Annonce
Kultur

Litteraturfestival: Også i fortiden var store forfattere optaget af fremtiden

Hvad gør en litteraturprofessor, der tager på sommerferie? Læser, selvfølgelig. Mads Rosendahl Thomsen åd fem romaner på seks dage sidste sommer og nød inderligt bare at læse i flow.
Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie, er fascineret af, hvordan litteraturen kan tegne relevante fremtidsscenarier, så vi tvinges til at tage stilling til, hvad udviklingen kan betyde for menneskets fremtid.

Aarhus; Allerede da Mads Rosendahl Thomsen i 8. klasse læste George Orwells ’1984’, blev han fanget af, hvordan litteraturen kan gribe en udvikling, sætte et spejl op og give et kig ind i fremtiden, samtidig med at man ser nutiden.

’1984’ handler om overvågning og et totalitært styres undertrykkelse. Den er fra 1949, men den har fået ny relevans med sin beskrivelse af en posthuman fremtid, hvor den viser hvordan mennesket kan reagere på radikalt anderledes levevilkår.

’Det posthumane’ stiller spørgsmålstegn ved, hvor grænsen for det menneskelige går, og det er et af litteraturprofessor Mads Rosendahl Thomsens tre centrale forsknings- og undervisningsområder. De to andre er verdenslitteratur og digitale metoder i humaniora.Han er også en af Folkeuniversitetets faste forelæsere, og her bliver han gang på gang overrasket over bredden i folks appetit på bøger.

"Der er et stærkt, selvorganiserende læseklubmiljø derude. Selv hardcore forelæsninger om litteraturteori samler store hold – det kan man kun blive inspireret af," smiler han fra skrivebordspladsen i det reoltætte kontor i den gamle kaserne, der huser Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Han forstår om nogen den store interesse for litteratur:

"Forfattere og skuespillere kan give os et højere refleksionsniveau. Hvad gør genmanipulation ved os? Cyborgs? De meget store mængder data, der findes om hver af os? Den digitale og teknologiske udvikling kører med højhastighed, og vi har svært ved at forholde os til de muligheder og risici, der åbner sig. Men en fortælling kan gøre dem nærværende og håndgribelige."

Annonce

Mads Rosendahl Thomsen

46 år. Professor i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, hvor han forsker i verdenslitteratur, posthumanisme og digital humaniora. Har en række internationale samarbejder, bl.a. med Harvard University.

Anmelder på Kristeligt Dagblad af især oversat fiktion. Står også selv bag en række bøger og arbejder lige nu bl.a. på en antologi om posthumanisme for det britiske forlag Bloomsbury.

Bor på Frederiksbjerg i Aarhus med sin kone og to sønner på 13 og 16 år.

Advarsler om mulige fremtider

Litteraturen kan altså give nogle billeder på en verden med andre levevilkår. Det gør George Orwells ’1984’, Aldous Huxleys ’Fagre nye verden’, Ray Bradburys ’Fahrenheit 451’ og Mary Shelleys ’Frankenstein’ - fire klassikere, som er et godt sted at starte, hvis man vil give sig i kast med visioner om menneskets mulige fremtider i litteraturen.

"Fortællingerne giver en advarsel, som vi kan blive klogere af, og vi kommer ud med et stærkere fokus på, at selv om alting udvikler sig, skal vi som mennesker have mulighed for at tage hånd om vores egen udvikling," mener Mads Rosendahl Thomsen.

En af hans egne yndlingsforfattere er amerikanske Don DeLillo, der spekulerer i menneskets fremtid med nedfrosne kroppe, udsættelse af døden, myter og konspirationsteorier. Han har læst dem flere gange, hver gang med et nyt udbytte.

En anden favorit er den storsælgende israelske historiker Yuval Noah Hararis:

”Hans bog ’Sapiens: En kort historie om menneskeheden’ er en fortælling om, hvordan vores evne til at samarbejde gør os stærke og kan føre til uhyggelige ting. Han har også skrevet ’Homo Deus: En kort historie om i morgen’, som handler om, hvordan de store mængder data påvirker os, og hvad der kan ske, hvis vi stoler mere på data end på vores egne fornemmelser. Det er stærke fortællinger, hvor han har fat i nogle træk, der giver mening.”

Inspirationen til at beskæftige sig med forestillingerne om menneskets fremtid i litteraturen fik Mads Rosendahl Thomsen i perioden, hvor den amerikanske professor og forfatter Francis Fukuyama i 2009-12 var tilknyttet Aarhus Universitet.

Fukuyama havde bl.a. skrevet en bog om konsekvenserne af bioteknologien, og Mads Rosendahl Thomsen byggede seminarer og en konference op om Fukuyama og blev leder af et forskningsprojekt om posthuman æstetik.

Forfattere har altid skrevet om fremtiden

Forfattere har altid været fascinerede af samfundsudviklingen og hvad den ville betyde for mennesket, og det ses i deres værker, hvis man kigger efter, forklarer Mads Rosendahl Thomsen:

"Marcel Proust var fascineret af motoriseringen, James Joyce af telefonen, og Johannes V. Jensen giver i ’Kongens Fald’ en malende beskrivelse af en Homunculus, et menneske, der har fået fjernet hovedskallen, så hjernen uhindret kan vokse – og man tænker: Hvad har han gang i? Men når man ser på, hvordan de foregreb vore dages aktuelle problemstillinger, åbner klassikerne sig på en ny måde."

Men i de nyere værker er fremtiden rykket markant tættere på. Tidligere skrev forfatterne om hændelser, der lå tusind år eller mere fremme i tiden, men nu er horisonten måske ti eller hundrede år. Eller bare nutiden, som i Nobelprisvinderen Kazuo Ishiguros roman ’Slip mig aldrig’, hvor han forestiller sig, at man kloner mennesker, for at bruge dem som reservedelslager for originalerne.

"Vi ser en stor interesse for fremtidsfortællinger på bl.a. Netflix, og det udvikler en sund skepsis. Hvis de teknologiske muligheder, vi har i dag, kombineres med andre spilleregler i samfundet, så kan vores levevilkår ændre sig markant," siger Mads Rosendahl Thomsen.

"Via litteratur og film kan vi forholde os til det og trække en streg i sandet: Hertil og ikke længere. Meget er for dyrebart til, at vi skal miste det, men samtidig ser vi også muligheder, som det også ville være forkert ikke at udnytte for at skabe bedre liv."

Mød litteraturforskeren

Du kan møde Mads Rosendahl Thomsen til Aarhus Internationale Literaturfestival LiteratureXchange

13. juni kl. 16-17: Festivalens åbningsarrangement om verdenslitteratur på DOKK1. Gratis, bare mød op.

15. juni kl. 19.30-21: Mario Vargas Llosa i samtale med Mads Rosedahl Thomsen. På Aarhus Universitet i Aulaen. Pris 120 kr. Tilmelding nødvendig.

18. juni kl. 16-17: Introduktion til verdenslitteratur ved fire forskere fra universitetet. Gratis, bare mød op.

Efter festivalen kan du bl.a. møde Mads Rosendahl Thomsen

1. oktober kl. 19.30-21.15 til et engelsk foredrag om dansk litteratur. Pris 50 kr.

2. oktober kl. 10-12: vidensbrunch på DOKK1. 195 kr. inkl. brunchbuffet.

Om festivalen:

LiteratureXchange er en ny international litteraturfestival i Aarhus, der finder sted for anden gang 13.-23. juni 2019.

Programmet består årligt af cirka 150 arrangementer med alt fra litteratur i byrummet til tematiske litteraturmiddage foruden traditionelle oplæsninger og debatter. LiteratureXchange præsenterer udenlandske og danske forfatternavne, samtaler mellem forskere og forfattere om internationale problemstillinger og forskellige utraditionelle aktiviteter, der får hele byen til at summe af litteratur.

Festivalen aktiverer hele Aarhus ved at udfolde sig i byrummet, på byens store scener, på caféer, lokalcentre og på kulturinstitutioner som Hovedbiblioteket Dokk1, Godsbanen og i flere af midtbyens kirker.

Du kan læse mere om festivalen og bestille billetter på www.litx.dk/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce