Annonce
Debat

Debat: Brug for idræt for socialt udsatte

Idræt: Socialt udsatte medborgere har brug for fællesskaber. Gode og sunde fællesskaber, vel at mærke. Alt, alt for mange lever alene, i dyb ensomhed og fattigdom, og kæmper deres egen kamp med misbrug, kriminalitet og psykiske lidelser. Her kan idrætten noget særligt, fordi den samler os om noget fælles og overskueligt, og fordi den udvikler fairness og kammeratskab. Intet hold er stærkere end det svageste led, og derfor skal vi passe på hinanden. Hvis man i samfundet har glemt det, kan idrætten minde os om det. Behovet for sunde fællesskaber er stort, og de sundhedsmæssige potentialer er betragtelige.

Sundhedsstyrelsens seneste rapporter om sygdomsbyrden i Danmark viser, at socialt udsatte borgere har omfattende sociale, somatiske og psykiske problemer, og at de gennemsnit dør ca. 20 år før alle andre. Der er nok at kæmpe for, hvis man som politiker skulle være optaget af at fremme lighed i sundhed. Jeg synes, det bør være en selvfølge for et stort foreningsland som Danmark, at vi i fællesskab kæmper for socialt udsattes lige muligheder og lige adgang til idræt, motion og fællesskab. Sådan er det langt fra nu.

I Recovery Bulls Danmark har vi taget udfordringen op. Vi startede i Esbjerg tilbage i marts 2015, hvor jeg for første gang mødtes med andre socialt udsatte for at spille fodbold. I dag er vores forening ramme om en lang række andre sociale- og idrætsmæssige aktiviteter. Vi dyrkere dart, bueskydning, pool, petanque, spinning, streetbasket, svømning, bordtennis mm., og vi spiller fortsat en masse fodbold. Vi har fællesspisning og en række andre sociale arrangementer på programmet, ligesom vi deltager i stævner og konkurrencer rundt omkring i landet. Alt sammen styret af deltagerne selv og med uvurderlig hjælp fra frivillige, som selv har befundet sig i udsatte og sårbare livssituationer. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at fastholde et liv fri af misbrug og kriminalitet. Siden 2015 er foreningen vokset betydeligt. Udover Esbjerg er der i dag lokalforeninger i Odense, Slagelse, København og Vordingborg. Og nye er på vej.

I Recovery Bulls er idræt et middel til at komme sig, et middel til at opnå et bedre liv. Det handler om små og store løft i oplevelsen af livskvalitet, om forbedring af den enkeltes sundhedstilstand, om generhvervelse af sociale færdigheder og om at få mod på livet. Recovery betyder slet og ret ”at komme sig”. Men det kræver, at du gør noget selv - sammen med andre.

Med støtte fra TrygFonden har vi just gennemført den første systematiske brugerundersøgelse af vores arbejde. Den eksterne evaluering afdækker en række vigtige statistiske data, men indeholder også kvalitative interviews med en række af foreningens medlemmer. Resultaterne præsenteres i bogen ”En Fortælling om Recovery Bulls”, som udkommer 24. oktober 2019.

Resultaterne er bemærkelsesværdige. Her skal blot anføres nogle enkelte eksempler. 77 procent af de medlemmer, der har svaret på undersøgelsen finder at de i høj grad har fået større mod på livet gennem deres deltagelse i foreningens aktiviteter. 72 procent oplever, at de i høj grad har fået en større motivation til at leve et sundere liv. 55 procent af besvarelserne angiver samtidig at foreningens tilbud og samvær i høj grad har understøttet eksisterende behandlingsforløb, f.eks. misbrugsbehandling.

Idrætsfællesskaber for socialt udsatte har meget at bidrage med. Til glæde for den enkelte og for samfundet som helhed. Det er godt købmandsskab at investere i socialt arbejde, der virker, og som skaber bæredygtig og langvarig motivation for forandring.

Annonce
Even Ramsland
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce