Annonce
Debat

Debat: Brug klima-krisen til at gøre dig fri af stress

Klima: Vi har fået en regering, hvis mål er 70 procent reduktion af drivhusgasser inden 2030. For at det kan lykkes, må der en bevidsthedsændring til. Problemet med klimaforandringerne er vores indre barrierer i forhold til at tage ansvar. Politikerne kan gudskelov sætte barren højt – men de kan intet gennemføre uden befolkningens opbakning.

”Det bliver dyrt”, siger mange. I dette udsagn ligger der implicit en angst for, at det bliver ”for” dyrt. Men hallo, det bliver langt dyrere at lade være! Hvis ikke vi fuldgyldigt tager vare på udfordringerne, så kommer vi et langt ringere sted hen end før udfordringernes opståen. Hvis vi løser udfordringerne, så kommer vi til gengæld til at stå langt stærkere end før, for vi har gennemgået en menneskelig udvikling af dimensioner.

Apropos det med prisen siger mange også: ”Lad os vente, til teknologien bliver billigere.” Men nu er det altså ikke sådan, at en elbil eksempelvis per definition bliver billigere, fordi en ganske bestemt dato oprinder. En elbil bliver billigere, efterhånden som vi er et tilstrækkeligt antal mennesker, der har købt en sådan, hvorved teknologien udvikles og masseproduktion bliver taget i større og større anvendelse. Bevidsthedsudviklingen vil lønne sig i form af en indre tilfredshed og et langt stærkere samfundsmæssigt sammenhold. Men udviklingen vil også medføre en teknologisk udvikling, så det vil vise sig, at vi rigeligt samfundsmæssigt kommer til at tjene det ind på ”gyngerne”, som vi har investeret i ”karrusellen”.

Det hedder sig også nogle gange, at det ikke nytter, at vi går foran, for vi flytter bare problemerne til andre lande, hvor ting kan produceres billigere. En løjerlig tankegang – især i et materialistisk samfund: Lad andre lande stå for udviklingen, så vi kan sakke agterud! Desuden er det de, der tør se udfordringerne i øjnene, der må handle først.

Det kan hedde sig, at ”jeg tror ikke på, at klimaforandringerne er menneskeskabte.” Alle handlinger får konsekvenser. Jeg har således aldrig kunnet forstå, at nogen kan tro, at det ikke får negative konsekvenser for naturen og dermed for vores sundhed, når vi igennem sølle et hundrede år blandt meget andet har sprøjtet vores natur med utallige arter og mængder af kemikalier, brændt fossile kilder af, som er akkumuleret igennem millioner af år, haft en ”køb og smid væk”-kultur og ikke har ladet vores ressourcer recirkulere. Tillige er Jordens befolkning i disse hundrede år blevet mere end fire gange så stor.

Med al respekt for, at klimaaktivisten Greta Thunberg har sat fut i klimadebatten, så har hun også skubbet til en uhensigtsmæssig angst i visse dele af befolkningen. Som det hed sig forleden i Dagbladet Information: ”Voksne tør ikke få børn, og børn tør ikke blive voksne”. En kollektiv magtesløshed, hvor vi enten stikker hovedet i busken, som de borgerlige mest har gjort, eller vi bliver handlingslammede, fordi vi tror, at vi ikke selv kan gøre noget.

Klimakrisen er i gang med at bevidstgøre os alle i mangt og meget. Herunder en indsigt i, at vi har langt mere magt, end vi i vores vildeste fantasier har troet muligt. Når min og alle andres samlede ubevidste adfærd har ført os ud på tynd is, så vi nu på det nærmeste hænger i med det yderste af neglene, så kan vores bevidste adfærd naturligvis også bringe os i land på en langt mere frugtbar grund.

Snart vil det sikkert også hedde sig, at den pågældende fart aldrig får os i det mål, som de fire venstrefløjspartier har sat for os. Men også her er det vigtigt at holde tungen lige i munden. Det afgørende er ikke, om vi nødvendigvis når helt i mål. Ofte er det nødvendigt at sætte sig et mål for overhovedet at komme ud af stedet.

Vi kan gøre masser af ting, som ikke vil koste os noget. Andre ting vil her og nu koste os nogle anstrengelser og penge, men på sigt vil det være godt givet ud. Hvis vi vil have et samfund, hvor vi kommer i langt større harmoni med vores omgivelser og naturen, så kan vi begynde at tænke omvendt, end vi plejer. I stedet for at se det som frihedsberøvende at lade være med at flyve så meget, så kan vi vælge at se det som stressnedsættende. Vi kommer ned i gear ved at vælge en ferie, hvor vi tager toget eller ferierer ved den herlige jyske vestkyst. Vi kan lære at undersøge, hvad vi dybest set længes efter.

Annonce
Johannes Ledet
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Casper Elgaard får comeback bag rettet

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Aarhus

Se billederne af et oplyst Bispetorvet: Et lys for hver hjemløs i Aarhus

Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Annonce