Annonce
Debat

Debat: Fire grønne grunde til at rose EU-Kommissionen

Klima: EU-Kommissionen har netop præsenteret den grønne plan over alle grønne planer, som udstikker kursen mod et klimaneutralt EU i 2050. Den såkaldte European Green Deal. Kritikere, som Enhedslistens Nikolaj Villumsen kalder planen uambitiøs og udetaljeret.

Nuvel, det er ikke en dagsplan med instruktioner for de næste cirka 11.000 dage frem til 2050. Den er heller ikke lige så ambitiøs som vores danske klimalov. Men jeg synes alligevel, der er mange gode takter, som vi kan arbejde videre med:

Al lovgivning og aftaler skal pege mod klimaneutralitet i 2050. Det betyder, at klimamålet skal tænkes ind i handelsaftaler, landbrug, energisektoren og al lovgivning i EU.

Cirkulær økonomi er centralt. Til marts fremlægger Kommissionen en plan, som skal sikre, at vi genanvender flere af de materialer, vi bruger i fx tekstilsektoren og byggebranchen og til fremstilling af elektronik og plastik. Kommissionen lægger blandt andet op til udvidet producentansvar.

Strategi for havvindmøller. Vindmøller bliver essentielt for EU’s fremtidige energisektor. Det er særskilt positivt for os danskere. Ikke kun fordi det vil være med til at redde klimaet, men også fordi vi er gode til at producere havvindmøller. Danmarks position som et grønt foregangsland er ikke kun en fordel, når vi modtager priser, som ”Dagens Solstrålehistorie” ved klimakonferencen i Madrid, men også når resten af verden følger os gennem den grønne omstilling. Vi kan både vise vejen og producere redskaberne til at brolægge den.

Internationalt vil Kommissionen bruge endnu mere energi på at trække resten af verden i en mere bæredygtig retning via klimadiplomati. Allerede næste år vil Kommission ved EU/Kina-topmødet i Leipzig forstærke klima- og miljøsamarbejdet. Ved topmødet med den Afrikanske Union vil EU aftale en omfattende strategi til at fremme grøn og bæredygtig vækst på det afrikanske kontinent, så fattigdomsbekæmpelse og grøn udvikling går hånd i hånd.

The European Green Deal skulle have været mere ambitiøs. Men jeg synes alligevel, at der er gode takter i Kommissionens forslag. Vi danske medlemmer af Europa-Parlamentet er stort set alle er enige om, at planen skal være endnu mere ambitiøs. Nu glæder jeg mig til, at vi sammen kan presse Kommissionen i vores retning, efterhånden som vi skal stemme om deres forslag.

Annonce
Christel Schaldemose
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Annonce