x
Annonce
Debat

Debat: Havmøller skal være win-win - ikke et tab af kystnær natur

Ikke en dag går uden, at vi hører ordet havvindmøller ”i den (hellige) grønne navns omstilling”. Alle partier på Christiansborg bruger disse ord mindst én gang i døgnet. Men det bliver ved snakken uden, at man er klar hvad der er ved ske med hensyn til etablering af havvindmølleparker og deres placering.

Danmark har i dag 14 havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 1699 MW. Kun Horns Rev 2, Sprogø, Anholt og Horns Rev 3 har møller på over 100 meter, nemlig henholdsvis 115, 120, 140 og 193 meter.

Men ifølge Energistyrelsens hjemmeside i januar er 14 nye havvindmølleparker i pipeline med en samlet kapacitet på mellem 3454 og 4734 MW. 11 af de 14 havvindmølleparker er kystnære. I alle ansøgninger til Energistyrelsen er der søgt om tilladelse til møller på 200 meter eller mere. Dog ikke for Kriegers Flak, Vesterhav Syd og – Nord, hvor møllehøjden vil være 193 meter.

Især seks af de kystnære projekter bør aldrig blive til noget. Nemlig Jammerland Bugt, Mejl Flak, Lille Bælt Syd og Aflands Hage samt Vesterhav Syd og Nord. For de to sidste har Vattenfall nu i forslag til ny VVM-redegørelse efter store protester placeret møllerne længst ude i det tildelte område i to lange rækker a 2 gange 15 kilometer henholdsvis 9 og 5–7 kilometer fra land ud for Holmsland klit og Harboøre. Landskaber med sjælden og rå natur.

Vattenfall har gjort sit. Men et flertal af medlemmer i Folketinget ikke kan se, at dette er rablende galt og stopper disse to statsprojekter er uforståeligt. Men området er jo langt fra Christiansborg, så vi kan jo bare råbe.

Men lav så det eksperiment, at én eller flere af de seks oven for beskrevne vindmølleparker blev placeret op langs Øresundskysten fire til fem kilometer fra land ud for Vedbæk, Hørsholm, Humlebæk og Nivå med 200 meter høje møller svarende til højden på et 50 – 60 etages højhus. Der ville lyde et ramaskrig som ville forhindre placeringen. Det samme ville gøre sig gældende, hvis Jammerland Bugt, Mejl Flak, Lillebælt Syd og Aflands Hage, tilsammen 600 MW, blev slået sammen til én stor havvindmøllepark 8–10 kilometer ud for Nordsjællands kyst.

Men hvorfor ikke placere en stor havvindmøllepark 30 kilometer ude i Kattegat nord for Nordsjælland nær ved forbrugerne og et nedgravet ledningsnet klar til at føre den producerede el frem til forbrugerne og dermed gøre os fri for nogle af de kystnære parker og være med til at aflaste forbindelsen fra Vestdanmark over Storebælt til Østdanmark, hvor man er længst med elektrificeringen?

Det næste er, har der for alle havvindmølleparkerne i pipeline været en åben høringsfase, hvor alle de berørte har kunnet komme til orde og ikke bare er blevet fejet af bordet? Man kan tvivle på det, når borgmestrene i Kalundborg og Assens udtaler sig om henholdsvis Jammerland Bugt og Lillebælt Syd. Og hvem er for eksempel i Aarhus interesseret i at se på 200 meter høje møller 3–4 kilometer fra land på Mejl Flak?

Lægges kapaciteten i de nuværende havvindmølleparker sammen med havvindmølleparkerne i pipeline og med kapaciteten i landvindmøller og dertil 2–3 ekstra parker, anvist af Energistyrelsen i efteråret 2018, kan vi have en produktionskapacitet på 12.000 MW i 2030.

Pt. er Danmarks forbrug 5000 MW iberegnet bio- og fossile kraftværker samt solceller ( 25 procent af de 5000 MW) på almindelige hverdage. Dertil skal lægges 1500 MW til fuld elektrificering af vores bilpark inden 2030 (hvem tror på dette). 5 – 6 store datacentre vil kræve 1250 MW, dertil yderligere elektrificering af tog og færger 1000 MW. Sammenlagt forbrug 8750 MW. Ved 75 procent udnyttelse = 11667 MW minus 25 procent fra kraftværker og solceller = 8750 MW.

Men hvad med de overskydende 3250 MW (12.000 – 8.750)? Skal disse MW sælges til lav pris, når det blæser og købes til høj pris, når det ikke blæser? Eller skal alle landvindmøller standses, når det blæser mest? Eller skal alle boliger opvarmes ved el? Eller oplagres i brint og brændselsceller ved hjælp af elektrolyse, biogas og katalyseanlæg? Mange ubesvarede spørgsmål venter på besvarelse.

Ovennævnte minder om en iværksætter, der producerer et produkt uden at have tænkt på markedsføring og salg. Kære energiminister Dan Jørgense, pt har vi mølelr nok, det er lagringsmuligheder, der først og fremmest er brug for.

Derfor lad os lige stoppe op og finde ud af hvordan vi lagre el fra vind. Stop Nogle af projekterne. Lyt til Borgmestrene i henholdsvis Ringkøbing–Skjern, Kalundborg og Assens, der til Jyllands-Posten i marts i fjor sagde ”stop de kystnære mølleprojekter”.

Det mest visionære ville være, at placere 10.000 MW eller mere havvindmøller i en kæmpe havvindmøllepark på Dogger Banke med et ledningsnet ud til alle landene omkring Vesterhavet/Nordsøen. Dette kunne sikkert gøres uden at det ville koste den danske stat ret mange kroner og være en win-win for alle. Det at vi - staten - betaler til Vattenfall i milliarder af kroner for ved opførsel af Vesterhav Syd og Nord er skræmmende.

Skribenten her er ikke modstander af vindmøller. Men møllerne er efterhånden så store, at vi i forhold til den danske natur og mennesker med hensyn til placering både på land og vand, skal tænke os godt om for at bevare en win-win situation for alle.

Jens Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Det er nu vi skal stå sammen i EU

Læserbrev

Læserbrev: Coronavirus koster de små og mellemstore virksomheder dyrt - trods hjælpepakker

Coronakrisen giver store udfordringer for de små og mellemstore virksomheder. Naturligvis er en af de største problemstillinger, de stadige udgifter til faste omkostninger, som skal betales på trods af det drastiske fald i omsætning, som krisen har afstedkommet. Det kræver konkret handling at komme ud på den anden side af krisen på bedst mulig vis. Et af regeringens tiltag er en midlertidig lønkompensationsordning for de fyringstruede medarbejdere. Aftalen er et stort bidrag til, at regeringen og arbejdsmarkedets parter sikrer, at følgerne af Covid-19 i mindst muligt omfang rammer danskernes arbejde og levebrød. Aftalen skulle sikre, at virksomheder, der oplever ordrenedgang og færre kunder som følge af Covid-9 og derfor ikke kan beskæftige deres medarbejdere, i tre måneder kan få delvis refusion for afholdte lønudgifter, mod at virksomhederne forpligter sig til ikke at afskedige medarbejdere af økonomiske årsager i den periode, hvor de modtager kompensationen. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 procent, dog maksimalt 30.000 pr. måned. Som lønmodtager kan man mene, at virksomheden, man er ansat i, således er godt sikret. Realiteten er dog, at virksomhederne har en række direkte lønafhængige omkostninger, som ikke godtgøres. Heraf kan nævnes pension og arbejdsgiverbidrag, ferietillæg, atp-bidrag, forsikringer mm. Har man for eksempel en timelønnet medarbejder, som får 180 kroner i timen, får man 162 kroner i kompensation. En fuldtidsmedarbejder arbejder i gennemsnit 160,33 timer om måneden, hvilket svarer til en kompensation på 25.973,46 kroner. Den samlede udgift til samme medarbejder koster jf. ovennævnte opremsning af følgeudgifter, ved at gange den reelle lønudgift med 1,4961, altså en reel udgift på 43.176,55 kroner om måneden. En hjemsendelse koster derfor virksomheden i beregnede eksempel 17.203 kroner om måneden, er timelønnen højere, ja så stiger disse omkostninger naturligvis. Udbruddet af coronavirus har derfor omfattende økonomiske konsekvenser, især for de små og mellemstore virksomheder, på trods af regeringens hjælpepakker. Det kræver en god likviditet for den enkelte virksomhed at komme igennem denne krise. Det er godt, at regeringen har været hurtigt ude for at afhjælpe de økonomiske konsekvenser for virksomhederne, men det er klart, at mange af vores medlemsvirksomheder lider omsætningstab, som ikke kan indhentes igen, hvorfor en lønkompensation ikke alene kan hjælpe virksomhederne igennem krisen uden afskedigelser. Den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie, feriefridage og/eller afspadsering på op til fem dage i tilknytning til kompensationsperioden. Min opfordring til alle er: Afhold så meget ferie nu som overhovedet muligt. Det kan godt være, at sommerferien så ryger i vasken, men sandsynligheden for, at der også er et job til dig som lønmodtager, når denne krisesituation har stabiliseret sig, er det større. Vi skal stå sammen nu, både som arbejdsgiver og lønmodtager. Gør vi ikke det, kan sommerferien for den enkelte blive ufrivilligt lang, fordi der ikke er et arbejde at vende tilbage til. Omstændighederne er alarmerende, og vi må alle bidrage til at komme igennem på bedst mulig vis.

Annonce