Annonce
Debat

Debat: Et spøgelse går gennem Slotsholmen ...

Opsigelsen passer samtidig ind i et mønster, hvorefter statsministeren og hendes kolleger i regeringen omgiver sig med ja-sigere.

Annonce

Så røg Christian Kettel, statsministeriets hæderkronede og retlinede chef. Statsministeren gad ikke gøre sig de store anstrengelser for at camouflere fyringen: Fra offentliggørelsen af opsigelsen fik Kettel 48 timer til at rydde skrivebordet og kan i de kommende måneder sidde og trille tommelfingre i Erhvervsministeriet, inden han 1. august deporteres til den europæiske investeringsbank under sydligere himmelstrøg.

Der er tale om et tak-for-sidst. Det var Kettel, der i 2011 satte en kæp i hjulet for Sass Larsens udnævnelse til finansminister, hvilket førte til Larsens politiske deroute. Hverken Sass Larsen eller hans fanskare i skikkelser af Mette Frederiksen og Martin Rossen har nogensinde tilgivet Kettel.

Opsigelsen passer samtidig ind i et mønster, hvorefter statsministeren og hendes kolleger i regeringen omgiver sig med ja-sigere. Udover den sædvanlige hær af spindoktorer har statsministeren ansat socialdemokraten og vennen Martin Rossen som stabschef og indpisker med tilhørende sekretariat. Hertil kommer presse- og kommunikationschefer, der i princippet skal ansættes efter faglige kvalifikationer - men hvor det har vist sig, at syv ud ni er socialdemokrater; og så er der vist røget en enkelt SF’er med i farten.

Kettels afløser er for længst fundet. Det bliver Barbara Bertelsen, som Mette Frederiksen kender fra justitsministeriet. Bertelsen kommer ikke til at give statsministeren noget modspil - og lur mig, om ikke Martin Rossen om føje tid får lov til yderligere at ekspandere sit sekretariat; noget Kettel advarede imod.

Bag ensretningen af embedsmændene i centraladministrationen ligger en implicit antagelse om, at de ikke er i stand til at arbejde loyalt for en socialdemokratisk regering. En aldeles ubegrundet mistanke. Min erfaring fra centraladministrationen, mange års ansættelse i Udenrigsministeriet, tilsiger, at såvel kvaliteten som integriteten er i top, når det gælder danske embedsmænd. Det partineutrale embedsmandssystem er en hjørnesten i vort politiske system og har tillige i vidt omfang vaccineret os mod kammerateri, politisk nepotisme og pamperi.

Den aktuelle politisering af centraladministrationen åbner for en uset magtkoncentration.

Ikke nok med at administrationen gradvist ensrettes. Den politiske opposition er ikke-eksisterende. Støttepartierne SF og Enhedslisten gør ikke meget væsen af sig, og den borgerlig opposition er imploderet.

Internt i Socialdemokratiet er enhver modsigelse blevet kvalt. Dissidenterne har enten selv forladt skuden eller er blevet mobbet ud gennem en årrække. Et eksempel: Yildiz Akdogan blev som folketingsmedlem frataget sit ordførerskab på psykiatriens område efter kritik af, at Socialdemokratiet afviser, at Danmark skal modtage kvoteflygtninge.

Statsministeren har meddelt, at ikke blot statsministeriet men også en række af de øvrige ministerier vil blive tilført magtfulde politiske sekretariater med talrige spindoktorer og rådgivere.

Risikoen er Udenrigsministeriet kommer i spil, idet Socialdemokratiet tidligere har leget med tanken om politisk udnævnte ambassadører.

Frygten på Asiatisk Plads er, at statsministeren åbner ballet med udnævnelsen af prominente V-folk som for eksempel Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen som ambassadører. Hvorefter det vil fremstå mere legitimt, at også top-socialdemokrater kommer til fadet. Når først en sådan ladeport er åbnet, bliver den svær at lukke igen.

Sammen med forhøjet partistøtte, markante lønforhøjelser til politikerne og spindoktorer samt favorable pensionsordninger for folketingsmedlemmer og ministre, vil politisk udnævnte ambassadører nære mistilliden til politikerne. Vælgerne vil få ny lede ved, hvad mange i forvejen opfatter som en degenereret og snyltende politisk klasse.

Snarere end flere politiske udnævnelser og flere spindoktorer, bør de relativt nye ministre selv træde i karakter og demonstrere, at de ikke bare er systemets folk, men har et politisk projekt og at de evner at give embedsværket i ministerierne et effektivt modspil.

Det var den engelske historiker lord Acton, der udtalte, at magt korrumperer og total magt korrumperer totalt. Risikoen er, at toppolitikerne med tilknyttede spindoktorer oplever centraladministrationen som et slags tag-selv-bord uden indbyggede bremser. Med mulighed for magtmisbrug.

Samtidig bliver den politiske rådgivning af ministeren svækket, når der ikke er plads til modsigelse, alternative fortællinger og indvendinger.

Derfor bør det politiseringens spøgelse, der i disse måneder går gennem Slotsholmen, bekymre os alle.

Erik Boel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce