Annonce
Sport

De tekniske fejl sneg sig tilbage i det århusianske angreb

Nikolaj Læsø blev endnu engang topscorer for sit hold. Foto: Kim Haugaard.
Århus Håndbold lavede alt for mange fejl i afgørende situationer af kampen og det blev skæbnesvangert mod et stærkt Sønderjyske mandskab.

HÅNDBOLD: I sæsonens første kampe har man stort set ikke set til dem, men i mandagens nederlag på 25-28 til Sønderjyske blev de tekniske fejl igen et emne i Århus Håndbold. Holdet kæmpede sig flot tilbage efter at have været bagud med både fem og seks mål, men de gange, hvor muligheden for at lukke hullet opstod, dukkede fejlene frem. Specielt til allersidst, hvor hjemmeholdet kun var nede med et enkelt mål, men alligevel måtte se Sønderjyske tage sejren og de to point med syd på.

- Det var en mærkelig kamp. I første halvleg kom vi langt bagefter i en situation, hvor vi ikke spillede særligt godt, men alligevel kom frem til flere store chancer. Ved pausen havde vi egentlig følelsen af, at der sagtens kunne have stået 15-15 til trods for, at vi ikke havde spillet godt. Vores angreb flød ikke og de fik dækket os godt op. I anden halvleg sejlede det videre, men vi kom helt op på dem. Vi lavede bare mange tekniske fejl i de faser af kampen, hvor tingene skulle afgøres. Det var alt for mange og det ødelagde det for os, sagde træner Erik Veje efter kampen.

I har nærmest ikke lavet dem i denne sæson, men ender på 12 tekniske fejl i dag. Hvor kom de fra?

- Det er meget paradoksalt, når vi stort set ikke har lavet nogle i løbet af sæsonen. Jeg ved ikke, om det var fordi vi ikke vandt vores mand til mand situationer. Vi kom i situationer, hvor vi var under pres og så kom de her halvkvalte afleveringer. Det var de tekniske fejl, der dræbte det for os i anden halvleg, sagde Erik Veje og tilføjede, at alt for mange spillere ikke ramte dagen mod et stærkt kæmpende sønderjyske mandskab.

- De var store og dækkede godt op. Samtidig gav deres målmand dem også masser af selvtillid. Han havde godt nok mange redninger i første halvleg, lød det fra Erik Veje.

Annonce

Håndboldliga, herrer

Århus Håndbold - Sønderjyske 25-28 (10-15)

Århus Håndbold: Nikolaj Læsø 11, Anders Kragh Martinusen 7, Tobias Torpegaard Møller 2, Anton Laursen 1, Nikolai Vinther 1, Torben Petersen 1, Mads Peter Lønborg 1, Emil Jessen 1

Sønderjyske: Aaron Mensing 6, Frederik Børm 5, Christian Jensen 4, Mikkel Kjær Møller 3, Arnar Birkir Halfdansson 2, Oskar Sunnefeldt 2, Oliver Eggert 2, Jon Andersen 2, Svein Johannssson 1, Stefan Høi 1

Stillingen undervejs: 2-1, 5-5, 5-8, 7-13, 10-15, 15-18, 18-21, 22-23, 23-27, 25-28

Udvisninger: Århus Håndbold 1, Sønderjyske 1

Diskvalifikation: Frederik Børm, Sønderjyske - direkte rødt kort

Vi kæmper for hinanden

Nikolaj Læsø var i vanlig stil drivkraften gennem 60 minutter, men også han måtte erkende, at det ikke kørte for den århusianske offensiv.

- I perioder sejlede det i forsvaret og i andre perioder brændte vi alt for store chancer i angrebet. Vi havde flere store afbrændere. Samtidig havde vi for mange tekniske fejl og generelt set var det bare ikke godt nok i dag, sagde Læsø og fortsatte:

- De stod godt i deres defensiv og havde mange gode varianter, som de benyttede sig af. Samtidig var de gode til at tage højde på os i bagkæden igennem hele kampen og fik taget tempoet ud af vores spil. Det gjorde de fremragende og vi formåede desværre ikke at løse det, lød det.

Men I er alligevel ved at kæmpe jer tilbage ved stillingen 22-23?

- Vi kæmpede til sidste ende. Selvom vi var bagud med fem og seks mål undervejs, så formåede vi at komme tilbage, og det vidner bare om, at vi er et hold, der kæmper. Til tider kan det blive svært, men vi bliver ved, og i dag undgik vi et stort nederlag, fordi vi blev ved med at kæmpe. Det viser, at vi er stærke som et hold og vi kæmper for hinanden helt til det sidste, sagde Nikolaj Læsø.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce