Annonce
Debat

Debat: Engelsk afstemning kan sætte frø i Danmark

Sidste chance for at undgå demokratisk tragedie?

Den helt store Brexit-tragedie er, at folkeafstemningsresultatet ikke respekteres. Og ansvaret ligger hos det flertal i det britiske underhus, som er imod udtræden af EU-unionen og som desværre har ”glemt” deres løfte om og moralske pligt til at respektere folket. De trækker dermed på samme hammel som EU-systemet i Bruxelles, nemlig at gøre alt for at forplumre, forhindre og forpurre Brexit. Hvis det lykkes, har man nemlig sat en skræk i alle medlemslande, så de forstår, at EU-unionen kan man ikke komme ud af.

Næste år har vi i Danmark 100-års jubilæum for en anden vigtig afstemning: Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark. Tænk, hvis dette skulle have været implementeret af en tysk regering, der mente det modsatte. Så ville man nok have sat sig imod en ”hård” grænse nord for Flensborg. Grænsen skulle forblive ved Kongeåen og tysk lovgivning skulle gælde i Sønderjylland.

Når man har en vigtig afstemning, som de to nævnte, er det absolut nødvendigt, at afstemningsresultatet respekteres og gennemføres uanset omstændighederne i øvrigt - hvis man altså ikke vil ødelægge tilliden til folkestyret generationer frem i tiden. Skal der endelig stemmes om, må det tidligst ske, nåe man har levet med det gennemførte resultat i en årrække.

Derfor hviler der et stort ansvar på de EU-tilhængere, der nægter at respektere, når de har tabt. Og som med alle kneb forsøger at ødelægge processen med at gennemføre resultatet. Det er, som Bjørnson skriver: ”Folkestyre – foragtet af de store; men elsket af de små”.

Og for at føje spot til skade, følger de fleste danske medier op ved at bygge det meste af dækningen på det fundament, at Brexit som udgangspunkt er en katastrofe. Og der fremkommer sjældent synspunkter, der hylder folkestyret og taler mod dem, der vil ødelægge det. Har nutidens medier en underliggende politisk dagsorden, dikteret af ”de store”? Der er behov for en mere fri presse, der i højere grad referer og i mindre grad politiserer.

Det kommende britiske valg er sikkert sidste chance for, at folkestyret - trods alle odds – sejrer og Storbritannien bliver frigjort fra EU-unionen.

Og så vil vi sikkert opdage, at den britiske nation - trods alle profetier - ikke kæntrer; men som herre i eget hus finder sig selv igen. Måske sætter friheden endda frø, som også spirer i Danmark,

Annonce
Thorkild Sohn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Blog

Blog: Lad os nu udskifte den rædsel af en nationalsang!

Danmarks Radio markerede traditionen tro nytåret med rådhusklokker, fyrværkeri og DR Pige Koret. Men helt bemærkelsesværdigt præsenterede den nedsparede statsradiofoni en splinterny optagelse sammen med stjernemusikerne i Den Danske Strygekvartet. Og skulle man ikke have opdaget det på grund af almindelig træthed, buldrende brag, løsslupne champagnepropper, forvrøvlede onkler, berusede teenagere, gøende hunde eller festende naboer, kan du få lidt hjælp her! Der var nemlig et tydeligt budskab i repertoiret på de fire fremførte sange: Lad os nu få en nationalsang, som hæver sig over den bedagede, udtjente, lettere patetiske og banale Oehlenschläger-hymne, som vi og tidligere generationer er blevet plaget med siden 1819. Vel var det trange tider efter den ydmygende statsbankerot i 1813 og Norges farvel til unionen året. Lige så deprimerende var Frederik VI´s håbløse klamren sig til taberen Napoleon, selv om kongens rådgivere mindeligt bad ham skifte side i tide. Adam Oehlenschläger og jeg er faktisk begge to studenter fra Efterslægtsselskabets Skole, men vi bliver nok ikke enige om de lyriske kvaliteter i hans selvudnævnte ”Fædrelands Sang”. Det er jo så ravende banalt, at selv Richard Ragnvald fremstår som kunst. Og så er det galt! Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand.| Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Frejas sal. Og for at understrege håbløsheden og de anstrengte rim napper vi altid sidste halvdel af og den 12.!! afsluttende strofe, når vi skal spille landskampe eller være højtidelige. Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen speiler sin top i bølgen blå.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];