Annonce
Debat

Debat: 380 husstande kan blive nabo til ny elforbindelse

380 husstande kan muligvis få en kommende forstærkning af højspændingsnettet i Vest- og Sønderjylland tæt på deres bolig – mindre end 280 meter. Det viser det foreløbige forslag til rute for en 400 kV-forbindelse mellem Idomlund ved Holstebro og landegrænsen, som vi i Energinet 10. september klokken 9 lægger frem.

Forslaget indebærer også, at lidt over 300 ejendomme, hvor boligen ikke ligger tæt på luftledningen, får placeret det nye anlæg på deres grund. Samlet set kan cirka 700 lodsejere og naboer få erstatning som en følge af den nye højspændingsforbindelse.

Forslaget rejser naturligvis en masse spørgsmål, bland andet: Hvorfor udbygge elnettet og berøre så mange mennesker? Hvilke muligheder har jeg for at påvirke linjeføringen?

Den grønne omstilling skaber store forandringer: Kraftværker lukker, og der udbygges massivt med vind- og solenergi, blandt andet i Vest- og Nordjylland. Danmarks produktionen fra vind og sol ventes tredoblet inden 2030, for eksempel med nye havmølleparker, og meget mere strøm bliver i fremtiden produceret langt fra forbrugerne og skal ikke bare transporteres længere, men også i meget større mængder. Mellem Idomlund og Karlsgårde ved Varde har det nuværende 150 kV-net allerede nået sin grænse.

Når vindenergi skal dække størstedelen af vores elforbrug, kommer der mange flere timer med større produktion end forbruget. Det er en god ide at sikre, at den grønne strøm kan sælges og gøre nytte andre steder. Derfor bygger Danmark og England en 768 kilometer elforbindelse over Nordsøen, Viking Link, som vil give et milliardoverskud til det danske samfund og fremme grønne investeringer. Da Viking Link er en meget kraftig elforbindelse, som vil kunne skabe omfattende strømsvigt, hvis den falder ud, forstærker vi elnettet mod syd, så vi på et splitsekund kan hente reservestrøm i Tyskland. Det nuværende 150 kV-net er ikke kraftigt nok.

Vi ved, at nye luftledninger skaber bekymring og vrede. Derfor har cirka 1900 husstande fået brev om ruteforslaget, og de 700 nærmeste naboer og lodsejere er inviteret til et af 8 dialogmøder fra Tønder til Holstebro. Her kan man komme og snakke med os give os vigtige input: Er der forhold for mennesker eller dyr, udbygningsplaner eller salgsplaner, vi skal kende, inden vi senere på året laver det endelige forslag til rute? Vi kan ikke love, at alle ønsker på den 170 kilometer lange strækning kan imødekommes, men vi vil gøre, hvad vi kan, for at lave forbindelsen så skånsom som muligt.

Annonce
Henrik Riis
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];