Annonce
Debat

Debat: Forkastelig forretning - Lånefirmaer bør udvise samfundssind

Kviklån: I den seneste uge har man kunnet læse flere rystende historier i medierne om udbydere af kviklån, der udviser en skruppelløs adfærd. Der har været eksempler på firmaer, som gennem målrettet markedsføring lokker mennesker ud i bundløs gæld. Vilkårene for lånene er ofte svære at gennemskue, og derfor føres forbrugerne let bag lyset og indgår låneaftaler, som de ikke kan overskue konsekvenserne af. Det er bondefangeri af værste skuffe, og det kalder på en strammere regulering af området.

I Jyllands-Posten kunne man 9. oktober læse Peter Brodersens beretning om, hvordan en udbyder af kviklån havde målrettet sin markedsføring mod ham på Facebook. Det skyldtes, at Facebook havde registreret, at han var interesseret i onlinespil. Udbyderen af kviklån har altså målrettet sin markedsføring af kviklån mod de 230.000 personer, som ifølge Facebook har interesse for gambling, casino, poker og roulette. Det er svært at tolke på andre måder, end at udbyderen forsøger at lokke folk til at låne penge til at spille for.

Det mener jeg er en moralsk forkastelig måde at drive forretning på, hvis man på den måde spekulerer i tjene penge på menneskers spilafhængighed. Konsekvenserne har lederen for Center for Ludomani, Michael Bay Jørsel, oplevet. Han fortæller, at de spilafhængige, som han møder i dag, er yngre end tidligere og ofte er dybt forgældede på grund af kviklån.

Senest kunne man 11. oktober læse på DR Nyheder, at Forbrugerombudsmanden tidligere i år har anmeldt kviklånsfirmaer for at vildlede kunder. Eksempelvis har firmaerne kaldt deres lån for ’kassekreditter’, selvom lånenes årlige omkostninger i procent (ÅOP) ligger på 300 procent. Men på trods af politianmeldelsen har ét af firmaerne nægtet at rette ind og droppe betegnelsen ’kassekredit’. Én ting er at gå til grænsen af lovgivningen, men at trodse en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden er at gå for vidt.

Og det er jeg heldigvis ikke alene om at tænke. Både Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk er kritiske over for kviklånsbranchen. Forbrugerombudsmanden konstaterer, at lånevirksomhederne er forbundet på kryds og tværs, så det er svært at gennemskue, hvem der står bag. Forbrugerrådet Tænk kalder markedet en ”jungle” og problematiserer, at firmaerne vildleder forbrugerne. Eksempelvis favoriserer hjemmesider, der sammenligner priser på lån, ikke de billigste, og beskrivelsen af lånene vildleder forbrugerne.

Det er noget, det vækker en socialdemokrats sociale indignation. For det er jo ikke tilfældigt, hvem der bliver fanget i gældsspiralerne. Lånene appellerer til folk, som i forvejen har en skrøbelig økonomi, og som ikke kan overskue konsekvenser og omkostninger ved at optage sådan et lån. Det kan være unge, som ingen erfaring har med økonomi, og som ser det som en mulighed for at få råd til det moderigtige tøj eller den nye spilkonsol. Eller det kan være socialt udsatte, der kan føle sig tvunget til at låne penge for at betale husleje eller kontingent til børnenes fodboldklub. Og det kan være folk, som på grund af problemer med misbrug og afhængighed ikke er i stand til at se andre muligheder.

Vi har længe været for blåøjede og ladet stå til. Konsekvensen er, at lånemarkedet i dag er det vilde vesten. Og vi må erkende, at der er sket meget, siden lån var noget, man fik i den lokale sparekasse. Sparekasserne skulle også tjene penge, men bankrådgiveren har en interesse i, at kundens økonomi hænger sammen. I dag er lån langt mere tilgængelige for folk, som ikke var blevet godkendt til et lån i banken. Og der er opstået låneudbydere, som gør en forretning ud af folks elendighed, hvor nye lån skal betale for renterne på de gamle. Vi politikere må vågne op og påtage os ansvaret for at lære nogen låneudbydere om begreberne ’moral’ og ’samfundssind’ – og om almindelig god opførsel.

Annonce
Malte Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: De kriminelle prøver at løbe om hjørner med politiet

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce