Annonce
Debat

Debat: Er Nørrebro tabt?

Indvandring: Nørrebro i København er et af de steder i Danmark, der oftest bliver nævnt, når man vil fremhæve eksempler på områder, hvor man helt tydeligt kan se, at den massive indvandring har været til skade for landet. Vollsmose i Odense eller Gellerupparken i Aarhus er andre steder, som med stor tydelighed dokumenterer, at integrationen er slået fejl.

Det har ligefrem ført til en tilbagevendende diskussion om, hvorvidt Nørrebro er tabt. Det forstår jeg godt. Men jeg nægter helt principielt at anerkende, at der er nogen del af fædrelandet, som er tabt. Det skal vi aldrig acceptere. Også selv om de store udfordringer engang imellem kan få det til at sådan ud.

Lad os nu bare være helt ærlige. Langt størstedelen af problemerne med bander, kriminalitet og ballade på Nørrebro skyldes kriminelle drenge og unge mænd, der stammer fra lande i Mellemøsten og Afrika. Når vi taler om indvandrerkriminalitet her i landet, så er det altså ikke folk fra Indien, Thailand eller USA, vi taler om. Det er indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, der er helt i top, når man ser på kriminalitetsstatistikkerne opgjort efter oprindelsesland.

Derfor er det naturligvis også først og fremmest denne gruppe, som man skal målrette den præventive indsats imod. Jeg mener, at det skal være slut med blødsødne integrationsprojekter og det misforståede fokus på, at det skal være imamer, der spiller en stor rolle i den sociale indsats overfor unge indvandrere.

Vi skal gå helt væk fra en multikulturel tilgang. I Danmark er der én kultur: Den danske. Folk kan i sagens natur have forskellig etnicitet, religion osv. Men hvis vi accepterer, at her gælder andre kulturer end den danske, så accepterer vi parallelsamfund. Hvis man ikke vil være en del af den danske kultur, så må man finde et andet sted at opholde sig.

Indsatsen over for de kriminelle skal være massiv og vedholdende. Banderne skal stresses. Det skal gøres decideret ufedt at være med i en bande. Og hvis der er tale om udlændinge, som begår alvorlig kriminalitet, så skal de udvises hurtigst muligt. Statsborgerskab bør tildeles på prøve de første 10 eller 20 år, så man kan tage det fra folk, som misbruger vores gæstfrihed til at begå kriminalitet.

Personer, der reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke har et ønske om at blive en del af det danske samfund, skal fratages deres ydelser.

Dette er blot nogle af de konkrete tiltag, som jeg mener er nødvendig, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at få integrationen på ret køl.

Og så skal vi selvfølgelig bremse for yderligere indvandring af mennesker fra de lande, som vi ved skaber problemerne.

Annonce
Pia Kjærsgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce