Annonce
Debat

Debat: Byrådspolitikere skal ikke modtage løn under orlov

Vederlag: Det er helt håbløst, at byrådspolitikere SKAL modtage løn under orlov. Det bør der selvfølgelig laves om på. Er byrådspolitikeren blevet ramt af sygdom eller er gravid, er det selvfølgelig en anden snak. Men lad os få nogle rammer, som er til at forklare og forsvare overfor borgerne. Der er ingen, der kan forstå, at en lokalpolitiker, der vælger at gå på orlov for at koncentrere sig om noget andet i en periode, skal have løn. Heller ikke de byrådspolitikere jeg har talt med, der bliver ”ramt” af de lidt for gode regler.

Selvfølgelig kan byrådspolitikerne vælge at donere deres løn til det ene eller andet, men det korte af det lange er, at borgerne ender med at betale løn til en byrådspolitiker, der af private årsager, ofte arbejdsmæssige, vælger at tage en pause. Samtidig med at der skal betales løn til den suppleant, der indkaldes. Det bør selvfølgelig ændres.

Og når man nu er i gang, burde indenrigsministeren se på muligheden for, at byrådspolitikernes suppleanter kan indskiftes efter behov. I mange byråd er politikerne pressede, ikke mindst i de mindre partier, hvor en eller to personer sidder alene med et stort ansvar. Er der et fuldtidsjob og familie ved siden af, er der ikke noget at sige til, at nogle ender med at vælge byrådet fra. Det er ærgerligt. Derfor kunne det være en mulighed at åbne for fast tilknyttede suppleanter. Dermed kan den folkevalgte suppleant træde ind efter behov, hvis en lokalpolitiker ikke kan komme til et enkelt møde eller udvalgsmøde.

Annonce
Heidi Bank
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Annonce