

- Erstatningsbusserne er håbløse tidsmæssigt. Så Berlingoen skulle bare lige holde, til Letbanen kørte. Og siden Letbanen ikke kører endnu, så lever Berlingoen stadig med lidt nødhjælp og kunstigt åndedræt, siger han.

De to Berlingo-ejere er dog enige om, hvad der kommer til at ske med bilerne, når der igen kører tog til Aarhus:

- Berlingoen ryger, når Letbanen begynder at køre, siger Lars Hoff-Lund.

Det samme gælder for Jakob Rauff Baungaard:

- Jeg er ikke i tvivl. Den dag Letbane-direktøren melder en troværdig dato ud for start, så sætter jeg Berlingoen til salg, siger han.

Men svaret er ikke helt så klart fra Anita Juelsgaard Vang, der ikke ved, om hun opsiger sin leasingaftale på bil nummer to, når Letbanen begynder at køre:

- Man vænner sig til at have to biler. Vi har tre børn, og hvis min mand er afsted med den ene bil, så er hverdagen meget nemmere, når man har to biler, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce