Annonce
Debat

Debat: Den perfekte kultur - Hvorfor var der ingen, der retoucherede mit skolefoto?

At skolefotografering stadig findes, er i sig selv imponerende: At man i 2019 kan få børn og unge til at stille sig op foran en trist baggrund og lade en fremmed, akkordlønnet voksen tage deres billede må være den ypperste form for autoritetsunderkastelse.

Man kunne med god grund argumentere for, at skolefotoet er en anakronisme fra en tid, hvor det at vandkæmme håret og lade sig forevige til klassebilleder og julegaveportrætter kun skete én gang hver eller hverandet år.

I dag har vi alle et kamera indbygget i højre hånd, vi er alle fotografer og portrætterer konstant os selv og hinanden; især vores indfødte digitale yngel har et skarpt blik for motiver, vinkling, farver og ja, redigering.

En række skolefotografer var i denne uge kilder til en DR-historie om, at stadig flere voksne ringer og beder om at få deres børns foto retoucheret. En historie, der underbygger vores bekymring for perfekthedskulturen. For hvad er det vi gør ved vores børn, hvis vi lærer dem, at det ikke er ok at have bumser, eksem eller sår?

Sociolog Eva Steensig advarer om projektbørn, der bliver til skrøbelige unge, der ender med at stå alene om deres identitetsdannelse. Men når jeg kigger på mit skolefoto fra 7. klasse, taget en vinterdag i 1985 på Hammershøj Centralskole, ønsker jeg ikke den tid tilbage: Den skæve Tommy Seebach-permanent og den store røde bums på næsen vidner ganske rigtigt om, at der ikke var fokus på det perfekte, og at forældre ikke fejede foran deres børn. De arbejdede måske nok mindre og brugte mindre tid ved skærmen, men helt ærligt: De brugte ikke tiden på at tale med deres børn og på at forstå os og hjælpe os med at lempe den svære overgang til voksenlivet. Vi var nøjagtigt lige så alene om at danne vores identitet, som unge er det i dag. Vi så bare værre ud imens.

Annonce
Rikke Dal Støttrup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Tak for at alle magistrater og borgmesterens afdeling tager medansvar på det sociale område

Det sociale område i Aarhus Kommune skulle spare 90 millioner kroner i 2020. Det ville blandt andet gå ud over mennesker, som bor på bosteder, psykisk syge, unge hjemløse. 18. februar var der møde mellem budgetforligspartierne fra 2019, hvor partierne skulle indgå aftale om, hvorledes man skulle forholde sig til de 90 millioner kroners besparelser på det sociale område. Besparelserne blev i politisk sprog kaldt ”Balanceplan”. Inden da var der kommet ikke færre end 102 høringssvar fra privat personer, foreninger mv. Og 18. februar var der indkaldt til demonstration med sloganet ”En værdig balance ja tak! Balanceplan/besparelser nej tak”. Flere handicaporganisationer og fagforeninger var enten medarrangør eller støttede op om demonstrationen, og selvom det blæste og regnede, dukkede cirka 250 deltagere op. De 102 høringssvar og demonstrationen imod besparelserne må have gjort indtryk på forligspartierne, som dækker Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale Venstre, Konservative og Venstre, for i løbet af aftenen blev de enige om at lette på besparelserne på cirka 45 millioner kroner. Der skal altså ”kun” spares det halve af de 90 millioner kroner, som ellers var udgangspunktet. Det, som jeg er mest glad for, er, at alle Aarhus Kommunes magistrater samt borgmesterens afdeling hjælper til. Hvorfor skriver jeg det? Fordi der er tradition for, at magistraterne ikke hjælper hinanden, men har nok i deres egen magistrat. Nu har jeg boet i Aarhus Kommune siden 1993 og fulgt med i byrådsarbejdet siden 2000. For mig er det første gang, at alle magistrater og borgmesterens afdeling medfinansierer på et bestemt område – i dette tilfælde det sociale område. Desværre kan alle, som er under det sociale område, ikke friholdes for besparelser, og nogle vil nok også mene, at det kunne være gjort bedre. Men når jeg ser, at alle syv partier i forligskredsen har skrevet under, og der dermed ”kun” skal spares cirka 45 millioner kroner i stedet for de oprindelige 90, så gør det mig glad – også selvom jeg ikke har sat mig 100 procent ind i, hvor man på det sociale område skal spare de 45 millioner. Tusind tak, for at alle Aarhus Kommunes magistrater og borgmesterens afdeling tager medansvar og medfinansierer for at undgå for store huller på det sociale område.

Danmark

Podcast: Politik med Funding og Løvkvist - Mette F flygter fra venstreorienteret helvede i Fælledparken

Annonce