Annonce
Debat

Debat: Et spøgelse går gennem Slotsholmen ...

Opsigelsen passer samtidig ind i et mønster, hvorefter statsministeren og hendes kolleger i regeringen omgiver sig med ja-sigere.

Så røg Christian Kettel, statsministeriets hæderkronede og retlinede chef. Statsministeren gad ikke gøre sig de store anstrengelser for at camouflere fyringen: Fra offentliggørelsen af opsigelsen fik Kettel 48 timer til at rydde skrivebordet og kan i de kommende måneder sidde og trille tommelfingre i Erhvervsministeriet, inden han 1. august deporteres til den europæiske investeringsbank under sydligere himmelstrøg.

Der er tale om et tak-for-sidst. Det var Kettel, der i 2011 satte en kæp i hjulet for Sass Larsens udnævnelse til finansminister, hvilket førte til Larsens politiske deroute. Hverken Sass Larsen eller hans fanskare i skikkelser af Mette Frederiksen og Martin Rossen har nogensinde tilgivet Kettel.

Opsigelsen passer samtidig ind i et mønster, hvorefter statsministeren og hendes kolleger i regeringen omgiver sig med ja-sigere. Udover den sædvanlige hær af spindoktorer har statsministeren ansat socialdemokraten og vennen Martin Rossen som stabschef og indpisker med tilhørende sekretariat. Hertil kommer presse- og kommunikationschefer, der i princippet skal ansættes efter faglige kvalifikationer - men hvor det har vist sig, at syv ud ni er socialdemokrater; og så er der vist røget en enkelt SF’er med i farten.

Kettels afløser er for længst fundet. Det bliver Barbara Bertelsen, som Mette Frederiksen kender fra justitsministeriet. Bertelsen kommer ikke til at give statsministeren noget modspil - og lur mig, om ikke Martin Rossen om føje tid får lov til yderligere at ekspandere sit sekretariat; noget Kettel advarede imod.

Bag ensretningen af embedsmændene i centraladministrationen ligger en implicit antagelse om, at de ikke er i stand til at arbejde loyalt for en socialdemokratisk regering. En aldeles ubegrundet mistanke. Min erfaring fra centraladministrationen, mange års ansættelse i Udenrigsministeriet, tilsiger, at såvel kvaliteten som integriteten er i top, når det gælder danske embedsmænd. Det partineutrale embedsmandssystem er en hjørnesten i vort politiske system og har tillige i vidt omfang vaccineret os mod kammerateri, politisk nepotisme og pamperi.

Den aktuelle politisering af centraladministrationen åbner for en uset magtkoncentration.

Ikke nok med at administrationen gradvist ensrettes. Den politiske opposition er ikke-eksisterende. Støttepartierne SF og Enhedslisten gør ikke meget væsen af sig, og den borgerlig opposition er imploderet.

Internt i Socialdemokratiet er enhver modsigelse blevet kvalt. Dissidenterne har enten selv forladt skuden eller er blevet mobbet ud gennem en årrække. Et eksempel: Yildiz Akdogan blev som folketingsmedlem frataget sit ordførerskab på psykiatriens område efter kritik af, at Socialdemokratiet afviser, at Danmark skal modtage kvoteflygtninge.

Statsministeren har meddelt, at ikke blot statsministeriet men også en række af de øvrige ministerier vil blive tilført magtfulde politiske sekretariater med talrige spindoktorer og rådgivere.

Risikoen er Udenrigsministeriet kommer i spil, idet Socialdemokratiet tidligere har leget med tanken om politisk udnævnte ambassadører.

Frygten på Asiatisk Plads er, at statsministeren åbner ballet med udnævnelsen af prominente V-folk som for eksempel Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen som ambassadører. Hvorefter det vil fremstå mere legitimt, at også top-socialdemokrater kommer til fadet. Når først en sådan ladeport er åbnet, bliver den svær at lukke igen.

Sammen med forhøjet partistøtte, markante lønforhøjelser til politikerne og spindoktorer samt favorable pensionsordninger for folketingsmedlemmer og ministre, vil politisk udnævnte ambassadører nære mistilliden til politikerne. Vælgerne vil få ny lede ved, hvad mange i forvejen opfatter som en degenereret og snyltende politisk klasse.

Snarere end flere politiske udnævnelser og flere spindoktorer, bør de relativt nye ministre selv træde i karakter og demonstrere, at de ikke bare er systemets folk, men har et politisk projekt og at de evner at give embedsværket i ministerierne et effektivt modspil.

Det var den engelske historiker lord Acton, der udtalte, at magt korrumperer og total magt korrumperer totalt. Risikoen er, at toppolitikerne med tilknyttede spindoktorer oplever centraladministrationen som et slags tag-selv-bord uden indbyggede bremser. Med mulighed for magtmisbrug.

Samtidig bliver den politiske rådgivning af ministeren svækket, når der ikke er plads til modsigelse, alternative fortællinger og indvendinger.

Derfor bør det politiseringens spøgelse, der i disse måneder går gennem Slotsholmen, bekymre os alle.

Annonce
Erik Boel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce