Annonce
Debat

De vanvittige rammer kaster en skygge over arbejdet

Hvad er det, der får omsorgspersoner til at nå derhen, hvor denne måde at tilgå ældre borgere på måske bliver en mere eller mindre accepteret del af hverdagen, spørger læserbrevsskribenten. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆSERBREV: Hvornår vil den aktuelle sensationsdrevne debat om forholdene i ældreplejen mon sætte fokus på det, der i virkeligheden er på spil? Hvornår begynder vi at interesse os for, hvorfor tingene er sket, og fokusere mindre på, hvad der er sket?

Der er ingen tvivl om, at medarbejdere i de viste og omtalte situationer udviser forråelse og både uværdig og nedgørende adfærd. Men måske skal vi prøve at forstå, hvad der ligger bag denne adfærd. Hvad er det, der får omsorgspersoner til at nå derhen, hvor denne måde at tilgå ældre borgere på måske bliver en mere eller mindre accepteret del af hverdagen?

Her kan vi ikke blot pege på den nærmeste ledelse eller den enkelte medarbejder. Vi, der uddanner os og arbejder inden for sundhedsområdet, har som udgangspunkt et ønske om at skabe værdi og positiv forandring for de borgere og patienter, vi er sat i verden for at tage vare på. Det er det, der fra start driver og motiverer os i det nære samarbejde med borgere, patienter og pårørende. Og når det lykkes, er hele formålet med vores faglige virke opfyldt, og vi opnår her som alle andre stor tilfredshed med og glæde i vores arbejde.


Det kaster en konstant skygge over kernen i vores professioner, at vi uafbrudt skal forholde os til effektiviseringskrav, mangel på fagligt kvalificeret personale, besparelser, omstruktureringer, dokumentationskrav, krav om monitorering af vores indsats og stigende forventninger fra borgere, patienter og pårørende.

Malene Holmgaard Møller


I den ideelle verden er det altid muligt at gøre det rigtige og det gode; at have Florence Nightingale og alle de andre store pionerer inden for pleje og omsorg siddende på skuldrene og guide én på rette vej. Men i virkelighedens verden udfordres alle de gode intentioner og stærke fagligheder af de vanvittige rammer, vi bliver budt at udføre vores arbejde under.

Det kaster en konstant skygge over kernen i vores professioner, at vi uafbrudt skal forholde os til effektiviseringskrav, mangel på fagligt kvalificeret personale, besparelser, omstruktureringer, dokumentationskrav, krav om monitorering af vores indsats og stigende forventninger fra borgere, patienter og pårørende.

Det fordrer, at vi som sundhedsprofessionelle dagligt må gå på kompromis med det, vi egentligt er der for – at tage vare på de ældre og de svage.

Ingen mennesker kan i længden holde til at skulle indgå sådanne kompromiser med egen faglighed, hvor det rigtige og det gode skal tilsidesættes til fordel for drift og økonomi. Vi går udkørte hjem fra arbejde. Vi vågner om natten og tænker på det, vi ikke nåede. Og vi snerrer ad vores mænd og vores børn, fordi erkendelse af ikke at slå til i det, vi brænder for, og dermed svigte dem, vi er der for, fuldstændig tapper os for energi og overskud.

Her kan forråelse blive en overlevelsesstrategi, som gør det muligt at komme igennem dagen. Dette har bl.a. psykolog Dorthe Birkmose med speciale i forråelse påvist. Hendes 20 års studier underbygger, at forråelse er en naturlig forsvarsmekanisme, som vi alle kan ty til, når vi bliver overmandet af afmagt. En forsvarsmekanisme, som også sundhedsprofessionelle kan nikke genkendende til fra deres hverdag.

Det er ikke en god strategi, og det er ikke i orden. Men årsagen ligger ikke alene hos den enkelte medarbejder eller leder, der udviser denne adfærd, så at løse problemet på det niveau ødelægger blot alt den gode pleje og omsorg, der også er de steder, hvor det foregår.

Årsagen ligger i høj grad i systemet selv, og problemet skal dermed også løses der. Så i stedet for at klandre enkeltpersoner og fyre ellers dygtige ledere og medarbejdere kræver situationen snarere, at systemet tager et kig på sig selv og de værdier, ressourcer og fagligheder – eller mangel herpå – der præger det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mundbindene har fundet vej i de århusianske busser - men stadig mange tager turen uden

Aarhus

Coronasmitten fylder mere og mere i Aarhus: På et døgn er der fundet yderligere 79 smittede

Aarhus

Sommervejret lokker folk frem - men alle er gode til at holde afstand og tage hensyn

Annonce