Annonce
Debat

Debat: Brasilien - et globalt epicentrum for Covid-19

Illustration: Gert Ejton
Annonce

Covid-19 har for alvor taget favntag om Brasilien og i en udstrækning som kun få steder i verden. Det foreløbige tal lyder på over 3 millioner bekræftede tilfælde og over 100.000 døde. Selv i et land med 210 mio. indbyggere er dette et overvældende tal – det svarer til ca. 450 døde pr. mio. indbyggere, hvilket næsten er på niveau med USA – og har indbragt landet en lidet flatterende global 2. plads over Covid-19 dødsofre.

Der er ingen, der kan sige noget om, hvornår skuden vender i Brasilien. Landet har nu i 16 uger i træk været vidne til fortsat ukontrolleret udbredelse, dvs. med smittetal på over 1, og over syv uger med daglige dødstal på over 1.000 personer. Bare i juli døde 32.912 brasilianere pga. Covid-19, og alene delstaten São Paulo har nu registreret fem gange så mange dødsofre som i Kina.

Det er virkelig tale om en situation uden sidestykke i den forstand, at der formentlig ikke er andre lande i verden, hvor dødstallet konstant har være opadgående, siden det første tilfælde blev konstateret i marts – dvs. fem måneders konstant vækst! Eneste (lille) lyspunkt er måske, at antallet af døde pr. dag synes at have stabiliseret sig – dog på et meget højt niveau.

Brasiliens enorme størrelse (200 gange større end Danmark og 38 gange så mange indbyggere) dækker over en stor kompleksitet og de sociale udfordringer, der gennem årtier har præget landet, er for alvor blevet udstillet i forbindelse med Covid-19. Eksempelvis udgør den begrænsede adgang til vand og almindelig sanitet i storbyernes tætpakkede fattigkvarterer (favellaer) – ofte med flere hundredetusinde beboere – tikkende smittebomber. Det samme kan siges om de overfyldte fængsler. Også landets oprindelig folk, som lever isoleret under dårlige sanitære forhold og langt fra hospitalsvæsnet, er en særdeles udsat gruppe.

Dertil kommer, at social distance er svært at praktisere i et land, hvor ca. 40% er beskæftiget i den uformelle økonomi og ofte lever fra dag-til-dag. Isolationstiltagene har i vidt omfang simpelthen fjernet deres indtægtsgrundlag. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at regeringen har iværksat en række betydningsfulde økonomiske hjælpepakker rettet mod netop denne del af befolkningen samt mindre erhvervsdrivende.


Præsident Bolsonaro har fra starten udvist foragt for bl.a. WHO’s anbefalinger om praktisering af social distance, brug af mundbind, etc. og har gentagne gange beskyldt flere guvernører for kun at indføre isolationstiltag med henblik på bevidst at køre landets økonomi i sænk og dermed skade hans muligheder for genvalg i 2022.


Udfordringerne er således komplekse i et land med Brasiliens sociale profil, men det ændrer ikke på, at politisk lederskab kunne have gjort en afgørende forskel.

I Brasilien er det delstaterne selv, der træffer beslutning om isolationstiltag, herunder også nedlukning/genåbning af forretninger, skoler, institutioner, etc. og dette har været grebet meget forskelligt an i landets 27 delstater. Alligevel tegner der sig et generelt billede af, at tiltagene enten er kommet for sent og/eller været utilstrækkelige, ligesom efterlevelsen og håndhævelsen har ladet meget tilbage at ønske. Situationen bliver ikke bedre af, at de økonomisk hårdt trængte delstater de seneste uger – døds- og smittetal til trods - er begyndt at tillade genåbning af særligt forretninger og restauranter, dog med visse restriktioner i relation til antal gæster, afstand mellem borde, etc.

Præsident Bolsonaro har fra starten udvist foragt for bl.a. WHO’s anbefalinger om praktisering af social distance, brug af mundbind, etc. og har gentagne gange beskyldt flere guvernører for kun at indføre isolationstiltag med henblik på bevidst at køre landets økonomi i sænk og dermed skade hans muligheder for genvalg i 2022. Det faktum, at han selv blev ramt af Covid-19 i starten af juli har ikke afstedkommet en holdningsændring hos ham.

Hans stærkt ideologiske holdning til Covid-19 har endvidere betydet, at to sundhedsministre indtil videre har forladt posten pga. af sundhedsfaglige uoverensstemmelser med præsidenten – særligt hans insisteren på at markedsføre malariamidlet klorokin som en slags mirakelmiddel. Regeringen kritiseres således fra flere sider i skarpe vendinger for, at der siden midten af maj ikke har været en minister for området, ligesom det højt respekterede tekniske lag i det brasilianske sundhedsministerium er blevet udskiftet. Brasilien har således – hele fem måneder inde i krisen - endnu ikke en sammenhængende national Covid-19 beredskabsplan eller nogen nævneværdig national koordination i relation til erfaringsopsamling, informationsdeling, etc.

Der har således på flere niveauer manglet lederskab, og det er svært ikke at tænke på, at situationen kunne have været meget anderledes. Det ville dog have krævet, at man langt tidligere havde lyttet til både videnskaben og erfaringerne fra lande/regioner, der blev ramt før smittudbredelsen for alvor tog fart i Brasilien samt i øvrigt været mere stålfast i implementeringen af isolationstiltagene.

Brasilien må således fortsat leve med høje smitte- og dødstal – og uden sikkerhed for, hvornår kurven knækker. Jo, selvfølgelig vil tallene på et tidspunkt begynde at gå i den rigtige retning, men fraværet af en koordineret og disciplineret indsats - baseret på videnskabens anbefalinger og erfaringer – kan betyde, at der vil gå en rum tid før Brasilien kommer ud på den anden side.

Nicolai Prytz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

En ny kærlighed med svære vilkår: - Det er specielt at fri til en kvinde, når man er gift med en anden

Annonce